23. oktober 2019

Nyt procesdesign skal knække kurven for visitation af børn til specialundervisning i Nyborg Kommune

Nyborg Kommune er ved at udarbejde en strategi- og udviklingsplan for skoleområdet. Planen skal sikre, at færre elever i fremtiden bliver visiteret til specialtilbud. I denne artikel kan du læse om Nyborg Kommunes erfaringer og få tre gode råd til den gode proces fra skolechef Lars Kofoed og økonomikonsulent Henriette Schøler.

Kortlægning af specialundervisningsområdet

Politikerne i Nyborg Kommune besluttede i forbindelse budgettet for 2019, at kommunens specialundervisningsområde skulle kortlægges. Anledningen var bl.a. stigende udgifter på området over en årrække.

Selv om Nyborg Kommune ikke står med en akut brændende platform, oplever kommunen, ifølge skolechef Lars Kofoed, ligesom mange andre, at der bruges flere og flere penge på specialtilbud.

Med en incitamentsmodel, hvor skolerne medfinansierer, når en elev visiteres til et specialtilbud, betyder det at økonomien på almenområdet støt og roligt blev mere og mere presset.

”Vi ekskluderer mange børn i Nyborg Kommune. Vi er faktisk den sjette mest ekskluderende kommune i landet. Det vil vi gerne lave om på. Det er dyrt at bruge en tredjedel af skolebudgettet på så forholdsvis få børn. Flere børn skal have den rette indsats tættere på almenområdet, og det skal vi have frigivet midler til. Der er fortsat børn, der skal have et specialtilbud, men det skal være færre end i dag”, forklarer Lars Kofoed.

Henriette Schøler, der er er økonomisk konsulent på skoleområdet nikker genkendende til denne udtalelse, og siger: ”Vi kunne se, at vi hvert år flyttede flere og flere penge fra almenområdet til specialområdet, og det var en udvikling, vi måtte gøre noget ved.

 

Flere fælles midler til udvikling af almenområdet

Nyborg Kommune planlægger derfor en række ændringer i deres organisering af specialundervisningsområdet. Samtidig vil kommunen ændre deres incitamentsbaserede model, så der afsættes flere fælles midler, som skolerne skal anvende sammen.

De fælles midler skal bl.a. understøtte, at der udvikles mellemformer, så børn ikke nødvendigvis enten er i en almenklasse eller en specialklasse, og hvor almenfællesskaber styrkes med viden fra specialområdet.

”Vi vil gerne bruge pengene klogere. Vi vil lade os inspirere af Nest-pædagogikken, hvor almenklasserne indrettes til elever med særlige behov. Vi arbejder fx med co-teaching og sparring til lærerne i almenklasserne, og vi skal gøre det lettere for elever at vende tilbage til almenområdet og blive mødt med det, de har behov for”, siger Lars Kofoed.

Tre gode råd til at ændre praksis

Lars Kofoed og Henriette Schøler giver følgende tre råd i forhold til at skabe en god proces for arbejdet med at kortlægge og ændre kommunens praksis ift. specialundervisning:

1. Det er vigtigt at have et godt projektdesign

Et godt projektdesign kan sikre den rette involvering, og at viden i form af dokumenter, data og interviews bringes i spil. KL’s Konsulentvirksomhed (KLK) hjalp Nyborg Kommune med at designe en proces, der skulle føre til en strategi- og udviklingsplan for området. Derudover gav KLK nogle anbefalinger til, hvordan organisering, visitation og overgange fra dagtilbud til skole kan styrke inklusion af børn.

”Det er vigtigt, at få involveret folk i og omkring forvaltningen, dygtige økonomifolk og øvrige interessenter, så vi kommer hele vejen rundt. Der skal skabes forståelse for, at noget må ske, og at vi kan forvente forandringer”, siger Skolechef Lars Kofoed.

2. Det er vigtigt med gode data og analyser

Gode analyser giver viden om, hvor man som kommune kan tage fat, hvis man vil ændre noget. Nyborg Kommune har analyseret antallet af elever, fordeling på årgange, flytninger skolerne imellem og takst pr. elev. Med andre ord har kommunen undersøgt, hvordan pengene bliver brugt.

I den forbindelse har KLK har bl.a. hjulpet Nyborg Kommune med at analysere taksterne på deres specialtilbud sammenlignet med andre kommuner. Analyserne viste, at Nyborg Kommune har forholdsvis mange elever i de dyrere tilbud, og at deres specialtilbud er relativt dyrere end andre kommuners.

Ifølge økonomikonsulent Henriette Schøler har analyserne været en øjenåbner for alle involverede parter: ”Den første reaktion, vi fik, på tallene er: Arh kan det nu passe? Så selvom man har sikre tal, skal man tjekke dem igen og igen. Det er vigtigt at have gode data, og det var en stor fordel for os, at vi havde dem. Vi har en god historik og kan se 5 år tilbage”.

3. Det er vigtigt at involvere, lytte og være åben

Lars Kofoed og Henriette Schøler oplever begge, at der er stor tillid mellem økonomi- og skolefagligheden. En tillid der kommer af en åben og lyttende proces.

”Jeg er stolt af, at vi har opnået et godt følgeskab fra alle skoleledere og andre interessenter. Der er stor opbakning til, at vi er nødt til at gøre noget anderledes i fællesskab. Jeg har selv været ude og interviewe i dagtilbud og på samtlige skoler, og jeg har lyttet til skoleledernes dybe suk. Det har været en vigtig læring i processen”, siger Lars Kofoed.

”Vi har fået mange erkendelser undervejs. Vi havde et billede af verden, men jo mere vi selv har gravet ned i det, jo flere erkendelser har vi fået”, siger Henriette Schøler.

Bliver der skabt et råderum?

Nyborg Kommune har ikke sat et måltal op for, hvad forandringen af praksis skal skabe af råderum eller tilbageførsel af midler til almenområdet. Skolechef Lars Kofoed og økonomikonsulent Henriette Schøler er dog ikke i tvivl om, at der vil blive skabt et råderum.

Vi skaber et råderum - det er vi ikke i tvivl om. Vi vil gerne frigøre 5 mio. kr. på specialundervisningsområdet, som vi kan bruge på almenområde”, siger økonomikonsulent Henriette Schøler.

Skolechef Lars Kofoed fortæller, at der ikke specifikt er sat måltal op, men understreger: ”For mig er det vigtigt, at skolelederne om tre år kan sige, at de udfordringer de møder, dem har de muskler til at håndtere”.

Fakta om Nyborg Kommune

  • I 2018 var 7,9% af eleverne segregeret til specialtilbud. Det er 2,6% over landsgennemsnittet og højere end sammenlignelige kommuner.

  • Andelen af elever i specialtilbud er steget fra 7,4% til 7,9% de seneste 2 år.

 

Vil du gerne høre mere? Så tilmeld dig Kommunaløkonomisk Råderum 2019

På Kommunaløkonomisk Råderum 2019 kan du høre mere om Nyborg Kommunes arbejde med at nedbringe andelen af segregerede børn. Specialkonsulent i KLK Nanna Hansen præsenterer derudover en undersøgelse af takstforskelle i en række kommuner. Læs mere og tilmeld dig her.