23. marts 2021

Sådan kan kommunerne udvikle og styrke ældreplejen

Hvordan kan man reorganisere ældreplejen og anvende personaleressourcerne bedre, så kommunens ældrepleje er rustet til et stigende antal ældre borgere, øget kompleksitet i borgernes sundhed og til udbygningen af det nære sundhedsvæsen? Og hvordan skabes en bedre sammenhæng og kvalitet for borgeren, så de understøttes i et selvstændigt og værdigt liv længst muligt?

Nyt inspirationskatalog: Få en bæredygtig ældrepleje

For at understøtte inspiration og videndeling blandt kommunerne, har KL udarbejdet et nyt inspirationskatalog, der indeholder 10 kommunale cases på tiltag, der sikrer:

  • Kvalitet for borgeren, fx forbedret service eller større fleksibilitet,

  • Kvalitet for medarbejderne, fx større motivation, bedre arbejdsvilkår eller styrkede kompetencer og

  • Gevinster ift. ressourcebesparelser, fx økonomi og tid.

Inspirationskataloget formidler således tiltag, der kobler en økonomisk ansvarlig styring og omkostningseffektivitet med høj faglighed og kvalitet i opgaveløsningen. Målgruppen for inspirationskataloget er ældrechefer samt økonomi- og styringsansvarlige chefer og medarbejdere på ældreområdet.

De 10 konkrete eksempler i inspirationskataloget fordeler sig inden for to temaer: 1) Organisering og personaleressourcer og 2) Forebyggelse og rehabilitering, som det fremgår af følgende oversigt:

De 10 cases

Del 1: Organisering og personaleressourcer

  1. Odder Kommune: Tværfagligt samarbejde i visitationen
  2. Albertslund Kommune: Internt vikarbureau
  3. Mariagerfjord Kommune: Bedre udnyttelse af personaleressourcer
  4. Gladsaxe Kommune: Uddelegering af sygeplejeydelser til social- og sundhedsassistenter
  5. Holstebro Kommune: Digital vagtplanlægning

Del 2: Forebyggelse og rehabilitering

  1. Hedensted Kommune: Kulturforandringsproces
  2. Aalborg Kommune: Rehabiliterende sygepleje
  3. Lyngby-Taarbæk Kommune: Hjemmet som udgangspunkt -
  4. Aalborg Kommune: Forebyggelse af (gen)indlæggelser
  5. Aalborg Kommune: DigiRehab – træning i hjemmet.

 Inspirationskataloget kan findes her: Inspirationskatalog

Det er alment kendt, at de danske kommuner vil opleve et stort udgifts- og aktivitetspres på ældreområdet i de kommende år. Eksempelvis stiger antallet af ældre over 80 år frem mod 2030 med 170.000 personer. Samtidig opleves der i mange kommuner en stigende kompleksitet i borgernes sundhedstilstand. Fremadrettet forventes det bl.a., at halvdelen af de ældste borgere har mindst tre kroniske sygdomme, og at flere sundhedsopgaver vil skulle håndteres i kommunerne. Derudover er udfordringer relateret til ensomhed udbredt blandt ældre borgere.

I mange kommuner er der samtidigt udfordringer med at rekruttere det nødvendige plejepersonale, da en stor del af medarbejderne på området står til at gå på pension, samtidig med at optaget på uddannelserne i en årrække har været faldende og frafaldet været stort.

Det stiller alt sammen massive krav til organisering og tilrettelæggelse af kommunernes ældrepleje og kalder på et konstant fokus på at opspore effektive og effektfulde løsninger.

Tværgående fokuspunkter for en succesfuld implementering

Kommunernes arbejde med at kvalitetsudvikle og ressourceoptimere ældreplejen handler ikke om små isolerede tiltag, men om at tænke i sammenhænge for borgeren og understøtte det organisatorisk ved at tænke i flow mellem de forskellige enheder.

Figuren nedenfor viser de forskellige elementer mod en succesfuld implementering af et nyt tiltag, som kan udledes på tværs af beskrevne cases. Overordnet set viser figuren, at en ny strategi ikke i sig selv er tilstrækkelig, men skal understøttes på flere niveauer med en række fokuspunkter, der alle spiller sammen og understøtter det nye tiltag.

Figur 1: Tværgående fokuspunkter i implementeringen af nye tiltag

 

Nye tiltag tager som regel udgangspunkt i en strategi eller mål om en faglig udvikling, der samtidig understøtter bedre og mere sammenhængende borgerforløb og samtidig skaber en bedre anvendelse af ressourcer. Det er en forudsætning for at lykkes, at dette mål også giver mening for medarbejderne, og det er centralt at inddrage medarbejderne i løbende at kvalificere og udvikle tiltaget. I den forbindelse oplever flere kommuner også, at det at involvere medarbejderne i økonomien og styringen bag, er fremmende for at medarbejderne justerer deres praksis og implementerer det nye tiltag i bund.

Dertil kommer, at implementeringen og effekten af tiltaget også kræver en vedholdende, inddragende og lyttende ledelse, der gennem dialog, men også gennem en understøttende organisering og klare retningslinjer hjælper den nye praksis på vej.

Til at kommunikere og fastholde den nye praksis anbefales det at understøtte tiltaget med data, både en baseline ved projektets start og med en systematisk opfølgning på data, som både ledelse og medarbejdere løbende drøfter. Det kan bl.a. bidrage til at fremme en kultur, der øger medarbejdernes ansvar og derved trivsel.

I dette nyhedsbrev kan du læse mere om hvordan:

Få den nyeste viden om kommunernes råderumsarbejde