18. november 2022

Få inspiration til klimaarbejdet: Sådan kan klima og økonomi gå hånd i hånd

Den kommunale drift udleder CO2 og har et klimaaftryk – det kan ikke undgås. Men kommunerne har et potentiale for at nedbringe klimaaftrykket, som følger af den enkelte kommunes drift og forbrug. Den grønne omstilling kræver dog prioriteringer, i en kommunal virkelighed med mange vilde problemer der skal håndteres. Derfor spiller videndeling mellem kommunerne en vigtig rolle, så de mest omkostningseffektive tiltag kan forankres bredt i hele den kommunale forvaltning. I denne artikel sætter vi spot på hvordan økonomifunktionen kan understøtte den grønne omstilling, og hvilke omkostningseffektive klimatiltag kommunerne med fordel kan se imod.

Klima – et af de vilde problemer

Kommunerne spiller fortsat en vigtig rolle i den grønne omstilling og i at løse et af de såkaldte ”vilde problemer”, nemlig klimaudfordringen. Klimaudfordringen er global, og lige nu afholdes COP27, hvor verdens lande diskuterer klimaforandringerne, og alles øjne er rettet mod om 1,5-gradersmålet kan holdes i live og dermed at der sættes to streger under Paris-aftalen.

I kommunerne er der bred enighed om, at man vil leve op til Parisaftalens målsætninger om klimaneutralitet senest i 2050. I regi af DK2020 udarbejder og implementerer 95 kommuner nemlig klimahandleplaner. Allerede nu har 51 kommuner fået godkendt deres klimaplaner og er i gang med implementeringen af planerne. Her er det tydeligt, at kommunerne er ambitiøse i deres arbejde for at ændre i forbrug og vaner, som er nødvendig for at kunne løfte klimaindsatsen og nedbringe kommunernes klimaaftryk.

Klimaudfordringerne og arbejdet med at understøtte den grønne omstilling skal ses i sammenhæng med de øvrige udfordringer, som kommunerne står over for i de kommende år. Det er fx stigende udgifter på særligt social-, ældre- og sundhedsområderne, mangel på arbejdskraft, stigende elpriser og inflation.

Mens en række klimaindsatser kræver store investeringer, så er der heldigvis flere indsatser, der både kan understøtte den økonomiske og grønne bundlinje. Det er nogle af de tiltag, som vi på sidste dag i Råderumsugen sætter fokus på. Det er fx arealoptimering, transport og energieffektivisering. Aktualiteten i at sætte fokus på bl.a. disse tiltag forstærkes af de stigende energi- og anlægspriser, der øger behovet for at spare på energi og optimere udnyttelsen af de bygninger og kvadratmeter, der er til rådighed, frem for at bygge nyt.

Hvad er økonomifunktionens rolle i den grønne omstilling?

Kommunernes arbejde med at reducere klimaaftrykket er ikke kun forankret i det tekniske område, men er i den grad et tværgående tema i kommunerne hvor alle forvaltninger spiller en aktiv rolle.

Økonomifunktionen spiller ligeledes en vigtig rolle, da man her har et tværgående blik og kan understøtte at drive processerne i kommunen. Helt konkret kan økonomifunktionen spille en rolle i den grønne omstilling på følgende måde:

  • Brobygger: Økonomifunktionen har en rolle som brobygger mellem de forskellige fagområder, og sikre sammenhæng og understøtte den gode proces.
  • Klimaaftryksberegner: Økonomifunktionen kan understøtte de politiske beslutningsprocesser ved bl.a. at regne på klimaaftrykket af de forskellige budgetforslag eller på anden vis indikere forslagenes klimaaftryk.
  • Indkøbsfokus: Økonomifunktionen har en rolle i at understøtte indkøbsfunktionen i at arbejde med grønnere indkøb – hvor opnås mest CO2-reduktion for pengene – det kan være ift. at ændre forbruget og adfærd hos brugerne, samle indkøb og genbruge.
  • Mest grønt for pengene: Ved at have fokus på de grønne løsninger, hvor der er mest klimaeffekt for færrest samfundsøkonomiske omkostninger, kan økonomifunktionen understøtte et omkostningseffektivt perspektiv og på den måde understøtte de prioriteringer som kommunerne står med.

Virkefulde og omkostningseffektive klimatiltag i kommunerne

  • Fokus på de kommunale bygninger
    • Energirenoveringer
    • Energieffektiviseringer
    • Bygge klimavenligt
    • Producere grøn energi
  • Fokus på mere grønne indkøb
    • Klimavenlige fødevare
    • Genbrugsmøbler og inventar
    • Fokus på levetid og energieffektiv elektronik
  • Fokus på omstilling til grøn transport
    • Reduktions af transportbehov
    • Mere klimavenlige transportformer
    • Skift til eldrevne køretøjer

Find inspiration i Kommunernes Klimakort

Kommunerne kommer til at opleve mange af de samme udfordringer som følge af klimaforandringerne, og derfor er der et stort potentiale i at understøtte kommunerne i at dele erfaringer og udvikle løsninger i fællesskab. Der er et økonomisk rationale i at sætte tryk på vidensdelingen, så den grønne omstilling bliver så omkostningseffektiv som mulig. Gennem vidensdeling kan kommunerne hurtigere dele, udvikle og skalere de gode eksempler – og luge ud i de mindre gode.

KL lancerede i foråret værktøjet Kommunernes Klimakort, der er en vidensbank og interaktivt værktøj som sætter alle de gode kommunale klimaindsatser i fokus. Klimakortet er udviklet specielt til den løbende vidensdeling om, hvad der rør sig i kommunerne – om end det er pilotprojekter eller løsninger som allerede er fuldt implementeret.

Siden KL lancerede Kommunernes Klimakort er der kommet en række nye cases til. Lige nu findes der mere end 320 klimaindsatser. Ved at anvende filtret ’den grønne idébank’ finder du en lang række forslag der understøtter netop både den grønne og den økonomiske bundlinje.

Ser man på tværs af de cases, der er at finde i ’den grønne idébank’ er tendensen klar: energiforbrug og energieffektiviseringer, skærmbesøg og dermed reduktion i transport samt fokus på indkøb og mere nøjsomt forbrug er der hvor kommunerne har flest gode eksempler.  Nedenfor er fremhæves fire gode eksempler, der understøtter kommunernes arbejde i at få mest grønt for pengene.

4 cases fra Kommunernes Klimakort der understøtter den grønne og økonomiske bundlinje

1. Databaseret energiledelse med kunstig intelligens

I Hørsholm Kommune har man implementeret af et energistyringssystem, hvor der er blev der fundet mange lavthængende frugter som kunne optimere energiforbruget i kommunen, og har givet en besparelse i omegnen af 1,1 mio. kr. årligt og mere end 600.000 færre brugte kWh-timer.

2. Udskiftning til elcykler i parkeringskontrollen

I Københavns Kommune har man arbejdet med anvendelse af elcykler i parkeringskontrollen. Parkeringsvagterne transporterede sig tidligere rundt via offentlig transport eller kørte i en af 16 biler, der blev stillet til rådighed. Ved at omlægge til elcykler sker både en besparelse i arbejdstiden samtidig med at transporten blev grønnere.

3. ESCO-renovering af det samlede gadelysanlæg

Reducering af CO2-emissioner ved at erstatte den gamle gadebelysning til modeller som er mere energieffektive. Middelfart Kommune har primo 2017 reduceret CO2-udslippet fra det samlede gadelysanlæg med 75 procent. Økonomien bag moderniseringen af lysanlægget går i nul - energibesparelserne betaler arbejdet.

4. Ansvarlige indkøb – genbrugt arbejdstøj

Ved at skrive leverance af genbrugstøj til ca. hver 10. medarbejder sparer Høje Taastrup Kommune penge på indkøb, og der bidrages til en vandbesparelse i tekstilproduktionen på omkring 10 millioner liter – svarende til at fylde en svømmehal 4 gang.

×

Log ind