25. februar 2022

Råderum skal skabes på tværs af den kommunale forvaltning

Kommunerne har i mange år haft stor succes med at skabe råderum på administrationsområdet, men hvordan kan kommunerne i højere grad også sætte fokus på velfærdsområderne, når der skal skabes råderum til lokale prioriteringer og håndtering af aktuelle udfordringer? Netop dette sætter Nyhedsbrevet Råderum fokus på i denne måned.

Effektiviseringer på velfærdsområderne opfattes ofte som besparelser

En ny KL-undersøgelse om råderum i budgetprocessen blandt kommunale økonomichefer viser, at den største udfordring for at skabe råderum i budgetprocessen er, at effektiviseringer på velfærdsområderne anses som besparelser. Der er således 56 pct. af økonomicheferne, der angiver, at de i høj eller i meget høj grad oplever denne udfordring.

I flere af de kommuner, jeg har arbejdet i, så kan der godt være en opfattelse af, at effektiviseringer rent faktisk er en form for besparelse. Med en sådan opfattelse er det ikke umiddelbart attraktivt for lokalpolitikere at effektivisere på velfærdsområderne, der i forvejen er under pres. Derfor skal vi i højere grad fremhæve de positive perspektiver og historier, så vi kan ændre opfattelsen af effektiviseringer på velfærdsområdet”, siger Sonja Jeppesen, økonomichef i Lolland Kommune, der har stor erfaring fra økonomifunktioner i både Glostrup Kommune, Rudersdal Kommune og Lolland Kommune.

Lokalpolitikere efterspørger i højere grad effektiviseringer på administrationsområdet

Den nye KL-undersøgelse om råderum i budgetprocessen viser derudover, at politikerne i højere grad efterspørger effektiviseringer på administrationsområdet frem for på velfærdsområderne. 65 pct. af økonomicheferne angiver, at lokalpolitikere i høj eller i meget høj grad forventer effektiviseringer på administrationsområdet, mens kun 9 pct. af økonomicheferne angiver, at det samme er gældende på velfærdsområderne, jf. figur 1.

Dette understøttes af en VIVE-undersøgelse fra 2021, hvor lokalpolitikerne spørges til, hvordan de ville prioritere i tilfælde af en reduktion i bloktilskuddet. Den viser, at administrationsområdet skulle reduceres med 26,2 pct., hvilket er markant højere end velfærdsområderne. Der ses således en tendens til, at politikerne ønsker at fokusere på administrationsområdet, når der skal skabes råderum.

Administrationsområdet betragtes jo ofte som de kolde hænder, og derfor er det heller ikke farligt at effektivisere. Få borgere ville fx stille sig i vejen for at indføre automatisk fakturabetaling eller få en mere effektiv borgerservice. Det kan være med til at forklare den overvejende efterspørgsel for effektiviseringer på administrationsområdet”, siger Sonja Jeppesen.

Figur 1. På hvilke områder efterspørger lokalpolitikere et økonomisk råderum?

Kilde: KL’s spørgeskemaundersøgelse om den kommunale budgetproces 2021, N=91

De lavthængende frugter på administrationsområdet er høstet

Udfordringen ved primært at fokusere på administrationsområdet, når der skal skabes råderum, er dog, at kommunerne i mange år har arbejdet systematisk med at skabe råderum på området – fx via automatisering og digitalisering.

Kommunernes fokus på administrationsområdet ses også i KL’s værktøj, ’Idébanken’, der samler alle råderumsforslag fra kommunernes budgetter. De seneste tre år har cirka en tredjedel af råderumsforslagene berørt administrationsområdet, hvilket er markant flere end de øvrige områder.

Om end der fortsat er et potentiale for at skabe råderum på administrationsområdet, er det afgørende, at der fremadrettet i højere grad kigges til velfærdsområderne:

Det årelange fokus på at administrationsområdet har skullet levere en stor del af det økonomiske råderum har medført, at mange af de lavthængende fokus nu er høstede. Derfor skal både administration- og velfærdsområderne spille ind, hvis lokalpolitikere skal have et handlerum til at starte nye projekter og ikke kun lukke huller i kassen. Dog ville vi fx i Lolland Kommune bare være glade for at kunne lukke hullerne i kassen lige pt”, fortæller Sonja Jeppesen.

Velfærdsområderne har et stort potentiale

Til trods for, at det opleves som udfordrende at skabe råderum på velfærdsområderne, findes der rigtig mange eksempler på, at kommunerne lykkedes med at skabe råderum på velfærdsområderne – også uden at det medfører serviceforringelser for borgerne. Det kan eksempelvis være ved brug af velfærdsteknologi, styrkelse af kontrakt- og leverandørstyring ift. socialfaglige indkøb og omlægning af servicen til et mere rehabiliterende fokus. I KL’s Idebank kan der bl.a. findes mange gode eksempler herpå.

KL’s undersøgelse af arbejdet med råderum i budgetprocessen viser, at det ofte kan kræve en kulturforandring at arbejde med råderumsskabelse på velfærdsområderne. En vej til at ændre fortællingen på velfærdsområderne kan være at fremvise de gode cases, der tydeliggør, at råderum, enten i form af hænder og/eller økonomi, kan tilvejebringes på velfærdsområderne – og ikke behøver at være et udtryk for en besparelse. Derudover er der flere kommuner, der har gode erfaringer med tværkommunal sparring og ”studieture” hos andre kommuner, hvor man kan blive klogere på, hvordan andre kommuner er lykkedes med at skabe råderum.

Kommunerne er i fuld gang, og de gode cases ligger derude. Når de gode cases på velfærdsområderne kommer frem i lyset, så bliver det også synligt for både borgere, politikere og forvaltningen, at effektiviseringer ikke handler om besparelser, men er et led til at få mere for pengene,” siger Sonja Jeppesen.

Skærmbesøg i Viborg Kommune frigiver tid i ældreplejen

Som led i fremvise de gode råderumscases på velfærdsområderne præsenteres der i denne udgave af Nyhedsbrevet Råderum en case fra Viborg Kommune, der er lykkedes med at implementere skærmbesøg og herigennem frigive ressourcer i hjemmeplejen.

Flere kommuner kigger imod velfærdsteknologi til at frigive hænder i ældreplejen, og flere teknologier er i dag modne nok til at blive implementeret – flere steder med en dokumenteret effekt.

Casen fra Viborg Kommune tydeliggør, at teknologien ift. skærmbesøg er moden, men at det er afgørende med tålmodighed i organisationen og ejerskabet hos ledelse og medarbejdere i hjemmeplejen for at lykkes.

×

Log ind