19. april 2022

Undgå at fyre for gråspurvene – sæt fokus på energispild i de kommunale bygninger

Kommunerne administrerer store ejendomsporteføljer, og derfor er den kommunale indsats for at energieffektivisere sine bygninger ikke uvæsentlig i hverken en økonomisk eller klimamæssig sammenhæng. Der er flere veje til at begrænse energispild i de kommunale bygninger. I denne artikel sættes der spot på, hvilke greb kommunerne kan anvende for at reducere energiforbruget og kommunes klimaaftryk, og samtidig skabe økonomisk råderum.

Stort potentiale i at sætte fokus på de kommunale bygninger

Der er god grund til at stille skarpt på både de økonomiske og klimamæssige gevinster ved at arbejde med energiforbruget i bygninger. Mere end en tredjedel af Danmarks CO2-udledning stammer nemlig fra drift af eksisterende bygninger og nybyggeri. Den største andel stammer fra når bygninger opføres, og det er derfor sund fornuft at passe på, bevare og forbedre de bygninger, vi allerede har.

Potentialet i at energieffektivisere kommunale bygninger

  • Kommuner, der arbejder med arealoptimering, forventer typisk 5-10 pct. arealreduktion (Muusmann for fm3)
  • Kommuner, der arbejder med energibesparelse i kommunale bygninger, kan reducere op mod 10 pct. af deres energiforbrug (Ea Energianalyse)
  • 8 ud af 10 kommunale bygninger kan med de rette renoveringer opnå energimærke A, B eller C (Transition).

Tre skridt på vejen mod mindre energispild

Der er en række trin, det er relevante at overveje ift. at opnå energibesparelser og mere klimavenlige bygninger. Det er lokalt, at man har viden om, hvad de bedste løsninger er. Kommunerne kan vælge blandt alle de løsninger, der er til rådighed, til at skabe bæredygtige bygninger, men det er relevant at starte med at se på, om bygningerne anvendes og styres klogt inden der igangsættes større renoveringer.

Først når man er sikker på, at bygningerne anvendes og styres klogt, giver det mening at se på energirenovering. Det er hverken godt for klimaet eller økonomien at starte med at renovere, fordi priserne på byggematerialer er strøget i vejret, og fordi energirenovering konkurrerer med andre udgifter til cykelstier, skoler og børnehaver under kommunernes anlægsloft." - Birgit Hansen, formand for KL's Klima- og Miljøudvalg i debatindlægget bragt i Altinget den 25. marts 2022.

Første skridt: Kloge kvadratmeter

Første skridt er at arbejde med den allerede eksisterende bygningsmasse og sætte fokus på, om der kan arealoptimeres og om der er kvadratmeter der kan undværes eller anvendes bedre.

To kommuner der arbejder med arealoptimering

Færre m2 i Frederikshavn Kommune

I Frederikshavn Kommune har man over en længere årrække arbejdet strategisk med at skabe et databaseret overblik på ejendomsområdet. Arbejdet med data er blandt andet blevet anvendt til arealoptimering, og kommunen er lykkedes med at reducere med 40.000 m2., svarende til 12,7 pct. af den samlede bygningsmasse. Du kan her læse om Frederikshavn Kommunes arbejde med bl.a. arealoptimering.

Nye muligheder i Favrskov Kommune

I Favrskov Kommune oplever man stigende børnetal, og dermed et pres på den eksisterende kapacitet. Fremfor at bygge nyt, har kommunen haft et særligt fokus på at anvende eksisterende areal og bygninger mere effektivt for kommunens daginstitutioner. Udgangspunktet har været at se på både de sekundære rum som depoter og lign. ift. om de kan anvendes til børneareal. Derudover har man i Favrskov Kommune søgt samarbejde med fritidsinstitutioner, så som spejderne, om at anvende deres arealer og bygninger i dagtimerne, hvor de alligevel står tomme.

En klog klimaindsats ift. kommunens bygningsmasse skal være baseret på viden. Det er derfor helt centralt at skabe et systematisk overblik over kommunens bygningsmasse – fx ift. antal kvadratmeter pr. bygning, energimærke og ikke mindst hvem, der anvender bygningerne og hvornår. Det er ikke nok, at en idrætshal har et godt energimærke, hvis hallen står tom halvdelen af dagen. Derfor er første skridt at skabe overblik over aktiviteterne i de forskellige bygninger, og identificere potentialer for bedre udnyttelse af hver kvadratmeter.

Andet skridt: Klog energistyring

Næste skridt for at reducere klimaaftrykket ved kommunens bygningsmasse, er at arbejde med klog energistyring. Et centralt greb ift. at forbedre kommunens energistyring, er at arbejde med databaseret energistyring i bygningerne, dvs. en målrettet brug af data om energiforbrug. Kommunale erfaringer viser netop, at databaseret energiledelse af bygninger kan sikre betydelige og omkostningseffektive energibesparelser. 

Via databaseret energistyring er det muligt at sørge for, at el, varme og afkøling kun er slået til efter behov. Det bliver derudover nemmere at opdage og rette fejl som fx løbende toiletter og defekte anlæg samt at styre bygningen intelligent ud fra fx vejrforhold og energipriser.

To kommuner der arbejder med energistyring

Mindre energiforbrug i Aarhus Kommune

I Aarhus Kommune har man de seneste år brugt forbrugsdata aktivt til at understøtte at vand, varme og strøm bruges bedst muligt. Det indebærer blandt andet at løbende haner og toiletter opdages og repareres med det samme, samt at lys og varme ikke brænder i lokaler, hvor der ikke er behov for dette. Det er lykkedes at nedbringe energiforbruget i kommunale bygninger med mere end 5 pct. svarende til en gevinst på 7,1 mio. kr. årligt.

Du kan læse mere om Aarhus arbejde med energistyring her.

Fredericia Kommune indsamler og systematisere data

I Fredericia Kommune har man ligeledes i en årrække haft fokus på at indsamle og systematisere energidata med det formål at sikre optimal drift af kommunes bygninger. Indsatsen har resulteret i en energibesparelse på el, vand og varme på op mod 15 pct. af det samlede forbrug.

En række kommuner er i samarbejde med KL allerede i fuld gang med at udvikle databaseret energiledelse– bl.a. i det fælles udviklingsprojekt ’Databaseret Energiledelse’, som KL faciliterer. Det kan du læse mere om her.

Det er nemlig nødvendigt at have forbrugsdata på timebasis, hvis man vil lave indsatser, der forhindrer energispild, men som det er lige nu har mange kommuner ikke adgang til energidata af høj kvalitet. Derudover kræver det ressourcerne at implementere databaseret energiledelse. Der ligger derfor et større arbejde i at sikre at data fra forsyningsselskabernes forbrugsmålere stilles til rådighed for bygningsejerne.

I arbejdet med at frisætte data for el- og fjernvarmeforsyningen og dermed understøtte kommunerne i at få et bedre datagrundlag til at energieffektivisere bygninger, lancerede Energistyrelsen, Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, Aarhus Kommune, varmeforsyningsselskabet Kredsløb i Aarhus og Energinet hjemmesiden Bygningshub.dk i en testudgave. Målet er, at hjælpe med at give bygningsejere, bygningsadministratorer og serviceleverandører et bedre datagrundlag til at energieffektivisere deres bygninger og samtidig sikre en mere effektiv og energiøkonomisk drift.

Derudover har KL i samarbejde med en række interessenter kortlagt hvilke data der er behov for i arbejdet med klogere energistyring. Denne kortlægning finder du her.

Tredje skridt: Energirenoveringer

Et tredje centralt greb til at reducere energiforbruget, er at renovere kommunens eksisterende bygninger.

Energirenovering af den kommunale bygningsmasse har flere positive effekter. Først og fremmest er det et omkostningseffektivt virkemiddel i den grønne omstilling sammenlignet med nybyggeri. Derudover kan energirenovering af kommunernes bygninger være med til at reducere de løbende bygningsdriftsudgifter for kommunerne. Desuden understøtter energirenoveringer et bedre indeklima i de kommunale bygninger, som fx øger børns indlæring, og sundheden og trivslen blandt kommunernes medarbejdere og øvrige brugere af bygningerne.

To kommuner der arbejder med energirenoveringer

Energirenoveringer skaber værdi i Skanderborg Kommune

I Skanderborg Kommune har arbejdet med energirenovering af bygninger foregået gennem et ESCO-samarbejde. Her har man renoveret 100 af kommunens bygninger med et areal på 300.000 m2 mellem 2011 og 2019. Målet er både at opnå besparelser på CO2-udledning, opnå en økonomisk gevinst gennem besparelser på energiregningen samt forbedre indeklimaet. Kommunen har investeret 44 mio. kr. i projektet, og forventer en årlig besparelse på 5,4 mio. kr. i deres energiregning. Det svarer til en tilbagebetalingstid på cirka 8 år, hvorefter besparelserne ryger i kommunekassen.

Mere energirigtige bygninger i Helsingør Kommune

I Helsingør Kommune har man i en årrække arbejdet systematisk med energirenoveringer af kommunale ejendomme for at opnå en større energibesparelse. Bygningerne får blandt andet optimeret deres varmeanlæg, ventilation, belysning, isoleringer m.v. Renoveringerne har ført til et markant fald i kommunes energiforbrug (tal?).

KL har i samarbejde med Transition udviklet et CO2-renoveringsværktøj, hvis formål er at give de kommunale bygherrer et overblik over konsekvenserne for CO2-udledningen ved henholdsvis nybyggeri og renovering af bygninger. Værktøjet skal understøtte arbejdet med bæredygtighed i kommunale bygge- og renoveringsprojekter samt synliggøre værdien af renoveringer af eksisterende bygninger. Du kan finde KL’s renoveringsværktøj her.

Find inspiration til energioptimering af kommunale bygninger

For at skabe et bedre overblik over de indsatser kommunerne sætter i gang for at understøtte den grønne omstilling, har KL udviklet den interaktive platform Kommunernes Klimakort. I artiklen "Kommunernes Klimakort – få overblik over kommunernes grønne caseskan du få overblik over kommunernes grønne cases, herunder eksempler der understøtter arbejdet med at energieffektivisere kommunale bygninger.

5 gode råd til at arbejde med energispild

  1. Sæt mål for hvor meget din kommune kan opnå i energibesparelser
  2. Følg op på om de fastsatte reduktionsmål nås
  3. Undersøg om eksisterende kvadratmeter anvendes optimalt
  4. Skab databaseret overblik over forbruget i de kommunale bygninger og brug det til at følge med i energiforbruget
  5. Se derefter på at forbedre energimærkningen af den kommunale bygningsmasse via energirenoveringer
×

Log ind