04. august 2020

Tilmeld dig KL’s Live stream event: Klogere og stærkere efter COVID-19

KL inviterer politikere, chefer, ledere, konsulenter og alle andre interesserede til et live stream event i syv dele, hvor vi gør status på corona-epidemien og samler op på den foreløbige læring fra foråret.

Vi har sammen – og hver for sig – været igennem et usædvanligt og uventet forår, hvor verden for første gang i et århundrede blev ramt af en omfattende pandemi. I bakspejlet kan vi konkludere, at vi håndterede epidemiens første bølge godt. Som samfund, som borgere og som offentligt system. De nødvendige omstillinger blev gennemført i stor hast og med stærkt samarbejde. Vi har lært meget af første bølge, og det skal vi tage med os, når de kommende bølger af epidemien skal håndteres.

Epidemien har haft store konsekvenser for hele vores sundhedsvæsen, men den har også vendt op og ned på vores arbejdsliv og privatliv. Den har påvirket noget af det mest basale ved vores eksistens – samværet med andre mennesker. Den har stillet nye fordringer til ledelse og den har boostet digitaliseringen op i et helt nyt gear. I denne live event serie kommer vi omkring de mange forskellige spørgsmål og refleksioner, som melder sig i kølvandet på foråret, og sætter fokus på den læring, vi kan tage med os.

De enkelte events bliver sendt live, men du får adgang til optagelserne i tre måneder og kan se eller gense afsnittene, så mange gange du vil. Og hvis du tilmelder dig den fulde pakke, får du selvfølgelig også adgang til de events, som allerede har været streamet.

Læs programmet

Du kan læse mere om KL’s Live Stream Event i programmet nedenfor eller tilmelde dig ved at klikke her

Prisen er 400,- excl. moms for et Live Stream Event og 1995,- excl. moms for alle syv.

  • PDF

    Klogere og stærkere efter COVID-19 program (1)