31. oktober 2022

Bøf eller bønner – en klimaafgift på indkøb skal gøre det grønne valg nemmere

Der arbejdes på tværs af kommunerne aktivt med at omstille forbruget og reducere klimaaftrykket fra indkøb – men adfærdsændringer kommer ikke nødvendigvis af sig selv. Der er flere greb i værktøjskassen, der kan fremme grøn adfærd i kommunerne. I Aarhus Kommune anvender man en klimaafgift på køb af udvalgte produkter som incitament til at flytte købet i en mere klimavenlig retning på institutionsniveau.

Klimaafgift – ét blandt flere greb til at understøtte adfærdsændringer

Kommunerne køber samlet set hvert år varer og tjenesteydelser for omkring 100 mia. kr., og disse køb udgør et klimaaftryk svarende til lige knap 6 mio. tons CO2-ækvivalent om året, eller ca. halvdelen af de danske husholdningers samlede klimaaftryk. I kommunernes arbejde med den grønne omstilling er tilrettelæggelsen af de kommunale udbud og det daglige indkøb derfor et vigtigt greb i, hvordan man som kommunerne kan trække i en grøn retning med positiv effekt for klimaaftrykket.

Værktøjskassen består af en lang række greb, som både handler om at stille krav i forbindelse med konkrete udbud, men i den grad også handler om at understøtte et ændret forbrugsmønster i kommunerne. Det er fx informations- og kommunikationskampagner, uddannelse, forbud mod brug af bestemte klimabelastende varer, klimaafgifter og skyggepriser osv.

I Odense Kommune har man eksempelvis gennemført en informationskampagne under overskriften ”Nye gode vaner for dig og mig”. Formålet med kampagnen har været at fremme nøjsomt forbrug, og man har i første omgang fokuseret på fem produktgrupper: kopper, kuglepenne, batterier, post-it og papir. Man har også valgt helt at fratage den decentrale indkøber muligheden for via e-handelssystemet at indkøbe klimabelastende på udvalgte områder hvor der er bæredygtige alternativer. Ligesom som nogle kommuner bringer i spil med henblik på at understøtte klimavenlige fødevareindkøb.

Hvad er en CO2-afgift og en skyggepris?

Flere kommuner har valgt bl.a. at se mod brugen af skyggepriser og CO2-afgifter i arbejdet for at reducere klimaaftrykket af kommunes indkøb. En CO2-afgift eller en klimaafgift – kært barn har mange navne, er en direkte afgift der anvendes for at fremme en ønsket adfærd internt i kommunen. Udgangspunktet er, at en CO2-afgift skal understøtte et skifte fra de mest klimabelastende produkter til produkter der er mere klimavenlige og/eller mindske forbruget af de produkter, der har et stort klimaaftryk.

En skyggepris er en indirekte merpris. Skyggeprisen har til formål at gøre det mere fordelagtigt for leverandørerne at byde ind med klimavenlige løsninger. De egentlige leverandørpriser forbliver uberørte, men skyggeprisen skaber klarhed over, hvad den økonomiske skadevirkning vil være ved at vælge et klimabelastende produkt frem for et mindre klimabelastende produkt.

 

Klima/CO2-afgift: En direkte merpris, som pålægges varens pris direkte. Prisen stiger for indkøberen af varen og ændre prisincitamentet direkte.

Skyggepris: En indirekte merpris, som ikke vil blive opkrævet, men har til formål at synliggøre varens eller ydelsens reelle omkostning, hvis man prissætter produktets eller ydelsens klimabelastning.

Aarhus Kommune indfører intern klimaafgift

Aarhus Kommune har netop indført en intern klimaafgift for at øge incitamentet til at købe grønt og klimavenligt og påvirke medarbejderne til at træffe et mere bæredygtigt valg. I første omgang omfatter den interne klimaafgift fødevarer, som eksempelvis oksekød, lammekød, færdigretter med kød samt saft, juice og læskedrik. Tilsammen udgør disse varegrupper over 1/3 af det samlede CO2-aftryk på fødevarer. Desuden vil benzin og diesel samt flyrejser være omfattet. Klimaafgiften skal understøtte kommunens mål om at reducere klimaaftrykket fra kommunens indkøb der på årlig basis udgør ca. 8,5 mia. kr.

Modellen er skruet sådan sammen, at klimaafgiften udgør 850 kr. pr. ton udledt CO2 for de udvalgte varegrupper. Efterfølgende er det i budgetprocessen for 2023 blevet besluttet at hæve værdisætning af CO2 fra 850 kr. pr. ton til 1000 kr. pr. ton i 2023 samt at lægge en trappestigning ind mod 1500 kr. pr. ton i 2030. Det blev yderligere besluttet, at afgiften fra 2023 udvides til også at gælde køb af tablets, mobiltelefoner, computerskærme, kopipapir og kunstgødning.

Aarhus Byråd vil derudover løbende tage stilling til, om yderligere varegrupper eller ydelser skal omfattes af den interne CO2-afgift. Dette sker årligt i forbindelse med budgetvedtagelsen.

Figur 1: Værdisætningen af CO2 i Aarhus Kommune

 

CO2-afgiften i praksis – administration og provenu

Det er Aarhus Kommunes indkøbsafdeling, der har stået i spidsen for udformningen af den interne CO2-afgift. Man har som udgangspunkt fokuseret på indkøbsområder, hvor man allerede havde gode data og havde et solidt afsæt for at regne på mængder og CO2-udledning.

Tabel 1: Hvad betyder indførelsen af klimaafgiften på 850 kr. pr. ton for følgende varer?:

 

 I praksis fremgår klimaafgiften direkte af priserne hos aftaleleverandøren på de udvalgte fødevaregrupper, så indkøberne er bliver oplyst om merprisen i indkøbsøjeblikket. For køb af benzin, diesel og flyrejser opkræves afgiften internt en gang årligt.

Modellen er skruet sådan sammen, at hvis den ønskede adfærd opnås, vil midlerne fra klimaafgiften på sigt gå imod nul, hvilket betyder, at man som organisation har foretaget de mest klimavenlige valg.

Der er desuden lagt en flad afgift på 10 pct. på fødevarer der købes udenfor aftale, for på den måde at skabe incitament til ikke at gå i et supermarked og købe oksekødet billigere der.

Provenuet fra klimaafgiften uden en adfærdsændring er i 2023 estimeret til ca. 6-6,5 mio. kr., med en klimaafgift på 1000kr./ton CO2. En stor del af provenuet føres tilbage til områderne og de resterende dele af provenuet bruges i Aarhus Kommunes grønne omstilling, bl.a. på indsatser der kommer byen til gode via Aarhus Kommunes Klimafond

Forventningen til effekten af klimafgiften på benzin/diesel, flyrejser og fødevarer er, at der vil ske en adfærdsændring, der vil kunne bidrage med en CO2 reduktion på 4.210 tons CO2 årligt efter fuld indfasning, svarende til 248 personers årlige CO2-udledning.

Fire nødvendige overvejelser, når man vil arbejde med klimaafgifter

Inden man går i gang med at indfører en klimafgift, er det relevant at gøre sig følgende overvejelser:

For det første er det relevant, at de varegrupper, der påføres en klimaafgift, udgør en potentiel del af den samlede udledning i kommunen eller at der er et ønske om at sende en kraftig signalværdi.

For det andet skal det være administrativt muligt, og det er en overvejelse værd om der allerede findes data eller let kan skaffes data, der kan opgøres i enheder frem for pris og som understøtte det administrative arbejde. Alternativt kan det overvejes om der er andre greb i værktøjskassen der kan understøtte formålet om fx mindre køb af oksekød – fx forbud mod brug af oksekød en eller flere dage om ugen. 

For det tredje skal det overvejes om der findes reelle grønne alternativer, som er mindre klimabelastende. Det er fx muligt at skifte fra oksekød til kylling eller grøntsager, mens der for mobiltelefoner ikke er mange alternativer. Her er det i stedet nødvendigt at se på genbrug, levetidsforlængelse og reparationsmuligheder, hvis man ønsker at arbejde med klimaafgifter på den varegruppe.

For det fjerde er det relevant at overveje, om klimaafgiften spiller sammen med den samlede strategi. I Aarhus Kommune spiller afgiften på benzin og diesel fx godt sammen med Aarhus Kommunes strategi om en CO2-neutral bilflåde. Når tiltag og strategi går hånd i hånd, letter det også kommunikationsarbejdet overfor indkøberen, hvis de allerede kan nikke genkendende til formålet med klimaafgiften qua deres kendskab til det i strategien.

For yderligere information kontakt Rasmus Lillelund Lovring, konstitueret sektionsleder, Udbud og Contract Management, Indkøb & Udbud, Aarhus Kommune: pral@aarhus.dk.

×

Log ind