27. april 2021

Data på ejendomsområdet frigør råderum og fremmer den grønne omstilling

Systematisk brug af data på ejendomsområdet og energiledelse er et vigtigt greb til at identificere potentiale for nyt økonomisk råderum og grønne gevinster. Det gælder eksempelvis ift. optimering af ejendomsporteføljen, vedligehold og energiledelse. Læs med, og bliv klogere på, hvorfor og hvordan data kan være en løftestang på ejendomsområdet.

Ejendomsområdet rummer stort potentiale ift. både økonomi og klima

Ejendomsområdet danner rammerne for den kommunale opgaveløsning, og påvirker således alle dele af opgaveløsningen. Det er derfor afgørende for kvaliteten i den kommunale opgaveløsning, herunder velfærdsydelserne, at ejendommene er veldrevne, godt indrettet og i god stand.

Kommunerne er samlet set landets største bygningsejere, og det vurderes af ca. 7 ud af 10 af de kommunale bygninger er energimærket i bunden af skalaen. Derfor har det stor betydning for både de kommunale budgetter og kommunernes udledning af CO2, hvordan kommunernes ejendomme driftes og udnyttes. Der kan således potentielt frigøres midler til kernevelfærd ved at optimere ejendomsdriften– fx ved energiledelse og ved at tilpasse ejendommene, så de bliver energirigtige og multifunktionelle. Og her spiller systematisk brug af data en afgørende rolle. Data gør det muligt at skabe det overblik, som er nødvendig for at agere strategisk ift. ens kommunens energiforbrug, og derved nedsætte energiforbruget på den mest omkostningseffektive måde.

Databaseret energiledelse giver grønne tal på bundlinjen – hvert år

Udover økonomiske gevinster, er der også grønne gevinster at høste ved at fokusere på drift og anvendelse af de kommunale bygninger. Dette bekræftes i Klimarådets rapport: Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion, hvor Klimarådet peger på at et af de mest omkostningseffektive virkemidler til at nedbringe CO2-udledningen er via energirenoveringer af bygninger. Så med en kommunal bygningsmasse, der gør kommunerne til landets største offentlige bygherre, er potentialet stort ift. at understøtte den grønne omstilling.

Og netop på ejendomsområdet har fokus på energiforbruget vundet stort ind hos kommunerne. I KL’s årlige effektiviseringsundersøgelse for 2021 peger kommunerne på, at når de arbejder med effektiv ejendomsdrift er optimering af energiforbruget, arealoptimering og indsamling og brug af data til energieffektiviseringer de fortrukne greb. De seneste tre år er der desuden sket en stigning fra ca. halvdelen til mere end 2/3 af kommunerne, hvor optimering af energiforbrug på ejendomsområdet er det foretrukne greb.

Figur 1: Kommuner med hovedfokus på optimering af energiforbrug

Kilde: Effektiviseringsundersøgelse fra KL,2019, 2020, 2021, N=72. Primær lodret akse angiver i pct. hvor mange kommunerne, der har svaret 'Optimering af energiforbrug' til følgende spørgsmål: ”Hvilke tiltag har din kommune iværksat med henblik på at indhente effektiviseringer i budget 2021 på området ejendomsdrift og ejendomsadministration? ”

KL's Grønne Idébank

I KL’s Grønne Idébank, der indeholder mere end 180 grønne råderumsforslag fra de kommunale budgetter, er et af de temaer der går igen også forslag omkring energirenoveringer og energioptimering i kommunale bygninger.

Aarhus Kommune ved når toilettet løber

Detailkendskab til el-, vand- og varmeforbrug på bygningsniveau samt præcist kendskab til bygningernes størrelse, stand og brug udgør de afgørende forudsætninger for energieffektivisering af bygningsmassen. Uanset om dette sker via arealoptimeringer, driftsoptimeringer eller energirenoveringer.

Strategisk energiledelse handler nemlig om at bruge forbrugsdata til at understøtte at vand, varme og strøm bruges bedst muligt. Det indebærer blandt andet at løbende haner og toiletter opdages og repareres med det samme, samt at lys og varme ikke brænder i lokaler, hvor der ikke er behov for dette.

I Aarhus Kommune har man de seneste år brugt forbrugsdata aktivt til at nedbringe energiforbruget i kommunale bygninger med mere end 5 pct. svarende til en gevinst på 7,1 mio. kr. årligt. I denne udgave af nyhedsbrevet Råderum kan du læse mere om, hvordan Aarhus Kommune via strategisk energiledelse har sparet på energiforbruget.

Læs mere om Aarhus Kommunes arbejde i denne udgave af nyhedsbrevet Råderum.

Dataoverblik giver et oplyst beslutningsgrundlag i Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune har over en længere årrække arbejdet strategisk med brug af data på ejendomsområdet. Arbejdet med data er blandt andet blevet anvendt til arealoptimering. Derudover har det skabt en større kvalitet i ejendomsporteføljen, fordi ressourcer til vedligehold og drift er blevet fokuseret.

Arealoptimeringen har frigjort økonomiske ressourcer da ejendomsmassen er reduceret og der er færre kvadratmeter, der skal driftes. Derudover har arealoptimeringen betydet, at kommunen har høstet grønne gevinster og reduceret CO2-udledningen fra drift af kommunens ejendomme. Gevinsterne er blandt andet høstet via energioptimering af ejendomme og et reduceret forbrug af vand, el og varme som følge af det reducerede antal kvadratmeter.

Læs mere om Frederikshavns arbejde i denne udgave af nyhedsbrevet Råderum.

Fælleskommunalt nøgletalssamarbejde – et værktøj til at kickstarte dataarbejdet

Arbejdet med data på ejendomsområdet kan gøres på mange forskellige måder. Flere kommuner peger på, at selv simple data kan bidrage med viden og være med til skabe dialog om ejendomsporteføljen og ejendomsprojekter. Det kan fx være ved at vise kommunens skolers gennemsnitlige antal kvadratmeter pr. elev internt eller ift. omegnskommunernes skoler. Det kan også være ved en sammenligning af forbrugsenheder i forhold til el, vand og varme med andre kommuners forbrug.

I samarbejde med en række kommuner har KL udviklet en nøgletalsmodel, som kommunerne kan anvende til at arbejde med egne data, samt benchmarke sig med andre kommuner.

Nøgletalssamarbejdet startede i efteråret 2018 med et pilotprojekt, hvor 13 kommuner deltog. Siden er modellen blevet udvidet, og lige nu deltager 41 kommuner i samarbejdet. Lige nu står projektet i en testfase for kommunale ejendommes vedligeholdelsestilstand, hvor der er nedsat en arbejdsgruppe.

Læs mere om det fælleskommunale nøgletalssamarbejde på KL's hjemmeside