11. januar 2022

Ny valgperiode: Tid til et 360-graders eftersyn af voksenområdet

Stigende udgifter, pres fra borgerne og afslag til flere midler til området i økonomiaftale og i finanslovsforhandlingerne er status på det specialiserede voksenområde. Der er ingen quickfix, men der er handlemuligheder. I denne artikel kan du læse om, hvad kommunerne med fordel kan fokusere på i et styringseftersyn af området.

Det stigende udgiftspres

Kommunerne har gennem en længere årrække oplevet et stort pres på det specialiserede voksenområde. Siden 2018 er udgifterne på området steget med 900 mio. kr. og udgiftsvæksten ser ud til at accelerere i 2021.

Området fyldte derfor også meget i forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2022, hvor KL mødte op med et konkret forslag om et markant økonomisk løft af området. Økonomiaftalen kom dog ikke til at omfatte et løft af området. Med aftalen anerkendte regeringen at kommunerne oplever et stort pres, men tilkendegav samtidig, at der ikke kommer flere midler til området fra centralt hold.

Alt tyder derfor på, at der også i de kommende år vil være et stort pres på området. De nytiltrådte kommunalbestyrelser vil derfor komme til at stå overfor nogle svære prioriteringer, når enderne skal mødes i budgettet. Og hvis der skal være råderum til nye initiativer på området, må kommunerne altså selv skabe det. Indgangen til den nye valgperiode kan derfor være en god anledning til at give området et 360 graders eftersyn.

Identificer styringsudfordringen

Første skridt i et eftersyn af området er at identificere de styringsudfordringer, der måtte kendetegne den enkelte kommune. Det kræver data og viden. Og her har kommunerne fortsat et stort forbedringspotentiale, hvis man spørger Maibritt Kuszon fra Komponent, som gennem en årrække har samarbejdet med en stor del af landets kommuner. ”Det er jo nogen gammelkendte problemstillinger, men det gør dem ikke mindre relevante. Jeg oplever fortsat, at mange kommuner mangler grundlæggende oplysninger om deres forretning på det her område” fortæller Maibritt Kuszon.

Ifølge Maibritt Kuszon skal en kommune som minimum kunne svare på følgende spørgsmål:

  • Hvad vores udgifter på området, hvordan har de udviklet sig og til hvilke forskellige indsatser anvendes ressourcerne?

  • Hvordan er vores udgiftsniveau sammenlignet med lignende kommuner?

  • Hvor mange modtagere har vi af de af de forskellige indsatser og hvordan er udviklingen?

  • Hvad er de bagvedliggende årsager til ovenstående niveau og udvikling?

  • Holder vores prognoser?

  • Har vi ordentlig ledelsesinformation på området?

Viden er helt afgørende – både hvad angår udgifter, antal og hvad der påvirker udviklingen. Det er grundlaget for strategisk styring for at lede, tilpasse og udvikle området. Et godt spørgsmål man kan stille sig selv er f.eks.: Hvordan har den store stigning i voksne med autismespektrumforstyrrelser påvirket udviklingen og indsatser i min kommune? På landsplan har man oplevet en stigning på 85 pct. i antallet af borgere med autismespektrumforstyrrelser over de sidste 5 år.

Men ordentlig data er ikke en selvfølgelighed. KL og Komponent har i samarbejde med en række kommuner i 2020-2021 gennemført et partnerskabsprojekt omkring netop dataudfordringen på voksenområdet. Projektet har resulteret i en række helt konkrete tiltag, som kan lede til bedre data. Se mere om projektet her: Afrapportering af partnerskabsprojekt om bedre data på voksenområdet.

Indsatstrappe, myndighed og systemafhængighed

Når man som kommune har fundet frem til hvad styringsudfordringen er, er det næste skridt naturligvis at omsætte denne viden strategisk. Her peger Maibritt Kuszon på tre indsatsområder, som efter hendes erfaring vil være relevante i de fleste kommuner at sætte strategisk fokus på: 

  1. Flere trin på indsatstrappen – tilbudsviften. I vores arbejde i Komponent ser vi borgere som visiteres og fastholdes i botilbud, fordi de kun kan få bostøtte mellem 8-16 i hverdagen. Og vi ser unge borgere blive visiteret til STU og botilbud, fordi der ikke er andre dagtilbud i nærområdet. Kommunerne kan med fordel forholde sig til hvor mange trin man har på indsatstrappen, så der ikke er et stort indsatsgab mellem bostøtte og botilbud.

  2. Fokus på myndighedsfunktionerne. I Komponent oplever vi, at vigtigheden af myndighedernes arbejde undervurderes. Vi oplever behov for kompetenceudvikling, retning i faglig praksis og tæt ledelse der sikrer, at den faglige praksis ikke afviger fra aftalte og ønskede praksis. Myndighedsfunktionerne kompetencer, faglige praksis og samarbejde med borgerne er afgørende for visitation, borgernes udvikling og dermed kommunens økonomi. Myndighedsfunktionerne udreder, fastsætter formål og mål med indsatsen og følger op. Hvis f.eks. formål og mål med tilbuddene er uklare, kan der ikke følges op på, om der er progression for borgeren.

  3. Forebygge systemafhængighed. I Komponent ser vi en del borgere, der er blevet systemafhængige. Den professionelle omsorg har utilsigtet frataget borgeren kompetencen til at selv at tage ansvar og udvikle selvstændighed. Dertil kommer den professionelle bekymring for borgerne ift. ensomhed og isolation, som ses at hindre at støtten eller botilbud afsluttes. Men kan der arbejdes professionelt ift. egetansvar og ensomhed på en anden vis?

Maibritt Kuszon understreger, at der ikke er nogen quick fixes ift. de økonomiske udfordringer på området. Det skyldes bl.a. at hovedparten af udgifterne går til botilbud for borgere med væsentlige fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og svære sociale vanskeligheder. Borgere med og i permanente og livsvarige tilbud. Men det betyder ikke, at området ikke kan styres, men kommunerne skal have et nuanceret blik på, hvad styring på området vil sige. ”Det gælder om, at få den faglige og den økonomiske styring til at spille sammen og balancere”, afslutter Maibritt Kuszon. Der er brug for en langsigtet og bæredygtig lokal strategi omfattende ovenstående elementer.

Figur 1: Bæredygtig strategi for det voksenspecialiserede område

 

×

Log ind