Økonomisk råderum skal skabes indefra

Redskaber og greb til omstillingsdagsordenen

Kommunale medarbejdere og ledere yder en stor indsats i alle landets kommuner, og arbejder hårdt for at levere service af høj kvalitet inden for et ofte presset budget.

Derfor er der et stort fokus på at udvikle og omstille velfærden for at frigøre ressourcer til borgernær service. Kommunernes behov for omstilling skyldes flere ting fx store demografiske ændringer, stigende kompleksitet i opgaveløsningen, et voksende udgiftsbehov og stigende forventninger til det kommunale serviceniveau blandt befolkningen.

Kommunernes indsats for at skabe nyt råderum indefra og få pengene til at række længere bliver understøttet af KL’s Omstillings- og Udviklingsenhed. Jane Møller Pedersen, programchef for enheden, uddyber: "Vi arbejder med at styrke kommunernes økonomiske og lokalpolitiske råderum ved at udvikle, indsamle, kvalificere og vidensdele værktøjer og cases på tværs af den kommunale opgaveløsning" 

Omstillings- og Udviklingsenhedens aktiviteter omfatter bl.a.

• Afholdelse af Råderumsnetværk i øst og vest hvert kvartal
• Konferencen ’Kommunaløkonomisk Råderum’
• Formidling af gode greb, metoder og indsatser – fx casesamlinger om effektiv drift af ejendomsområdet og digitalisering af administrationen
• Det månedlige nyhedsbrev ’Råderum’
• Udarbejdelse af værktøjer – fx Tre trin til råderum

Læs mere om Omstillings- og Udviklingsenheden arbejde her.

Værktøj – ’Tre trin til råderum’

Kommunerne skal konstant holde sig opdaterede omkring, hvor og hvordan de kan omstille og udvikle sig. Men hvordan finder man ud af, hvilke områder man skal dykke ned, når man skal drøfte råderumsinitiativer?

Råderumsdrøftelserne kan kickstartes med en intern analyse af mulighederne for nyt økonomisk råderum og en gennemgang af greb til at skabe det. Omstillings- og Udviklingsenheden har derfor udarbejdet værktøjet ’Tre trin til råderum’, der understøtter kommunernes lokale dialog om hvor og hvordan, der kan skabes økonomisk råderum. Dialogen bunder bl.a. i kommunernes data, som der er adgang til i uendelige mængder.

’Tre trin til råderum’ består af:

1. Råderumsbenchmark, der skaber overblik over kommunens mulighedsrum for at skabe nyt økonomisk  
2. FLIS Styringscockpit, hvor kommunerne kan dykke ned i centrale nøgletal og blive klogere på, hvad der driver udgiftsniveauet
3. VidensPortalen, der indeholder greb og materialer til inspiration til at skabe råderum 

Læs desuden mere om Tre trin til råderum i artiklen: Hvor og hvordan kan der skabes nyt råderum? Få svar via redskabet ’Tre trin til råderum

Målgruppen for redskabet er politikere samt ledere i den kommunale forvaltning og økonomimedarbejdere. Redskabet er udarbejdet således, at kommunerne kan anvende redskabet på egen hånd, men KL understøtter gerne anvendelsen af redskabet - fx i forbindelse med et besøg, hvor en drøftelse med udgangspunkt i redskabet vil blive faciliteret.

Værktøjet kan findes på KL’s hjemmeside: Tre trin til råderum

Råderumsnetværk giver inspiration til nye initiativer

Værktøjer og greb er én åbning til arbejdet med at skabe råderum. Netværk og samarbejde er en anden, og erfaringerne fra KL’s råderumsnetværk viser, at nytænkende og innovative råderumsinitiativer i høj grad skabes igennem den gode proces, hvor der arbejdes på tværs af den kommunale forvaltning og mellem forvaltningen og politikerne.

Inspiration fra andre kommuner kan være afgørende i arbejdet med at skabe en god proces omkring udvikling af nye initiativer. Andre kommuners erfaringer kan være en hjælp til hvordan man fx kommunikerer ud i organisationen om, hvorfor det er vigtigt, at alle genbesøger deres områder og ikke mindst afsøger nye løsninger på tværs af fagsøjler og faggrupper.

Omstillings- og Udviklingsenheden afholder endnu en gang Råderumsnetværkene i Øst- og Vestdanmark i 2020, hvor kommunernes arbejde med at skabe råderum understøttes.

Erfaring fra råderumsnetværket

I 2019 deltog 15 kommuner i Østdanmark og 20 kommuner i Vestdanmark. Budgetkoordinator Helle Andersen fra Fredensborg Kommune har deltaget i råderumsnetværket i 2019 og vil ligeledes deltage i 2020. Hun fortæller: 

” Netværket har givet os en mulighed for at høre om andre kommuners tilrettelæggelse og facilitering af processer, ikke mindst i forhold til at frigøre et økonomisk råderum. En ting er nemlig at høre om konkrete råderumscases, en anden ting er hvordan, der bliver arbejdet med disse i kommunerne. Det har også været en stor gevinst ved netværket, at der har været mulighed for at høre, hvordan kollegaer i andre kommuner bruger forskellige værktøjer , og hvile målgrupper de anvender disse på. Derudover har netværket medvirket til, at man møder kollegaer i tilsvarende stillinger, som man både kan sparre med og blive inspireret af. Ens netværk bliver dermed større, og man kan drøfte og udveksle erfaringer med flere."

Du kan læse mere om råderumsnetværkene og tilmelde dig her. 

Idébanken: Kommunernes råderumsinitiativer samlet ét sted

Inspiration fra andre kommuner er altså en essentiel kilde til inspiration til at skabe råderum. KL’s idébank indeholder råderumsforslag fra kommunernes budgetter, og den giver derfor kommunerne mulighed for at overveje om initiativer kan indføres i egen organisation.  

Idébanken blev første gang udgivet med forslag fra kommunernes budgetter for 2019, og denne version er blevet brugt af flere kommuner i processen frem mod budget 2020.

I kommunernes budgetproces har Høje-Taastrup Kommune fx brugt idébanken på politisk niveau, og fremlagde andre kommuners initiativer til de forskellige udvalg. Fredensborg Kommune har brugt idébanken på administrativt niveau, hvor andre kommuners forslag blev gennemgået med souschefer og centerchefer.

Materialerne fra kortlægningen af kommunernes råderumsinitiativer er samlet i 2 databaseværktøjer – ét for 2019 og ét for 2020.

Du kan læse mere om Idébanken og kommunernes arbejde med denne i artiklen: Idébanken – genvej til initiativ og inspiration på tværs af landet

Databaseværktøjerne kan hentes på KL's hjemmeside: Idebanken