27. april 2021

Aarhus Kommune sparer på energien

Kommunerne kan reducere energiforbruget væsentligt gennem databaseret energiledelse. Netop dette har været erfaringen i Aarhus Kommune, hvor der er høstet økonomiske og grønne gevinster via mindre investeringer og adfærdsændringer.

Databaseret energiledelse har enormt potentiale

Aarhus Kommune har i de seneste par år arbejdet målrettet og systematisk med at få bragt energiforbruget i de kommunale bygninger ned. I januar 2019 søsatte kommunen projektet ’Intelligent Databaseret Energiledelse’. Projektet understøtter en vedvarende reduktion af energiforbruget i kommunens bygninger gennem en kombination af en systematisk og målrettet anvendelse af forbrugsdata, rådgivning til driftspersonale samt driftsoptimeringer af tekniske anlæg og adfærdstiltag. Erfaringerne fra projektet om databaseret energiledelse ’Intelligent Databaseret Energiledelse (IDEVA)’ er foreløbigt gode: 

Ved at arbejde med vores energiforbrug gennem databaseret energiledelse, har vi opnået en markant reduktion i vores energiforbrug, og samtidig har vi fået skabt en stor intern viden om energiforbrug i kommunen” siger Jakob H. Kaiser, teamkoordinator for Energiledelsesteamet.

Databaseret energiledelse frigør 7,1 mio. kr. årligt

Formålet med projektet ’Intelligent Databaseret Energiledelse’ har været at anvende data fra vand-, varme- og elmålere til at benchmarke kommunens bygninger. Ved at indsamle data fra 20.000 målepunkter i kommunens egne bygninger på timebasis har man kunne identificere, hvilke bygninger der har et uregelmæssigt højt forbrug af vand, varme eller el sammenlignet med lignende bygninger. Dermed kan der igangsættes en udredning af det høje forbrug og hurtigere iværksættes de nødvendige tiltag for at nedsætte forbruget – om end det omhandler en teknisk løsning eller en adfærdsændring. Dermed målrettes indsatsen der, hvor den har størst værdi.

Projektet har skabt en stor intern viden om energiforbruget i Aarhus Kommune, samt medført et stort fokus på energiforbruget blandt de tekniske medarbejdere. Det har konkret medført en besparelse på energiregningen for Aarhus Kommune på knap 5 pct. og en økonomisk besparelse på over 7,1 mio. kr. årligt.

Derudover har man også oplevet sidegevinster såsom at få bedre overblik og oprydning i eksisterende data og systemer, samt en samling af indkøbsaftaler, der har medført en besparelse på yderligere 1,6 mio. kr.

Ved systematisk brug af organiseret data er besparelserne hovedsagelig opnået på tre områder:

1. Benchmarking af performance
Ved at sammenligne forbruget i de kommunale bygningerne, har man kunne udpege bygninger, som har haft et større forbrug end gennemsnittet, identificere hvad årsagen er til det større forbrug, og på den måde kan der iværksættes tiltag for at nedbringe energiforbruget.

2. Nedbringelse af vandforbruget
Via en systematisk overvågning af passivforbruget, dvs. forbruget i de timer, hvor der ikke bør være et vandforbrug, såsom nattetimer, er vandspildet reduceret.

3. Nedbringelse af afkøling
Via monitorering af bygningernes data for afkøling, dvs. den forskel der er mellem fjernvarmevandets fremløbs- og returtemperatur, har man sat fokus på at nedbringe afkøling, og på den måde reducere energiforbrug og den strafafgift der betales til fjernvarmeværkerne.

Data giver overblik

Baggrunden for Projektet ’Intelligent Databaseret Energiledelse’ var at en stor mængde forbrugsdata om kommunes bygninger indsamlet i forbindelse med energirenoveringsprojektet Aa+, viste et stort potentiale ift. brug af data. 

De store mængder forbrugsdata som blev indsamlet fra kommunen, havde potentiale til mere. Derfor besluttede vi i Aarhus Kommune at få mere struktur på data for at kunne anvende data aktivt. Vejen til databaseret energiledelse handler nemlig også om strukturering af data, og hvordan man får data til ’at leve’ ude i organisationen” siger Jakob H. Kaiser, teamkoordinator for Energiledelsesteamet.

Aarhus Kommune har indhentet energidata direkte fra forsyningsselskaberne samt opsat egne målere og sensorer. Det indsamlede data er herefter blevet organiseret i kommunens eget EMS-system, KMD EnergyKey. For at kunne præsentere udvalgte data på en smart og visuel måde samt udarbejde benchmark-rapporter og nøgletal, valgte man i Aarhus Kommune at eksportere dele af data til PowerBI. Her har man kunne udarbejde rapporter og overblik, som hurtigt gør det muligt at reagere på udsving og problemer. Fx når bygninger med dårlig afkøling skal identificeres hvilket ses i figur 1. Her illustrer store cirkler, at der er udfordringer der skal handles på ift. afkøling.

Figur 1: Overblik over skolers afkøling i Aarhus Kommune

Gør databaseret energiledelse til en fælles sag

Selvom potentialerne er store og businesscasen er god, så er det er en vigtig forudsætning for at lykkedes med datadrevet energiledelse, at indsatsen er forankret i hele organisationen. I Aarhus Kommune er der både politisk og organisatorisk opbakning til energimålsætning, men også medarbejderne ude på matriklerne bakker op om projektet.  

Det skyldes blandt andet at man i Aarhus Kommune har arbejdet målrettet med en kommunikationsindsats og brugerinvolvering omkring projektet, for på denne måde også at forankre indsatsen med databaseret energiledelse på tværs af organisationen. Her har man etableret en kommunikationsmodel, som inddeler kommunens organisation i tre niveauer; ledelse, mellemledere og teknisk personale. Disse tre niveauer har forskellige roller og fokuspunkter i projektet. For at involvere alle niveauer mest hensigtsmæssigt, kommunikeres der forskellige typer af information om projektet i hvert af de tre niveauer.

Figur 2: Kommunikationsmodel i Aarhus Kommune

Forankringen af databaseret energiledelse handler både om en forankring i ledelsen ved hjælp af bl.a. ledelsesrapportering, men også om en forankring i organisationen gennem en kulturændring, hvori der kommer fokus på bygningernes energiforbrug og drift. Værdien af organiseret og struktureret data er vigtig, og de tekniske serviceledere vil have ”her og nu data” på timeniveau, så de kan optimere mest muligt på deres bygninger og på den måde nedbringe energiniveauet til gavn for klimaet og den økonomiske bundlinje.

Tre gode råd fra Aarhus Kommune

På baggrund af Aarhus Kommunes erfaringer med at arbejde systematisk med data, har de tre gode råd til andre kommuner:

  1. Sørg for at overveje og diskutere den overordnede strukturering af data grundigt og få styr på dataarkitekturen fra start
  2. Få forsyningsselskaberne mere i spil, og få evt. indskrevet i kontrakten på forhånd, at data skal stilles til rådighed
  3. Sørg for forankring på tværs af organisationen – fra politisk niveau til medarbejderniveau.