11. januar 2023

En Fremtid med Fuldtid har også et økonomisk potentiale

Arbejdspladsens økonomi nævnes ofte som en barriere for, at flere medarbejdere kan komme op i tid. Mange medarbejdere på arbejde i spidsbelastningsperioder og korte vagter i hurtigt tempo kan forekomme at være den umiddelbart billigste og mest effektive løsning lige nu og her. Men er det også den mest effektive løsning på længere sigt? I ældreplejen i Vejen Kommune har man arbejdet med at få flere medarbejdere op i tid, og erfaret, at det både giver flere timer til kerneopgaven, mindre brug af vikarer, lavere sygefravær og lavere personaleomsætning at have flere medarbejdere på fuldtid.

Flere fuldtidsansatte giver mere tid til kerneopgaven i Vejen Kommune

I Vejen Kommune har de i forbindelse med indsatsen ”En Fremtid med Fuldtid” afprøvet ”Selvbestemt borgertid”. Selvbetjent borgertid indebærer at medarbejderne i hjemmeplejen får indlagt 30 minutters selvbestemt borgertid om dagen samtidig med at de går op i tid. I prøveperioden får medarbejderne mulighed for at lægge den halve time om dagen ind i kørelisten til borgerrettede opgaver efter egen faglige vurdering. Resultaterne er positive. Medarbejderne oplever både større arbejdsglæden og samtidig oplever borgerne en højere kvalitet.

Ældre- og Rehabiliteringschef i Vejen Kommune Kirsten Dyrholm Hansen udtaler:

”Vi skal ikke kun gøre det for at finde timerne, men også for at fastholde medarbejderne. Her er det vigtigt at man som medarbejder kan bruge sin faglighed og levere kvalitet til borgerne. Vi har oplevet, at det var det med fagligheden, der har rykket på noget. Vi skal ikke kun gøre det - altså ansætte medarbejdere på fuldtid - på grund af timerne, men på grund af fagligheden og for at kunne tilbyde gode jobs nu og i fremtiden”.

Flere på fuldtid giver mere tid til kerneopgaven

Mange deltidsansatte betyder flere ansatte, men ikke nødvendigvis flere timer til kerneopgaven – tværtimod. Når flere medarbejdere arbejder kortere tid, skal der samlet set afsættes flere timer til bl.a. pauser, personalemøder, barns 1. og 2. sygedag og egne sygedage. Den tid, som medarbejderne bruger på ikke-borgerrettede aktiviteter, vil procentvis være højere for en deltidsansat end for en fuldtidsansat. Hvis en ansat på 30 timer i gennemsnit bruger 4 timer om ugen på pauser, møder og administration, svarer det til 13 pct. af arbejdstiden, mens det for den fuldtidsansatte kollega svarer til knap 11 pct.  En fuldtidsansættelse frigiver borgerrettet tid svarende til 2 pct., hvilket svarer til næsten en uges arbejde om året.

Styrket arbejdsmiljø og mindre personaleomsætning

I Vejen Kommune har man sat fokus på at få flere medarbejdere op i tid og dermed skabe mere tid til kerneopgaven ved bl.a. at mindske personaleomsætningen. Målet er at der leveres velfærd af høj kvalitet til borgerne – af medarbejdere, der trives på deres arbejdsplads.

Ældre- og Rehabiliteringschef Kirsten Dyrholm Hansen udtaler:

”Vi skal tænke langsigtet ift. hvordan vi vil rekruttere medarbejdere i fremtiden. Vi kan fastholde dem ved at give nogle interessante jobs og et godt arbejdsmiljø. Det er dyrt at rekruttere og introducere nye medarbejdere, så hvis vi kan fastholde dem, er det bedre”.

Erfaringer fra Norge om arbejdsmiljøet

Forskning fra Norge viser, at en større andel af medarbejdere på fuldtid kan give roligere vagter i lavere tempo og bedre mulighed for pauser. Når flere er på fuldtid, kan det forbedre arbejdsmiljøet. Det skyldes bl.a., at når flere er på fuldtid, så oplever medarbejderne, at de er på arbejde med faste kolleger. Det giver bedre mulighed for faglig sparring, socialt fællesskab og tilhørsforhold til arbejdspladsen og en større tillid til, at opgaverne bliver løst med en høj kvalitet.

Mindre sygefravær og færre udgifter til vikarer

Et højt sygefravær er en stor økonomisk belastning for en arbejdsplads, da sygefravær giver ekstraudgifter til vikardækning, men det kan også indvirke negativt på arbejdsmiljøet med høj personaleomsætning og udfordret rekruttering til følge.  

I Vejen Kommune har man fokuseret på, at få flere medarbejdere op i tid også, hvilket har medført et lavere sygefravær og mindre brug af vikarer.

Ældre- og Rehabiliteringschef Kirsten Dyrholm Hansen udtaler:

Vi skal løfte os op og se effektivitet på en ny måde, og ikke time for time. Vi har investeret i at flere medarbejdere er kommet op i tid, og det koster noget. Men sygefraværet i et af vores større hjemmeplejeteam er faldet fra 14 pct. til 7 pct. i perioden med vores prøvehandlinger. Samtidig har vi kunne give bedre kvalitet med et mere rehabiliterende fokus til borgerne. Jeg tror det er win-win”.

Sygefravær

I 2020 var det samlede gennemsnitlige sygefravær i kommunerne 12,2 dagsværk pr. fuldtidsbeskæftiget. Sygefraværet har været let stigende siden 2017. Derfor er der i mange kommuner og på mange arbejdspladser stort fokus på initiativer, der kan nedbringe sygefraværet og fastholde det på et stabilt, lavt niveau. Forskningen viser desuden, at mange medarbejdere på fuldtid giver bedre mulighed for, at fravær kan håndteres ved intern vikardækning og giver derved færre udgifter til eksterne vikarer.

Mere kontinuitet løfter kvaliteten

En af de centrale gevinster ved at medarbejdere er på fuldtid, er mere kontinuitet. Det er en gevinst både for borgeren og for medarbejderen.

Hvis der på et plejecenter eller i en daginstitution er mange ansatte på fuldtid, er de ansatte længere tid sammen med borgeren, enten i løbet af dagen eller i flere dage om ugen. Medarbejdere på fuldtid i daginstitutioner udtrykker derudover, at de opnår en stor gevinst ved at de både møder barnet og barnets forældre om morgenen og siger farvel til barnet og dets forældre, når det bliver hentet om eftermiddagen. Det giver bedre mulighed for at fortælle om barnets dag, og om der er sket noget særligt, som forældrene har behov for at vide. Informationer som mange medarbejdere på deltid ofte vil forsøge at overlevere til en kollega.

Noget tilsvarende opleves på plejecentrene, hvor medarbejderen der hjælper borgeren op om morgenen, også har mulighed for at lave en fælles aktivitet med borgeren om eftermiddagen. Dette muliggør samtidig, at borgeren i højere grad kan få indflydelse på, hvornår vedkommende vil op af sengen, i bad eller lave andre aktiviteter.

Tager man de økonomiske briller på, så medfører mere kontinuiteten og flere medarbejdere på fuldtid færre skift og færre overleveringer. Det sparer både arbejdstid og mindsker risikoen for, at viden og information om barnet eller borgeren falder mellem to stole.

3 gode råd fra Vejen kommune

1. Hold fokus på lokal tilpasning og involvering af kollegaer

I Vejen kommune har indsatsen for at få flere op i tid været bygget op omkring, at ledere og medarbejdere fra de involverede arbejdspladser i fællesskab har identificeret barriererne og udviklet løsningerne til at få flere på fuldtid. Erfaringerne fra indsatsen viser, at det er et afgørende element i at lykkedes med at få flere op i tid, at løsningerne tilpasses den konkrete arbejdsplads, og at kollegaerne inddrages.

2. Skab ledelsesmæssig- og organisatorisk opbakning

Inddragelse af MED-systemet og ledelsesmæssig opbakning samt synlighed i processen er afgørende. Ved at få ledelsen og hoved-MED til synligt at bakke op, skabes et større handlerum til at finde de løsninger, der gør, at flere finder det attraktivt at gå op i tid.

3. Vær vedholden

At få flere på fuldtid er et langt, sejt træk. Man skal være indstillet på at udfordre det man ”plejer” at gøre. Det kan være grænseoverskridende og kræver mod hos både ledere, medarbejdere og organisationen som hele.

Sådan har Vejen Kommune gjort

Vejen Kommune tilmeldte sig i 2020 KL og Forhandlingsfællesskabets indsats ”En Fremtid med Fuldtid”. I indsatsen deltog udvalgte arbejdspladser fra ældreområdet i fem workshops, hvor de skulle identificere barrierer og udvikle løsninger, der kunne få flere medarbejdere op i tid eller på fuldtid.

Hjemmeplejen Kærdalen i Vejen Kommune identificerede her arbejdspresset og det psykiske arbejdsmiljø som værende de største barrierer for, at flere kunne få lyst til og mulighed for at gå op i tid eller på fuldtid på deres arbejdsplads. Medarbejderne gav udtryk for omsorgstræthed og udbrændthed, kørelisterne blev til tjeklister og det var svært at opretholde en høj faglighed. Det viste sig også i form af et højt sygefravær og deraf et højt vikarforbrug. Derfor skulle de finde løsninger, der kunne lette presset på kørelisterne og give plads til mere relations- og aktivitetstid med borgerne, før at flere medarbejdere havde mod på at gå op i tid.

Som en del af indsatsen ”En Fremtid med Fuldtid” igangsatte de en prøvehandling, hvor en håndfuld medarbejdere gik på fuldtid i fire uger, hvor de selv fik lov til at bestemme deres arbejdsplan og samtidig fik lagt 30 minutters selvbestemt borgeromsorg på kørelisterne dagligt. De 30 minutter skulle medarbejderne selv vurdere, hvordan og hvornår de ville bruge. Tiden blev bl.a. brugt på at rydde op i et hjem hos en udfordret borger, og at få et ægtepar, der begge sider kørestole ud at gå en tur sammen for første gang i flere år.

Resultatet af prøvehandlingen var for medarbejderne, at de oplevede større arbejdsglæde og overskud og der skete en forbedring af samarbejdet, arbejdsindsatsen og fagligheden. 20 pct. af dagvagterne er nu gået op i tid og arbejdspladsen oplever en markant nedgang i brugen af vikarer.

Figur 1: udviklingen i sygefravær og vikarbudget før og efter flere medarbejdere på fuldtid

image
image

 

En Fremtid med Fuldtid

KL og Forhandlingsfællesskabet arbejder sammen om en ”En fremtid med fuldtid” - en indsats der skal få flere kommunale medarbejdere op i tid eller på fuldtid.

Parterne udvikler og afprøver i samarbejde med nøglekommuner løsninger, der gør det attraktivt og muligt at gå op i tid eller blive ansat på fuldtid.

De løsninger og metoder, som parterne og de kommunale arbejdspladser finder i fællesskab, bliver løbende delt med resten af landets kommuner på www.fuldtid.dk.

 

×

Log ind