10. november 2020

Vestre Landsret har 6. november 2020 afsagt dom i fedmesagen

Billund Kommune blev frifundet og Kolding Byrets dom af 31. marts 2016 stadfæstet på alle punkter.

Kommunen blev frikendt

Billund Kommune er med Vestre Landsrets dom af 6. november 2020 blevet frifundet for FOA’s påstand om, at de ved afskedigelsen af en dagplejer i 2010 diskriminerede pga. handicap.

Sagen er principiel og har været behandlet ved både byret, landsret og EU-Domstolen.

I Vestre Landsret var sagens hovedspørgsmål, om dagplejeren pga. sin fedme var handicappet på afskedstidspunktet, og om han i givet fald blev afskediget af den grund i strid med reglerne om handicap i forskelsbehandlingsloven.

Landsretten behandlede endvidere en række påstande om bl.a. forskelsbehandling pga. køn, krav om godtgørelse for usaglig afsked og forvaltningsretlige mangler.

Billund Kommune blev frifundet på alle punkter.

I november 2010 opsagde Billund Kommune en dagplejer, fordi der var faldende børnetal i kommunen.

Kommunen havde ved udvælgelsen af, hvilken dagplejer der bedst kunne undværes bl.a. lagt vægt på manglende visiteringsmuligheder. Det havde vist sig, at forældre fravalgte denne dagplejer oftere end andre dagplejere.

Dagplejeren vejede på afskedstidspunktet mere end 160 kg og var overbevist om, at vægten havde indgået i kommunens beslutningsgrundlag.

Sagen har været forelagt EU-Domstolen, da FOA mente, at sagen rejste et principielt spørgsmål om, hvorvidt der gælder et generelt princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af fedme.

EU-Domstolen slog ved dom af 18. december 2014 fast, at der ikke gælder et generelt princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af fedme i sig selv med hensyn til beskæftigelse og erhverv.

EU-domstolen fandt endvidere, at fedme ikke i sig selv udgør et handicap.

En arbejdstagers fedme kan dog udgøre et handicap, når fedmen indebærer en begrænsning som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere.

EU-domstolen overlod det herefter til Retten i Kolding at vurdere, om dagplejeren på afskedstidspunktet var handicappet på grund af sin fedme og om handicappet i så fald var årsagen til, at han blev afskediget.

I marts 2016 blev Billund Kommune frifundet ved Retten i Kolding.

FOA ankede sagen til Vestre Landsret, som afsagde frifindende dom den 6. november 2020.

Ikke handicap

Landsretten fandt, at dagplejeren ikke var handicappet. Dagplejeren havde under sagen fremlagt lægelig dokumentation for, at han havde visse helbredsmæssige udfordringer pga. sin fedme, herunder at hans mobilitet i et vist omfang var begrænset. På trods heraf fandt landsretten – ved sin henvisning til byrettens præmisser – at dagplejeren ikke havde godtgjort, at han havde været forhindret i at deltage fuldt og effektivt i udførelsen af arbejdet som dagplejer.

Ikke grundlag for godtgørelse for forskelsbehandling på andet grundlag

Landsretten fandt endvidere, at der ikke var grundlag for at imødekomme FOA’s påstand om godtgørelse for tilsidesættelse af internationale konventioner, allerede fordi FOA ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der tydede på, at dagplejerens fedme var en del af begrundelsen for afskedigelsen. Landsretten lagde vægt på, at afskedigelsen skete som led i en generel driftsmæssigt begrundet reduktion af antallet dagplejere. Landsretten lagde også vægt på, at valget faldt på dagplejeren, fordi det havde vist sig sværere at visitere børn til ham end til andre dagplejere.

Landsretten fandt yderligere, at FOA ikke havde godtgjort, at det generelt er vanskeligere at placere børn hos mandlige dagplejere end hos kvindelige dagplejere, ligesom FOA heller ikke i den konkrete sag havde godtgjort, at forældrene fravalgte dagplejeren hyppigere end andre på grund af hans køn. Det var herefter et kønsneutralt kriterium at lægge vægt på manglende visiteringsmuligheder. Der var derfor heller ikke tale om forskelsbehandling pga. køn.

Spørgsmål om afskedigelsens saglighed kunne ikke prøves

Landsretten afviste at tage stilling til, hvorvidt afskedigelsen af dagplejeren var usaglig. Det skyldes, at spørgsmål om, hvorvidt en afskedigelse er saglig, skal afgøres ved et afskedigelsesnævn i henhold til parternes overenskomst og ikke ved de civile domstole.

Ikke godtgørelse for forvaltningsretlige mangler

Endelig fandt landsretten ikke grundlag for at vurdere, om dagplejeren skulle tilkendes godtgørelse for eventuelle forvaltningsretlige mangler, allerede fordi FOA havde fravalgt muligheden for at få prøvet afskedigelsens saglighed ved et afskedigelsesnævn.

KL’s bemærkninger

KL er meget tilfreds med dommen.

Med sagskomplekset og dommene fra EU-Domstolen og Vestre Landsret er det blevet slået fast:

  • At der ikke gælder et generelt EU-retligt princip om forbud mod forskelsbehandling på grund af fedme
  • At fedme ikke pr. automatik udgør et handicap
  • At fedme dog kan udgøre et handicap, hvis fedmen giver medarbejderen sådanne funktionsbegrænsninger, at vedkommende er forhindret i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige fod med andre arbejdstagere
  • At spørgsmålet om en afskedigelses saglighed som hovedregel skal prøves i det fagretlige system i et afskedigelsesnævn
  • At der ikke er grundlag for at vurdere spørgsmålet om godtgørelse for forvaltningsretlige mangler, hvis afskedigelsen ikke er kendt usaglig i det fagretlige system