Borgere eget hjem: En del af løsningen på det specialiserede voksenområde

Manglende midlertidighed

Udgifterne på det specialiserede voksenområde stiger. Det er ikke nogen ny historie. Men den er desværre fortsat meget relevant. Udgiftsvæksten er primært drevet af stigende udgifter til botilbud. Fra 2018 til 2021 har botilbuddene tegnet sig for 80 pct. af stigningen i den udgiftsudvikling kommunerne oplever på det specialiserede voksenområde.

Mange kommuner fremhæver, at en af de udfordringer, der bidrager til de stigende udgifter på botilbudsområdet er, at det er meget vanskeligt at visitere borgere ud af botilbuddene, når de først er flyttet ind.

Der findes overordnet set tre typer af botilbud; to typer der er beregnet til længerevarende ophold. Disse tilbud har karakter af borgerens egen bolig, og her vil en flytning kræver borgernes samtykke. Den mekanisme indebærer styringsmæssige udfordringer for kommunerne. Den tredje type er beregnet til midlertidige ophold. Her har kommunerne bedre mulighed for at udvisitere borgerne, hvis en individuel faglig vurdering peger på, at det vil være det rigtige. Udfordringen er imidlertid, at der mangler kapacitet på de midlertidige botilbud. Kapacitetsudfordringen hænger bl.a. sammen med, at kommunerne kan bygge længerevarende botilbud som almene boliger. Kommunens anlægsramme belastes dermed ikke hvis kommunen bygger botilbud af denne type.

Den manglende kapacitet på midlertidige botilbud kan medføre, at borgere må flytte langt væk fra netværk og familie for at få et egnet tilbud. Nogen kommuner har også været nødsaget til at visitere til et længerevarende botilbud selvom borgeren formentlig ville være bedre tjent med et midlertidigt, hvilket giver styringsmæssige vanskeligheder på længere sigt, da det er vanskeligt at udvisitere borgerne igen, hvis deres behov ændrer sig.

Løsning: Matrikelløse botilbud

Flere kommuner har gode erfaringer med at anvende såkaldte matrikelløse botilbud som en erstatning for midlertidige botilbud. I et matrikelløst botilbud leverer kommunen hjælp og støtte til borgere svarende til den hjælp de ville modtage i et botilbud, men hjælpen er ikke bundet til en fysisk ramme som i et botilbud. I praksis er der tale om borgere, der modtager socialpædagogisk støtte og/eller praktisk hjælp i deres egen bolig. Det afgørende er, at hjælpen leveres i et omfang og med en fleksibilitet så den kan imødekomme behovene hos borgere, der ellers ville blive visiteret til et botilbud. Det indebærer eksempelvis, at der er mulighed for at modtage støtte i aften- og nattetimer samt i weekenden.

Fordelen ved at anvende matrikelløse botilbud sammenlignet med et regulært botilbud er:

• At ”opholdstiden” er betydeligt kortere
• At mulighederne for at anvende tilbuddet fleksibelt er større. Det er nemmere at nedjustere hjælpen
• At borgeren bibeholder en dagligdag så tæt på normalen som muligt og så tæt på eget netværk som muligt
• At overgangen til et liv uden støtte/med mindre støtte bliver nemmere for borgeren
• At hjælpe de borgere der ikke trives i et botilbud sammen med mange andre borgere og medarbejdere
• At tilbuddet ofte vil være betydeligt billigere

SPIR: Fleksibel støtte i eget hjem

I Høje-Taastrup Kommune kender de udmærket udfordringerne med at finde egnede midlertidige botilbud. Derfor oprettede kommunen i 2021 tilbuddet SPIR, som netop er et eksempel på et matrikelløst botilbud.

”Vi var afhængige af midlertidige botilbudspladser beliggende uden for kom-munen, da vi ikke havde anlægsmidler til at etablere egne tilbud. Det betød at f.eks. unge mennesker som havde brug for en hjælpende hånd før de kunne klare et liv i egen bolig, skulle flytte væk fra venner, familie, skole eller arbej-de for at bo på et botilbud uden for kommunen. Når så de var klar til at flytte i egen bolig skulle de ofte vente måneder eller år på at finde en ledig bolig. Det betød "