03. februar 2021
KLs virtuelle Rusmiddelkonference 2021 - der er nu åbnet op for tilmelding
KL's Rusmiddelkonference 2021 - live stream
Hvordan sikres det, at udsatte borgere profiterer endnu mere af behandlingen?
KL’s årlige Rusmiddelkonference vil i år berøre flere forskellige aktuelle temaer, som til sammen skal sikre, at udsatte borgere profiterer endnu mere af rusmiddelbehandlingen. På konferencen kommer vi rundt om temaer som, hvad er kvalitet i alkoholbehandlingen? Hvordan kan vi bedre sikre, at de mest udsatte borgere profiterer bedre af de sundhedsmæssige tilbud, der er i sygehusregi? Endeligt vil konferencen blive afsluttet med et tema, der ligger mange kommuner på sinde – den nye opgave og ansvarsfordeling i forhold til behandlingen af borgere med både et rusmiddelproblem og samtidig en psykisk lidelse.
I år afholdes KL's Rusmiddelkonference 2021 virtuelt. Vi sender live fra KL-studiet over 3 forskellige dage med hvert sit tema.
De enkelte temaer vil have en varighed på max 2,5 timer. Hele konferencen med alle 3 temaer kan tilgås og genses i op til 3 måneder efterfølgende.
Kvalitet i alkoholbehandlingen
Onsdag den 24. marts 2021 kl. 9.00-11.30
Ulighed i sundhed
Tirsdag den 6 april 2021 kl. 9.00-11.30
Den nye opgave og ansvarsfordeling i forhold til borgere med en dobbeltdiagnose
Mandag den 12. april 2021 kl. 9.00-11.30
Konferencen vil være en blanding af oplæg, debat og mulighed for spørgsmål via chatfunktionen.
Vi håber I vil se med!
Praktisk info:
Tilmelding, læs mere og se deltagerlisten: KL's Rusmiddelkonference 2021
Pris for ubegrænset adgang pr. kommune/organisation/firma: kr. 4.000,- ex moms - Tilmelding giver adgang for alle ansatte til hele konferencen.
Hele konferencen kan efterfølgende tilgås og genses i op til 3 måneder efter afholdelse.