24. februar 2020

Forskellige tilgange til socialområdet anviser en vifte af kommunale indsatsområder

På tværs af den offentlige sektor er der enighed om at det specialiserede socialområde er udfordret både fagligt og økonomisk. Der er imidlertid mange meninger og holdninger mellem politikere og faggrupper om, hvordan problemerne skal forstås og løses. Denne artikel giver et overblik over de forskellige tilgange på området, og eksempler på hvilke værktøjer kommunen kan gribe i værktøjskassen på både kort og lang sigt for at afhjælpe udfordringerne.

Forskellige tilgange på det specialiserede socialområde

På Kommunaløkonomisk Forum (KØF) i januar 2020, fremlagde Lotte Jensen, direktør i VIVE, at der er en række forskellige tilgange til socialområdet. Tilgangene hersker både nationalt-, regionalt- og lokalpolitisk og har betydning for, hvordan forskellige aktører forstår problemerne på området, hvordan de mener de skal løses og hvem de pågældende løsninger kan skabe effekt for.

De forskellige tilgange præsenteres i tabellen nedenfor:

Tilgang Problemfokus Løsningsfokus Effektfokus
Budgetklemme /crowding out-tilgang Socialområdet tager midler fra andre serviceområder Overordnede (nationale) rammer i form af ressourcer og lovgivning Kommunens økonomi og serviceniveau
Socialfaglig tilgang Ulighed i borgernes levevilkår, sociale og kulturelle forhold skaber udfordringer Rehabilitering og tidlige indsatser Borgerens livsmestring
Styringstilgang Faglig og økonomisk styring af komplekse indsatser er udfordrende Kommunens interne styring, prioritering, organisering og faglighed Borgers livssituation og kommunens økonomi
Diagnosetilgang Diagnosekultur og -vækst skaber udfordringer Tidlige indsatser samt dialog om brug af diagnoser og kommunens visitation Borgers livssituation og kommunens økonomi
Tilgang med fokus på fremtidens prioriteringer Velfærdspolitisk prioritering på tværs af fagområder er vanskeligt Den velfærdspolitiske vision og politisk prioritering på den lange bane Borgers livssituation og kommunens økonomi

Som tabellen ovenfor viser, er der på socialområdet mange forskellige tilgange til, hvori problemet består, hvad der er dets årsager, hvor de mulige løsninger findes, og hvilken effekt disse løsninger vil have.

Det betyder samtidigt at listen over løsninger er lang og med flere delvist konkurrerende svar. På effektsiden vil nogle være ensidigt optaget af effekten for borgeren, mens andre har mere fokus på effekter ift. kommunens økonomi - herunder hvad evt. manglende budgetoverholdelse på socialområdet betyder for økonomien og serviceniveauet på andre fagområder.

Ifølge Lotte Jensen, er det specialiserede socialområde kendetegnet som et ”wicked problem” – dvs. at der både er uenighed og/eller usikkerhed om problemets karakter, dets løsninger og effekterne heraf.

Begrebet wicked problem beskriver en kompleksitet i problemfeltet, og som antydet kan man ikke sige, at én tilgang er bedre end én anden. Tværtimod var det i høj grad erfaringen i KL’s partnerskabsprojekt med 30 kommuner om styring på det sociale voksenområde, at området er udfordret af en række problemer, og at det mest hensigtsmæssige er, at adressere problemerne parallelt og koordineret.

Udfordringen består i, at området er meget komplekst, og at løsningerne derfor både skal findes på tværs af alle kommunens opgaveområder og i samspil med kommunens omverden. Årsagerne til områdets kompleksitet opsummeres i nedenstående boks:

Årsager til kompleksiteten på det specialiserede socialområde:

  • Borgernes problemstillinger er ofte komplekse, både at udrede og at behandle. Det skyldes mængden af faktorer med mulig betydning.
  • Samfundsudviklingen, fx udviklingen i stress og psykiatriske diagnoser, påvirker løbende borgernes udfordringer såvel som forventninger til hjælp.
  • Borgernes problemstillinger indebærer snitflader til skole- og uddannelsesområde, jobcenter, genoptræning og sundheds- samt ældreområdet. Tilsvarende skal indsatser findes og koordineres på tværs.
  • Antallet af snitflader udfordrer kommunens organisering og styring.
  • Effekter af en del af kommunens indsatser viser sig først over lang tid, og det er vanskeligt at isolere effekten af kommunens indsats fra andre effekter, herunder samfundsudviklingen. Følgelig er det svært at få konkret viden om de bedste indsatser.

Kilde: KL´s partnerskabsprojekt med 30 kommuner om styring på det sociale område

 

Hvad kan kommunerne gøre

Til trods for at det specialiserede socialområde er karakteriseret som et ”wicked problem”, har kommunerne en række handlemuligheder for at imødegå områdets problemer på kort og langt sigt.

I dette nyhedsbrev kan du læse om fire kommuners gode erfaringer med at afhjælpe udfordringerne på området. Læs om:

  • Lejre og Brønderslev Kommunes erfaringer med at håndtere de faglige og økonomiske udfordringer ved et stigende antal ældre med handicap i botilbud. Kommunernes tiltag omfatter bl.a. ændret visitationspraksis og en indsats for at motivere borgere til at flytte fra botilbud til plejehjem, med henblik på at borgerne kan modtage en støtte, der i højere grad matcher deres behov.
  • Ringkøbing-Skjern Kommunes koncept til at skabe en mere effektiv drift af kommunens botilbud. Konceptet er ikke en snuptagsløsning, men kræver en dedikeret indsats på alle niveauer. Til gengæld kan potentialet matche indsatsen.
  • Odsherred Kommunes Ungeenhed, der via en fokuseret, målrettet og koordineret indsats har succes med at få unge i uddannelse.

Som del af denne udgave af nyhedsbrevet Råderum, kan du også høre det nyeste afsnit af Omstillings- og Udviklingsenhedens podcast. I podcasten interviewer vi Mette Lindgaard, partner og leder af velfærdsområdet i PwC, der bl.a. kommer med sit bud på tre greb, som kommunerne kan anvende til at styre udgifterne på det specialiserede socialområde:

  1. En skarpere myndighed: Man skal sikre en fælles faglighed i myndigheden, der sikrer, at sagsbehandlerne har et ensartet og stærkt grundlag for tildeling og opfølgning af kommunens tilbud til borgeren.
  2. En bredere og mere nuanceret tilbudsvifte: Der ligger et potentiale i at tilbyde mere målrettede tilbud i den lettere ende af indsatsrammen. Det drejer sig om flere forebyggende tilbud (§82), tilbud der går på tværs af afdelinger samt tilbud med kortere forløb, der kan medvirke til, at behovet for større indsatser mindskes.
  3. Det rigtige mindset: Der skal være en gennemgående recovery eller rehabiliterende tilgang i kommunen, særligt til dem med psykiske udfordringer, så borgeren støttes i at kunne bidrage til samfundet efter endt forløb.

Mette fortæller derudover om, hvordan kommunerne kan styrke visitationen som styringsredskab og forbedre deres forebyggende indsats samt om hvordan en ændret incitamentsstruktur kan bidrage til, at flere kommuner går forrest i at udvikle effektive tilbud på området.

Du kan høre afsnittet her: https://soundcloud.com/user-584156277/3-det-specialiserede-socialomrade-interview-med-mette-lindgaard