Indspark:
Jørgen Erlandsen om investeringer på beskæftigelses- og sundhedsområdet i Skanderborg Kommune

Hvad er det mest succesfulde projekt, I har sat i søen i forhold til at omstille og udvikle?

I Skanderborg har vi gennem de sidste 10 år arbejdet med en investeringstankegang på beskæftigelsesområdet.

Investeringstankegangen handler både om den menneskelige gevinst, som sikrer, at borgere mestrer eget liv, men også den økonomiske gevinst, der skaber væsentlige mindreudgifter i form af såvel færre overførselsudgifter som færre udgifter på det sociale område.

Hvilke faglige og økonomiske gevinster har det medført?

I 2014 valgte vi at sammenkoble beskæftigelsesindsatsen med den sociale indsats for borgere med flere udfordringer end ledighed. Det indebar en langt mere helhedsorienteret indsats fordi antallet af sagsbehandlere og andre aktører blev færre, men også fordi der var en tydelig retning for den indsats, der skulle få flere borgere i job og mestre eget liv.

Sammenkoblingen af flere indsatser har betydet, at vi har kunnet håndtere langt flere borgere med sociale og psykiske udfordringer indenfor den samme økonomiske ramme og samtidig kunne spare betydelige udgifter på overførsler.

Antallet af borgere, der får en indsats efter servicelovens § 85, er næsten fordoblet fra 2014 til 2018 (fra 135 til 250) grundet den stigende efterspørgsel efter indsatser til psykisk udfordrede borgere, men det har qua modellen og et større flow, været muligt at holde denne stigning indenfor den samlede økonomiske ramme til serviceloven, som er på ca. 60 mio.kr.

Alene på kontanthjælpsområdet har vi indenfor de seneste to år haft et fald på mere end 30 pct. Det betyder en forøgelse af kommunens økonomiske råderum på mere end 30 mio. kr.  

Hvad har været den største succes?

Et konkret eksempel på vores investeringstankegang er, at vi i 2016 ombyggede nogle ikke tidssvarende plejeboliger til 14 små etværelseslejligheder til borgere med psykiske udfordringer.

Borgere ville ellers blive tilbudt et botilbud i en anden kommune, da vi ikke havde den slags tilbud i Skanderborg. At skabe et sådant tilbud for en relativ lille anlægsudgift, gav os mulighed for dels at hjemtage borgere, som vi havde boende i andre kommuner, dels at have et tilbud i kommunen, så vi ikke skulle sende borgere ud af kommunen.

Gevinsten ved denne investering er mangesidig. Vi kunne nu give et tilbud i nærmiljøet og tæt på borgerens netværk, og samtidig iværksætte en målrettet indsats for at bringe borgeren til hel eller delvis selvforsørgelse ved en kombineret social og beskæftigelsesrettet indsats.

Alene på de sociale udgifter er der tale om en gevinst på ca. 5 mio. kr. om året. Hertil kommer de sparede udgifter på overførsler ved at flere borgere er blevet hel eller delvist selvforsørgede. Derudover skal vi så absolut ikke glemme den menneskelige gevinst, der ligger i at kunne mestre eget liv. 

Hvad har været den største udfordring?

Den største udfordring i sådanne omstillinger er, at omgivelserne umiddelbart tænker, at et billigere tilbud også er et dårligere tilbud. Italesættelsen af sådanne tiltag er derfor yderst vigtig og fordrer at der skabes et stort ejerskab hos de medarbejdere, der er tæt på borgerne! 

Hvad har overrasket dig mest?

At der er så mange penge i det!

I udgangspunktet handler det jo om at tænke i helheder sammen med borgeren. Det er meget nemmere med en myndighedsperson, der bestrider flere lovområder og med et mål for øje. Jeg havde også en klar formodning om, at det økonomiske afkast ville være fornuftigt. Det er alligevel kommet bag på mig, hvor stort et afkast, der faktisk har været – uden at vi er gået på kompromis.

Hvad er de vigtigste greb, I har taget for at få processen til at lykkedes?

Det er vigtigt, at det politiske niveau har mod på at kaste sig på ukendt territorium og tør prøve nye og ukendte veje til at skabe bedre og billigere tilbud til vore borgere. I den forbindelse skal der være stor opmærksomhed på, hvordan der følges op på nye tiltag i form af politikkontrol. Det er ikke kun tørre tal, der tæller. Det er også en politisk indsigt i, at det vi gør af nyt, er godt nyt. 

Hvad er dine bedste råd til andre kommuner, som har lyst til at give sig i kast med lignende projekter?

Mit råd til andre kommuner er, at råderum skabes gennem nytænkning og mod til at prøve nye veje. Det kræver også en evne til at stoppe med de tiltag der ikke har den ønskede virkning. Lige så vigtigt modet er til at iværksætte, ligeså vigtigt skal det være at erkende, at virkningen udebliver.

Det er også vigtigt at anerkende, at en organisation, der prøver noget nyt, ikke nødvendigvis får succes hver gang.

Hvor ser du de største potentialer med hensyn til omstilling og udvikling fremadrettet?

Generelt set skal vi interessere os langt mere for det, der virker. Det gør vi kun hvis chefniveuaet i kommunerne interesserer sig mere for driften, end det er tilfældet i dag. Vi skal tættere på og ikke bare tælle, det der kan tælles, men derimod tælle, det der tæller.

Chef for Beskæftigelse og Sundhed, Jørgen Erlandsen, kan kontaktes på jorgen.erlandsen@skanderborg.dk.