22. juni 2020

Børn og unges skolegang: Målgruppe, indsatser og styring

Flere og flere børn og unge i Danmark har brug for ekstra hjælp og støtte i løbet af deres vej gennem uddannelsessystemet. Denne udvikling har stor betydning for kommunernes drift, styring og økonomi, og det er derfor afgørende at se nærmere på udviklingens årsager og konsekvenser, samt hvordan kvaliteten i både indsats og styring kan løftes.

Kommunerne oplever en stigning i både udgifter og aktivitet

I de seneste år er der sket en stigning i antallet af udsatte børn og unge i de danske kommuner. Ligeledes bliver et voksende antal børn segregeret fra almenundervisningen i grundskolen. En kortlægning fra 2020 viser, at kommunerne oplever at stigningen i både antallet af udsatte børn og unge og andelen, der er segregeret hænger sammen med, at et voksende antal børn og unge får stillet en psykiatrisk diagnose[1]. Udviklingen tegner samlet set et billede af andelen af børn og unge, der har det svært stiger.

Udover at det har menneskelige konsekvenser at flere og flere børn og unge befinder sig i en udsat livssituation og bliver segregeret fra den almene undervisning, har udviklingen stor betydning for den kommunale forvaltning og drift. Det stigende antal udsatte børn og unge medfører bl.a. at den kommunale forvaltning skal løbe stærkere og levere indsatser til flere børn, unge og familier. Samtidig medfører det et pres på de kommunale budgetter, idet den stigende aktivitet på området også er lig med voksende udgifter.

I en styringsmæssig optik, er det derfor afgørende at se nærmere på udviklingen, og undersøge hvorfor den sker, og præcis hvordan den kommer til udtryk i den lokale kontekst, man befinder sig i. Samtidig er det centralt at undersøge hvordan styringen på området kan styrkes, således at budgettet til almenområdet ikke udhules af de voksende udgifter til specialområdet.

Denne udgave af nyhedsbrevet Råderum stiller derfor skarpt på netop det.

Kan vi give flere segregerede elever en bedre uddannelsesvej?

Kommunerne oplever i disse år en stigende andel segregerede børn. Nye tal viser samtidig, at segregerede elevers uddannelseschancer er markant lavere end almenelever, både når det kommer til at få en 9. klasses eksamen og om at få foden inden for på ungdomsuddannelser.

Specialundervisningstilbud viser sig at være over fem gange dyrere end et almentilbud. Det rejser spørgsmålet, om fokus skal skærpes på at gøre segregerede elever mere uddannelsesparate.

Hvordan arbejder kommunerne med styring af specialundervisningsområdet?

I hovedparten af landets kommuner opleves der, som nævnt, en stigning i antallet af børn og unge, der er segregeret fra almenundervisningen. Samtidig stiger udgifterne til området, og estimeres til at udgøre 8,2 mia. kr. i 2019. Der er dog forskel på, hvordan kommunerne arbejder med styring på området.

I artiklen ’Kommunernes styring på specialundervisningsområdet’  kan du læse mere om hovedkonklusionerne i en kortlægning gennemført af Index100 for Social- og Indenrigsministeriets benchmarkingenhed. Derudover kan du læse mere om, hvordan Allerød Kommune har arbejdet med at fremme inklusion samt høstet både økonomiske og kvalitative gevinster via et pilotforsøg med såkaldt ’Inkluderende dagbehandling’.

Indkøb i kerneforretningen som greb til at skabe råderum

Et centralt budskab i den nye fælleskommunale indkøbsstrategi for 2020-2024 er, at indkøb i kerneforretningen skal styrkes med henblik på at sikre højere kvalitet og bedre priser.

Et eksempel på hvordan man kan arbejde med at styrke indkøb i kerneforretningen, ses ved et tværkommunalt samarbejde om udbud af STU. Her har otte kommuner i fællesskab opnået bedre og mere ensartede priser samt højere kvalitet i de levere STU-indsatser.

I artiklen ’Fælles udbud af Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse giver mere værdi for pengene’  kan du læse om processen for og resultatet af udbuddet samt en række gode råd til gennemførelse af et lignende udbud.

Podcast: Interview med forsker Per Schultz Jørgensen

Med et stigende antal børn og unge, der har det svært, samt en stigende segregering oplever kommunerne et udgiftspres på skoleområdet, der stiller krav til styring af området. For at kunne sikre god styring på området, er det vigtigt at forstå, hvorfor et stigende antal børn og unge har det svært, og hvordan man kan arbejde for at fremme inklusion og trivsel i almenskolen.

Dette tema er fokus i det seneste afsnit af Omstillings- og Udviklingsenhedens podcast. I podcasten interviewes Per Schultz Jørgensen, der er forsker, tidligere formand for Børnerådet, forfatter og foredragsholder. Per giver sit perspektiv på, hvordan samfundskulturen, skolen og forældre alle har hver deres ansvar for at skabe robuste børn, der har de bedste muligheder for at klare sig godt i livet.

 Interviewet kommer bl.a. omkring følgende spørgsmål:

  • Hvad kendetegner robuste børn og unge, og hvordan opbygges robusthed?
  • Hvad kan forklare den stigende segregering?
  • Hvordan skaber vi en kultur på skolen og i klasseværelset, der fremmer inklusion?

Lyt til podcast-afsnittet her.

[1] Kilde: Index100 (2020): Kommunernes styring af specialundervisningsområdet. Økonomimodeller, visitation og udgifter.