25. maj 2021

Hvad bliver de mest markante tendenser i fremtidens økonomistyring? Læs med og få tre eksperters bud

KL’s Omstillings– og Udviklingsenhed har interviewet tre eksperter i økonomistyring om, hvordan den økonomiske styring tegner sig i fremtiden, og hvad det betyder for økonomifunktionens rolle.

Peter Bogh, centerchef i Kommunernes Udviklingscenter, Komponent

Fremtidens økonomistyring bidrager til at skabe værdi for borgerne

Jeg ser to vigtige trends i kommunernes økonomistyring. Den første er, at data har fået langt større betydning i styringen, og at mange ønsker at økonomistyringen skal basere sig på andre data end rene økonomital, som vi er vant til. Det er ikke længere kun økonomifunktionen, der bruger data til at lave budgetter, udføre beregning eller lave controlling. Chefer og ledere på tværs af fagområder efterspørger også i langt højere grad data, der kan sige noget om hvad de laver og hvad effekten er” fortæller Peter Bogh.

”Det er også et tegn på, at økonomistyringen ikke længere kun foretages af økonomer. Chefer og ledere kan se hvordan økonomistyring og økonomisk tænkning kan hjælpe dem til at skabe mere værdi for borgerne. Og det er den anden markante trend, jeg ser” tilføjer Peter Bogh.

Fik du læst artiklen artikelserien om hvordan kommunerne bruger data som strategisk værktøj – ellers læs her.

"Man kan jo sige at økonomistyring er alt for vigtig til at overlade til økonomifunktionen alene”
Peter Bogh, centerchef i Komponent

Peter Bogh uddyber: ”Chefer og ledere i hele forvaltningen efterspørger data og redskaber, der kan understøtte effektivitet og værdiskabelse i deres områder. Her er det traditionelle fokus på udgiftsstyring helt utilstrækkelig. Et stort problem er, at data ofte har en for utilfredsstillende kvalitet til, at de kan bruges i styringen. Der er derfor behov for langt større fokus på datakvalitet. Det gælder selvfølgelig på det specialiserede socialområde, hvor datakvaliteten i mange kommuner er miserabelt – mildt sagt. Men på andre områder som fx skoleområdet er der heller ikke entydighed om, hvilke data der er gældende, og hvad de viser.

"For økonomifunktionernes rolle i fremtiden betyder det, at det i langt højere grad handler om at understøtte ledere i at skabe så meget værdi for borgerne som muligt for de ressourcer, de har til rådighed. "
Peter Bogh, centerchef i Komponent

En Værdipartner

"Økonomifunktionen skal være et videns- og ressourcecenter for værdiskabelse, hvor chefer og ledere får kvalificeret viden, redskaber og rådgivning i økonomiske spørgsmål. Vi skal opfinde et nyt begreb, en ’Værdipartner’. Det er en helt ny funktion, hvor hver leder får tildelt en personlig Værdipartner, som har et solidt kendskab til både den traditionelle udgiftsbaserede økonomistyring, men som også ved rigtig meget om at skabe værdi på de relevante fagområder. Opgaven for Værdipartneren er at bistå ledelsen med deres økonomistyring, og dermed være den betroede rådgiver i spørgsmål om økonomistyring og værdiskabelse set i et borgerperspektiv” fortæller Peter Bogh.

Per Nikolaj Bukh, Økonomiprofessor ved Aarhus Universitet

Styr på datastrukturen og en samfundsdesigner

”Der er to veje som kommunerne bør rette deres blik i forhold til at udvikle deres økonomistyring. Den første vej handler om en ny datastrukturforståelse, hvor kommunerne skal se anderledes på de eksisterende datastrukturer. Kommunerne arbejder i dag med udgangspunkt i tre konteringsdimensioner formål, sted og art. Der er behov for en fjerde dimension: individdata” siger Per Nikolaj Bukh, og tilføjer:

”I dag er der et stort fokus på hvad en borger koster, og hvilke resultater vi skaber for borgeren. For at kunne svarer på dette, er det nødvendigt med bedre individbaseret data. Derfor er man også nødt til i kommunerne at overveje, om den måde man strukturer data på er den rigtige, og om data er gode nok.”

"Vi taler meget om datadrevne kommuner, men vi kommer ikke videre, før vi har fokus på datastrukturerne"
Per Nikolaj Bukh, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet

Per Nikolaj Bukh tilføjer: ”En anden vej som kommunerne bør have mere fokus på i de kommende år, er at se økonomistyringen og økonomifunktionen i et bredere perspektiv. Det er det jeg kalder ’en Samfundsdesigner’. En Samfundsdesigner er i min optik, det som man i private virksomheder kalder en forretningsudvikler. Med det mener jeg, at man skal se økonomistyringen tæt forbundet med organisering og den faglige opgaveløsning. Økonomifunktionen skal i langt højere grad involvere sig i de faglige diskussioner. Hvis der fx skal beregnes en ny takst-model på socialområdet, så skal økonomifunktionen også forholde sig til visitationsprincipper og de politikker man har ift. takster. Og de skal kunne udfordre den faglig opgaveløsning og måde man organiserer sig på. Jeg mener, at vi stadig i for høj grad ser, at den økonomisk styring, faglighed og organisering går i vejen for hinanden frem for at skabe bedre muligheder og løfte hinanden.”

I denne udgave af nyhedsbrevet Råderum kan du læse mere om, hvordan Kolding Kommune arbejder med faglig og økonomisk styring i en sammenhæng.

Den revitaliserede bogholder

Hvad de to veje betyder for økonomifunktionens rolle svarer Per Nikolaj Bukh: ”Mange taler om økonomifunktionen som en sparringspartner, og den idé har eksisteret i mere end 25 år. Jeg tror ikke, at kommunerne i dag hverken er værre eller bedre til at løfte denne rolle. Men jeg mener heller ikke, at det hele er løst ved bare at være en bedre sparringspartner. Her mener jeg, at økonomifunktionen skal tænke i andre baner også. Hvis man ser på de to veje jeg peger på for at opnår en bedre økonomistyring, så mener jeg, at foruden rollen som samfundsdesigner, så skal økonomifunktionen opfinde en ny rolle: ’Den Revitaliserede Bogholder’.”

”Når økonomifunktionen skal evaluere sin egen rolle, er konklusionen ofte ’mindre bogholder – mere sparringspartner’. Det kan der være noget om, men man skal passe på med gøre bogholderfunktionen til et skræmmebillede. Jeg mener faktisk, at der er brug for at få mere bogholderi og at få bedre datadisciplin i spil. Det kræver mere specialiserede kompetencer indenfor IT og en dybere faglig indsigt. Det er kompetencer som mange steder er nedprioriteret, og som nok bør være en større del af kompetencepaletten fremadrettet i en økonomifunktion” uddyber Per Nikolaj Bukh.

I denne udgave af nyhedsbrevet Råderum kan du læse mere om, hvordan coronakrisen øget behovet for en endnu skarpere budgetopfølgning.

Lisbeth Hansen, økonomidirektør i Sønderborg Kommune

Prioritering, prioritering og prioritering!

”Det helt centrale omdrejningspunkt i den fremtidige kommunale økonomistyring vil være prioritering, prioritering og prioritering! Det økonomiske råderum vil, for kommunerne under ét og for nogle kommuner i særdeleshed, blive udfordret alene på grundlag af den demografiske udvikling og et stigende pres på service inden for andre områder, f.eks. på handicap- og psykiatriområdet. Udfordringer på disse områder vil blive forstærket af, at mange kommuner imødeser en betydelig rekrutteringsudfordring i forhold til at kunne tiltrække kompetent arbejdskraft til de store serviceområder.” fortæller Lisbeth Hansen.

Lisbeth Hansen supplerer: ”Der er en klar tendens mod et øget fokus på, hvad der virker hos borgerne. Derfor er hovedspørgsmålet for mig: Hvordan kan økonomistyringen medvirke til at understøtte, at den kommunale opgaveløsning leveres omkostningseffektivt og med den størst mulige effekt? Altså hvordan kan vi, som kommunal forvaltning, så omkostningseffektivt som muligt levere de ydelser eller den service til borgeren, der opfylder den politiske vision.”

"Jeg ser således økonomistyringen udvikle sig fra et stærkt fokus på at dels at videreføre fastlagte budgetter, og dels at sikre at de tildelte budgetter overholdes – til en mere agil tankegang med øget fokus på om der er afsat de rigtige ressourcer til de rigtige aktiviteter, der giver den ønskede effekt"
Lisbeth Hansen, Økonomidirektør i Sønderborg Kommune

En økonomifunktion med fokus på effekt

Om økonomifunktionens roller fortæller Lisbeth Hansen: ”Jeg forventer, at økonomistyringen i fremtiden bredes ud fra den centrale økonomifunktion og de kommunale ledere, til at indgå mere integreret i den enkelte medarbejders daglige opgaveløsning. Derfor vil økonomifunktionens rolle også udvikle sig løbende fra et mere koncentreret fokus på kontrol og opfølgning, til i stadig højere grad at være den funktion, der er med til at sætte effekt og optimering på dagsordenen bredt i den kommunale organisation”

”Det kræver et vedvarende økonomistyringsfokus - ikke alene på budgetlægning og opfølgning på koncern- og forvaltningsniveau, men også hos de enkelte faglige medarbejdere. Fremtidens økonomifunktion skal understøtte de medarbejdere, der løbende skal søge at optimere og tilpasse processer og arbejdsgange med henblik på opnåelse af størst mulig effekt for færrest mulige ressourcer” uddyber Lisbeth Hansen.