19. februar 2020
Offentlig-privat topmøde 2020
KL, Danske Regioner, Forum for Bæredygtige Indkøb og Dansk Erhverv inviterer til topmøde d. 11. marts. Hør hvordan den offentlige indkøbsmotor og offentlig-privat samarbejde om grønne løsninger kan være med til at fremtidssikre velfærdssamfundet. Fundamentet er internationale erfaringer og gode eksempler.
Mød bl.a. Gladsaxe, Lejre og Odense Kommune, hvor verdensmålene, grønne indkøb og nedbringelse af CO2 står højt på dagsordenen. Hør også fra regionerne og virksomheder, hvordan de ser, at vi kan samarbejde om fremtidens grønne løsninger. Erhvervsminister Simon Kollerup runder konferencen af med at fortælle om regeringens visioner for den grønne omstilling.