09. januar 2020

Mange veje til god kvalitet i dagtilbud

Finansloven for 2020 sætter et midlertidigt punktum for flere års diskussioner om normeringer på dagtilbudsområdet. Med aftalen afsættes 500 mio. kr. i 2020 stigende til 1,6 mia. kr. i 2025 til lovbundne minimumsnormeringer. Kommunerne står med en central opgave i forhold til at sikre, at kvaliteten bliver styrket. Det er ikke en ny dagsorden, og derfor er det vigtigt at gøre brug af gode praksisnære erfaringer.

Kvalitet har høj prioritet

En ny KL-undersøgelse fra 2019 viser, at kommunerne har udmøntet og igangsætter mange nye kvalitetsfremmende initiativer på dagtilbudsområdet. Samtidig ses det, at kommunerne anvender mange forskellige greb, samt at der er variation i kommunernes fremadrettede prioriteringer i arbejdet med kvalitet.

Kommunerne arbejder med kvalitetsfremmende indsatser indenfor tre dimensioner, som EVA også har kortlagt:

Strukturel dimension: Rammer og strukturelle vilkår, som den pædagogiske praksis udøves inden for - fx uddannelse, normeringer m.m. i dagtilbuddet.

Resultat dimension: Elementer der vedrører dagtilbuddets arbejde målrettet børnenes færdigheder og udvikling – fx skoleparathed og sociale kompetencer.

Proces dimension: Elementer, der omhandler den pædagogiske kvalitet i interaktioner og processer – fx mellem børn og voksne samt børns sociale og emotionelle udvikling gennem leg og aktiviteter

Kvalitetseksempler fra kommunerne

  • Øget normeringer gennem ansættelse af støttepersonale i form af psykologer/socialrådgivere
  • Kompetenceudvikling af medarbejdere/ledere
  • It-læringsredskaber i dagtilbud
  • Sprogvurderinger

Kommunerne arbejder strategisk og systematisk med dagtilbudsområdet

Nedenstående figur 3 viser, at styrket evalueringskultur og faglig ledelse er de to områder, som flest kommuner vurderer, er de vigtigste i deres fremadrettede arbejde. Derudover vurderer ca. en tredjedel af kommunerne, at tilsyn og opfølgning samt kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere er de vigtigste greb i arbejdet med kvalitet i dagtilbuddene.

Fastsættelse af mål og målbare indikatorer kan være et redskab til at fastsætte en strategisk retning på dagtilbudsområdet samt systematisk løbende opfølgning på, om de igangsatte indsatser har den ønskede effekt.

KL’s undersøgelse viser desuden, at 60 pct. af kommunerne har udarbejdet målbare mål for hvilken kvalitet de ønsker på dagtilbudsområdet, som de følger op på. Blandt kommunerne kan der naturligvis være forskellige tilgange til arbejdet med målbare indikatorer afhængig af deres strukturelle – og socioøkonomiske forhold, men resultaterne tegner et billede af, at kommunerne arbejder systematisk og målrettet for at styrke kvaliteten på området.

Favrskov Kommunes arbejde med kvalitetsparametre og mål

Favrskov Kommune har siden 2015 haft et strategisk fokus på kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet. Visionen er at udvikle kvaliteten på dagtilbudsområdet via systematisk anvendelse af data – dels til opfølgning på det enkelte barn og dels til planlægning, udvikling og tilrettelæggelse af den pædagogiske praksis.

Med udgangspunkt i EVA’s dimensioner for kvalitetsbegrebet har Favrskov Kommune fastsat syv parametre for kvalitet på dagtilbudsområdet. For hvert kvalitetsparameter er der opstillet et konkret mål med en tidsramme på to år. Alle kvalitetsparametre og mål er politisk godkendt. Parametrene spænder bredt og inkluderer bl.a. regnskabsresultater, normeringer, pædagogandel og sprogscore.

Favrskov Kommune har høstet følgende gevinster af det strategiske fokus på kvalitetsudvikling:

  • Faglig ledelse: Styrket rammerne for den faglige ledelse i dagtilbuddene, som følge af at resultaterne af dataindsamlingen anvendes som ledelses-redskab.
  • Vidensbaseret praksis: Et skift fra at arbejde erfaringsbaseret til at arbejde vidensbaseret. Skiftet har bl.a. skabt en større bevidsthed om hvilke effekter forskellige indsatser skaber.
  • Tidlig opsporing af børn med sproglige udfordringer: Som led i strategien om at arbejde mere datainformeret, blev det besluttet at sprogvurdere samtlige treårige børn i Favrskov Kommune. Den tidlige opsporing gør det muligt at sætte ind med den rette hjælp på det rette tidspunkt.
  • Styrket dialog om kvalitet: Som led i kvalitetsarbejdet er der skabt en fælles forståelse i kommunen af, hvad der skal arbejdes med for at udvikle kvaliteten og hvordan. Denne fælles forståelse har skabt et styrket grundlag for en mere frugtbar dialog om kvalitet på området.

Som led i fortsat at styrke dialogen om kvalitet i dagtilbud har Favrskov Kommune i 2019 afprøvet evalueringsværktøjet ECERS-3. Ambitionen har hermed været at give dialogen et mere konkret, fagligt afsæt med det sigte at styrke den pædagogiske udvikling.

En potentiel gevinst ved kvalitetsarbejdet er at styrke udviklingen på området. Der foregår derfor en dialog i kommunen om, hvordan man kan anvende evalueringerne som en del af beslutningsgrundlaget i forbindelse med at prioritere særlige indsatser til fremme af god kvalitet, fx til indretning af inspirerende fysiske legemiljøer.

Kvalitetsdrøftelse og -styrkelse i fællesskab

Gode normeringer i landets dagtilbud er vigtige, og KL og kommunerne ser frem til en diskussion omkring, hvordan den samlede offentlige sektor i fællesskab bedst muligt kan styrke kvaliteten og kvalitetsudviklingen på dagtilbudsområdet ud fra de gode praksisnære erfaringer, som kommunale medarbejdere og politikere hver dag står på mål for.