29. april 2019

Politisk styring sikrer at praksis og serviceniveau flugter

I Brønderslev Kommune har de fundet en vej til at omsætte deres politiske strategi på det specialiserede socialområde til konkrete handlinger i hele organisationen med henblik på at ensrette serviceniveauet og understøtte ressourcebevidsthed i indsatserne.

Kommunerne har det samlede ansvar for at levere ydelser på det specialiserede voksenområde. Det er derfor kommunalbestyrelsens opgave at fastlægge et lokalt serviceniveau indenfor Servicelovens rammer, og som kommunen kan levere indenfor de økonomiske rammer.

Mange kommuner har gode erfaringer med at indarbejde serviceniveauet i en bredere styringsstrategi, som udstikker en overordnet ramme for den faglige tilgang på området og skaber sammenhæng i den økonomiske og faglige styring.

Når styringsstrategien er forankret og accepteret i hele organisationen, udgør den et helt centralt redskab i styringen af området, men det er ikke nødvendigvis en nem opgave at få implementeret.

Tæt ledelsesfokus er afgørende for forankringen

Brønderslev Kommune har valgt en håndfast tilgang for at sikre, at strategi og serviceniveau får gennemslag i hele organisationen. Omdrejningspunktet for tilgangen er tæt faglig sparring og coaching af den enkelte sagsbehandler.

"Vores erfaringer er, at der er behov for en meget tæt faglig opfølgning fra ledelsens side for at fastholde den faglige praksis på den linje politikerne har udstukket", forklarer Ellen Lykke, chef for Visitationen i Brønderslev Kommune

Gennemgang af sagsstammer sikrer at praksis og vedtaget serviceniveau er på linje

På baggrund af budgetoverskridelser i 2015 fik forvaltningen i Brønderslev Kommune en politisk bestilling om at stramme den økonomiske og faglige styring op.

Et af de centrale områder i genopretningen har været en faglig og kulturmæssig forandringsproces, som skal sikre, at sagsbehandlernes faglige praksis er på linje med det politisk vedtagne serviceniveau.

For at nå dette mål har kommunen indført en procedure, som indebærer, at myndighedslederen/teamkoordinatoren én gang om måneden gennemgår hver sagsbehandlers sagsstamme sammen med den pågældende sagsbehandler. Derudover gennemgås udvalgte sager på teammøder.

Den tætte opfølgning sker med henblik på, at kigge på eventuelle op- og nedjusteringer i sagerne og at sikre en fortsat målrettet og effektfuld indsats.

Dette giver mulighed for, at lederen i tæt dialog med sagsbehandleren kan se på tværs af sager med henblik på at give sparring ift. den faglige praksis, og hvordan borgerens behov bedst muligt imødekommes med afsæt i det politisk fastsatte serviceniveau.

Samtidig er der indført et tæt samarbejde mellem sagsbehandlerne og controllerne. Hver måned præsenterer en controller en række nøgletal på økonomi og aktivitet for sagsbehandlerne på et møde.

Præsentationen giver sagsbehandlergruppen og lederen mulighed for at drøfte tendenserne. Det kan eksempelvis være i forhold til udviklingen i aktiviteten og udgifter på tværs af paragrafferne, eller hvordan visitationen forholder sig til serviceniveauet. Møderne giver desuden mulighed for at dele gode erfaringer.

Coachingen har medført større åbenhed og en ensartet praksis

Coachingen har ifølge Ellen Lykke medført en mere ensartet praksis, som ligger på linje med de politiske ønsker.

Hvis den faglige praksis begynder at afvige fra det vedtagne serviceniveau, bliver det hurtigt spottet af ledelsen. "Den tætte opfølgning betyder, at vi fanger tendenser hurtigere og kan hurtigere tilpasse os udfordringer", uddyber Ellen Lykke.

Coachingen og samarbejdet med controlleren har desuden betydet, at sagsbehandlernes økonomiske bevidsthed er blevet styrket. Økonomiske hensyn bliver nu også inddraget i valget af tilbud til borgerne.

"Der er ingen tvivl om, at det både fagligt og økonomisk er givet rigtig godt ud, at ledelsen er så tæt på den faglige praksis", udtaler Ellen Lykke.