Hvad ved vi om beboerne i plejeboliger?

Tekst af Bodil Helbech Kleist, Specialkonsulent, Økonomisk Sekretariat, og Søren Sønderby, Chefkonsulent i KLK. 

Antallet af ældre har været stigende gennem en årrække. Måske kan det derfor undre, at antallet af ældre i plejeboliger er nogenlunde konstant. Den væsentligste forklaring er, at andelen af de ældre, der har behov for en plejebolig, er faldende og i øvrigt har været det i årevis. I midten af 80’erne var der en plejebolig til 1/3 af de over 80-årige. I dag er det ca. 1/6.

Faldet ses på tværs af alle aldersgrupper. Fra 2007 til 2018 falder andelen af alle over 90-årige, der har behov for en plejebolig, fra 30% til 25%. Blandt de 85-89-årige er tallet faldet fra 15 procent til 12 procent, og tilsvarende fald ses for alle aldersgrupper. Faldet skyldes hovedsageligt en bedre gennemsnitlig sundhedstilstand og en mere differentieret plejeindsats.

Plejeboligbeboernes fordeling på aldersgrupper varierer også i perioden. Således ses en vis stigning i antallet af plejeboligbeboere under 80 år de seneste år, og de udgør i dag ca. hver fjerde plejeboligbeboer. Antallet af plejeboligbeboere mellem 80 og 89 år er derimod faldet fra 2007 til 2018. Antallet af over 90-årige er nogenlunde konstant, og de udgør stadig den største gruppe i plejeboliger.

At der kommer flere yngre beboere i plejeboliger skal ikke forklares ved et større gennemsnitligt behov for plejebolig i aldersgruppen men derimod ved demografisk forskydning i ældrebefolkningen som helhed. Som det ses af figuren, er antallet af under 75-årige i befolkningen kraftigt stigende og de seneste år også antallet af 75-79-årige. Derfor ses flere i disse aldersgrupper også i plejeboligerne. At stigningen skulle skyldes flere handicappede i plejeboliger end tidligere kan pt. ikke bekræftes.

Hvad betyder dette for den gennemsnitlige alder ved indflytning? Fra 2010 til 2015 ses en stigning i alder ved indflytning på 8 måneder til 83 år og 3 måneder. Efter 2015 begynder gennemsnitsalderen at falde, og i 2018 er de nyindflyttede plejeboligbeboere i gennemsnit 82 år og 11 måneder, hvormed den igen nærmer sig niveauet i 2010. Vi ser altså et peak i 2015 og siden et lidt overraskende fald i indflytningsalder, der nok skal forklares med flere yngre ældre i befolkningen og dermed også i plejeboligerne.

Hvilken varighed?

Når kommunerne skal vurdere det fremtidige behov for plejeboliger, er tre parametre centrale. Den demografiske udvikling, andelen af ældre med behov for en plejebolig og den gennemsnitlige længde af opholdet. Er længden af opholdet stigende, kræves flere boliger. Kan det have en betydning for den gennemsnitlige længde af opholdet, at flere yngre kommer i en plejebolig? 

Den gennemsnitlige varighed af ophold i plejeboliger var i 2013 omkring to år og otte måneder (Kilde: National Undersøgelse af forholdene på plejecentre, SUM, 2016). I en ny KL-analyse undersøges udviklingen, i den periode plejeboligbeboere er i en plejebolig. Analysen viser, at længden af plejeboligophold er nogenlunde konstant over tid. Blandt nytilflyttede beboere i plejeboliger i 2016 gik der to år og en måned, inden halvdelen var døde. 

Derimod er der forskel på tværs af aldersgrupperne. Blandt dem, som var over 80 år ved indflytning, ses et fald i varigheden på 4 måneder. De ”unge” plejeboligbeboere, som var under 80 år ved indflytning, bor generelt længere tid i plejeboligerne. Medianvarigheden er næsten et år længere blandt yngre end blandt de ældre plejeboligbeboere. Dette vil isoleret set medføre behov for en lidt højere plejeboligkapacitet, men det skal sammenholdes med, at den langt større gruppe af over 80-årige falder i varighed. Det kan derimod være interessant for kommunerne at se på, hvilke tilbud til særligt yngre potentielle plejeboligbeboere, der kan hjælpe disse tidligere i livet, så behovet for en plejebolig kan reduceres. 

Hvem og hvorfor?

Indflytning i en plejebolig kan have mange årsager. En løbende udvikling kan reducere den ældres funktioner, herunder udvikling/forværring af demens, en støttende ægtefælle kan falde bort eller pludselig sygdom kan medføre behov for en plejebolig. Noget tyder på, at den sidste årsag er ganske væsentlig. Således har knap 1/3 af plejeboligbeboerne været akut indlagt p å hospital samme måned eller måneden før indflytning i plejeboligen. Cirka  40 procent har været akutindlagt op til to måneder før indflytning, mens tallet for øvrige ældre med samme alder i en sammenlignelig periode kun er 6 procent. Indlæggelsestiden blandt beboere i plejebolig er også længere end blandt ældre, som ikke bor i plejebolig. 

Dette indikerer to forhold: For det første synes der at være hold i påstanden om, at flere og flere ældre kommer direkte fra hospitalsseng til plejebolig. For det andet stiller dette store krav til kommunernes kapacitet, idet særlig visitation til plejebolig efter akut indlæggelse på den ene side kræver hurtig handling, og på den anden side er vanskelig at forudsige. Et godt samarbejde mellem region og kommune er som minimum en del af løsningen.  Men det giver også anledning til at overveje om en andel af disse borgere kunne være understøttet bedre ift. at blive boende i eget hjem. Det kan for eksempel ske via akut-pladser eller rehabiliterende forløb.  Det kan også ske via øget hjælp i eget hjem, sådan som en række analyser lavet af KLK (se ØP i Danske Kommuner 13/2019) dokumenterer muligheden for.

Demens er også udbredt blandt beboerne i plejeboliger: Mere end fire ud af ti har demens (Kilde: National undersøgelse af forholdene på plejecentre, SUM, 2016). Tallet understøttes af analyser KLK har lavet, hvor demens angives som visitationsårsag blandt 40-55 %. Andelen af beboere i plejeboliger under 75 år med demens er 37 procent mod kun cirka 1 procent i den generelle befolkning. Desværre findes aktuelt ikke data, der kan beskrive udviklingen i demens blandt plejeboligbeboere. •