13. januar 2021

Gentofte Kommune formår at skabe overblik over klimaaftryk og økonomi på indkøbsområdet

Et dashboard, der for første gang i kommunal sammenhæng kan opgøre klimaaftryk og omkostninger ved kommunale indkøbsaftaler, giver mulighed for at prioritere indsatser, der hvor de har størst effekt for økonomi og klima.

Indkøb kan understøtte den grønne omstilling

Hvert år køber kommunerne varer og tjenesteydelser for knap 100 milliarder kroner, og den kommunale indkøbsmuskel kan dermed understøtte, at markedet påvirkes i en grønnere retning i produktionen og leveringen af de produkter og ydelser, der leveres til kommunerne.

Derfor er temaet ”Bæredygtige indkøb” også ét af tre temaer i den nye fælleskommunale indkøbsstrategi, der blev vedtaget af KL’s bestyrelse i februar 2020. Også regeringen er kommet med sit bud på, hvordan det offentlige indkøb kan gøres grønnere i årene frem.

Data er en forudsætning for at træffe de oplagte grønne valg

Kommunerne har gennem mange år arbejdet databaseret på indkøbsområdet. Via indkøbsanalysesystemer kan kommunerne følge og opgøre forbruget på institutionsniveau - ligesom aftaleloyalitet og graden af e-handel opgøres løbende.

Men at bruge indkøb som greb i den grønne omstilling kræver, at kommunerne har et overblik over, hvilke konkrete indkøb og indkøbsaftaler der især har et stort klimaaftryk, og hvilke produkter og ydelser man bør orientere sig imod, hvis man vil nedbringe CO2-aftrykket af sit indkøb. Dette overblik findes ikke i dag – og det forsøger Gentofte Kommune at skaffe.

Uden dette overblik er det svært at vurdere, om det er indkøb af bleer til daginstitutionerne eller serveringen af aftensmåltidet på plejehjemmet, man bør have fokus på, hvis man vil nedbringe kommunens CO2-udledning.

Betræder nyt land med klimaaftryksmåling på indkøbsområdet

Som den første kommune i Danmark arbejder Gentofte Kommune på at opgøre klimaaftrykket af kommunens indkøb.

Beregningen af klimaaftrykket kobles til de indkøbsaftaler, som anvendes i Gentofte Kommune. På den måde bliver det tydeligt, hvilke aftaler der forårsager en stor CO2-udledning, og dermed også hvilke aftaler der kræver et særligt fokus, hvis man vil bevæge sig i en grønnere retning. Kan der fx stilles yderligere krav til produkterne, eller kan man ændre i leveringsbetingelserne til gavn for klimaet og hvordan går de grønne krav hånd i hånd med den økonomiske bundlinje?

Klimaaftrykket kan spores til forvaltnings-, center- og institutionsniveau, hvilket muliggør en intern dialog om, hvordan indkøbsadfærden på tværs af organisationen påvirker klimaet.

”Det har hidtil ikke været muligt at dykke ned i de enkelte indkøbsaftaler og få indblik i klimaaftrykket og sætte det i relation til de økonomiske omkostninger. Derfor har vi valgt først at investere i et datasetup, der kan give os dette overblik, inden vi reevaluerer vores aftalegrundlag i et klimamæssigt og økonomisk perspektiv”, fortæller Ann Faber Ginness, der er miljøøkonom og står i spidsen for udviklingen af dashboardet i Gentofte Kommune.

Hvordan måles klimaaftrykket på indkøbsområdet?

Klimaaftryk anvendes til at beskrive udledningen af fx drivhusgasser fra en given aktivitet (fx produktionskæde, organisationens aktiviteter eller forbrug). På aftaleniveau vil det være et mål for kommunens samlede udledning af CO_2 andre drivhusgasser, målt i ækvivalenter. Ækvivalenter (fx CO2-ækvivalenter) er en komparativ måleenhed til sammenligning af forskellige drivhusgasser miljøeffekter.

Et værktøj til at forankre klima i indkøbsafdelingen

Gentofte Kommune er forløber på klimaområdet og er blandt andet udnævnt til Klimakommune+ af Danmarks Naturfredningsforening. Kommunen har fx forpligtet sig til at nedsætte sin CO2 udledning med 2 % hvert år frem mod 2025, ligesom kommunen er ved at udvikle en ny, ambitiøs DK2020-klimaplan, som skal lede frem mod klimaneutralitet i 2050. Gentofte har desuden engageret sig i også at få borgere, virksomheder og foreninger til at tage de klimavenlige ambitioner til sig.

Derfor har kommunen behov for et setup, hvor metodedesignet i dashboardet bygges op helt fra bunden af, så der kan sikres valide data – også mange år ud i fremtiden.

Figur 1. Eksempel fra dashboardet

 

Opgørelse af klimaaftrykket tager derfor udgangspunkt i flere internationalt anerkendte metodedesign, bl.a brugen af GWP (Global Warming Potentials), EEIO (Environmentally Extended Input Output Tables) samt specialudtræk fra miljøregnskabet kombineret med interne indkøbs- og fakturadata. Disse beregninger skaber grundlag for at opgøre klimaaftrykket på kommunens udbudsområder og helt specifikt på de enkelte aftaler og kontrakter.

Dashboardet består af flere forskellige datakomponenter, (se figuren nedenfor) der opdateres løbende, så det kan forsyne ledelsen med kontinuerligt opdateret information.

Figur 2. Datakomponenterne i projektet

 

 

Formålet er, at værktøjet skal fungere som et strategisk og operationelt værktøj, der skal bruges til at udvikle indkøbsaftalerne fremadrettet og ligge til grund for prioritering af indsatser målrettet medarbejdere, der køber ind på tværs af kommunen.

Vores mål er, at dashboardet bliver en fast del af maskinrummet i indkøbsafdelingen, hvor der bliver større mulighed for at luge ud i de indkøbskontrakter og udbudsområder, der skiller sig negativt ud i enten økonomisk eller klimamæssig forstand og dermed prioritere vores indsatser mere målrettet. Derudover giver det os mulighed for bedre styring på området f.eks. ved at tage en dialog internt på tværs af kommunens fagområder. Det kunne eksempelvis være et specifikt opgaveområde, som vi kan se har et forbrug, der skiller sig ud ift. klimaaftrykket, når man sammenligner med lignende forvaltninger eller institutioner”, fortæller Ann Faber Ginness.

Dashboardet er en opgørelse baseret på kommunens indkøbsvolumen, og er således i første omgang tænkt som et værktøj internt i indkøbsafdelingen. Værktøjet skal bidrage til fremadrettet at skabe fokus på bæredygtige og grønne indkøb i Gentofte Kommune.

Dashboardet forventes færdigudviklet og implementeret internt i indkøbsafdelingen i første halvdel af 2021.

Er du interesseret i at høre mere om projektet?

Kontakt Ann Faber Ginness, Gentofte Kommune

Mail: gin@gentofte.dk

Telefon: 39 98 33 14