07. marts 2019
Flere småbørn udfordrer planlægningen af dagpasningen
Tekst af Niels Henning Bjørn, chefkonsulent i KL's Analyse- og makroenhed, og Jesper Holkjær Gormsen, konsulent i KL's Økonomisk Sekretariat
Udfordringen bliver ikke mindre af, at en del af familierne går med tanker om at flytte, hvorfor pasningen af børnene ikke nødvendigvis bliver i samme kommune, som barnet er født i. Kommunerne vil derfor skulle stille skarpt på prognosemodellerne, som kan forberede dem på det øgede antal børn.
Danmarks Statistik forventer, at antallet af fødsler stiger de kommende år. Antallet af fødsler følger først og fremmest antallet af unge kvinder i alderen 20-42 år og i særdeleshed kvinder i alderen 27-34 år, hvor mindst 10 ud af 100 kvinder i den alder føder om året. De kommende år er der flere og flere kvinder i den alder, hvor de typisk får børn. Samlet set forventes det, at fødselstallet stiger fra godt 61.000 i 2018 til mellem 72-73.000 i 2026-33.
Fødselstallet udvikler sig dog ikke altid som forventet, og i 2018 blev der født næsten 3.000 færre børn end forventet. Spørgsmålet er så, om kvinderne i Danmark ikke ønsker at få så mange børn som tidligere, eller om de ønsker at få dem senere?
Flytninger spiller også en rolle
Meget tyder også på, at de økonomiske forhold i landet også spiller en rolle, så flere kvinder får børn, når de økonomiske konjunkturer er gode. Den samlede fertilitet toppede i blandt andet i 2008, hvor de økonomiske udsigter ni måneder før var gode, og mange af familierne vurderede, at deres økonomiske situation var bedre end året før. Pudsigt nok toppede fertiliteten også i 2010, hvor den nåede næsten samme niveau som i 2008, men derefter faldt fertiliteten dog de kommende tre år, hvor lavkonjunkturen fortsatte. Vendepunktet kom først i 2014, hvor beskæftigelsen igen steg mærkbart.
Samtidig er der kommet en større andel af fødsler i landet til København og Aarhus og en lidt mindre stigning i eksempelvis Skanderborg og Gladsaxe. Til gengæld er andelen af fødsler i landet faldet mest i Sønderborg og Gentofte.
Til- og fraflytning fra kommunerne kan dog hurtigt ændre antallet af børn i kommunen, for allerede inden årsskiftet er en del af de nyfødte børn i for eksempel København og Aarhus flyttet til andre kommuner. I København blev der født knap 10.100 børn i 2018, men allerede ved årsskiftet var der kun knap 9.600 0-årige i kommunen. Fraflytningen fra København fortsætter, og et eksempel er, at ved starten af 2015 boede der 8.850 fra årgang 2014 i Københavns kommune, men fire år senere var der mere end 25 procent færre. Til gengæld har der været en stor tilflytning til Allerød kommune, hvor antallet af børn i årgang 2014 er steget med 44 procent fra starten af 2015 til 2019.
Selvom tendensen for til- eller fraflytning kan være ens fra år til år, så varierer omfanget af flytninger mellem årene, så kommunen kan stå over for udfordringer med at tilpasse antallet af pladser i dagtilbud til antallet af ønskede pladser. Et illustrativt eksempel er, at Allerød i 2016 havde en nettotilflytning på knap 11 procent svarende til 21 børn i årgang 2015. Hvis tilflytningen havde været 11 procent i 2018 fra årgang 2017, ville der være kommet 26 børn, men der kom 64 børn. Flyttemønstrene varierer kraftigt mellem kommunerne, og for hele landet har der netto været en procentvis mindre indvandring.
Håndtering af de mange nye børn
Danmark kan i 2025 se frem til godt 50.000 flere børn mellem 0 og 5 år set i forhold til primo 2018. Det er selvfølgelig positivt for Danmarks fremtid. Især set i lyset af at fertiliteten Danmark i mange år har ligget under det niveau, som reproducerer befolkningen. Det er derfor en positiv udvikling, og opgaven er at give de mange nye børn de bedste betingelser for at udvikle og udfolde sig. Det kræver, at kommunerne har mulighed for at prioritere børneområdet og investere i dagtilbudsområdet.
Kommunerne opererer allerede i dag inden for en snæver udgiftsramme, hvor det er nødvendigt med benhård prioritering, når budgetter skal gå op. Kommunerne bruger i dag omkring 72.000 kr. på dagtilbud til hvert barn årligt fra de er 0-5 år eller samlet 29,9 milliarder på dagtilbudsområdet. Hvis udviklingen sker som ventet, vil der være godt 50.000 flere børn i alderen 1-5 år inden for 10 år. Det vil kunne mærkes i kommunekasserne, især når udviklingen sammenholdes med det øgede udgiftspres som følge af den stigende andel ældre med behov for hjemmehjælp og eventuelt plejebolig.
Handlemuligheder stækket
Regeringens ønske om at holde væksten i de offentlige udgifter i en stram snor presser kommunerne i forhold til at skabe rammerne om det gode børneliv. Kommunerne vil i de kommende år ikke alene opleve et øget behov for kapacitetsopbygning på ældreområdet, men som tallene i denne artikel viser, så kræves der også massive investeringer i børneområdet, både anlægs- og serviceinvesteringer. KL’s egne beregninger og Finansministeriets beregninger viser, at den demografiske udvikling på blandt andet ældre- og børneområdet indebærer en årlig vækst på ca. 0,65 procent eller ca. 20 milliarder kroner i 2020-25, hvis det offentlige forbrug skal følge den demografiske udvikling. Kommunerne må derfor i fællesskab danne et overblik over udfordringen ved den demografiske udvikling frem mod forhandlingerne om økonomiaftalen med regeringen.
Prognoser kan bidrage til rettidig omhu
Mange kommuner udarbejder hvert år befolknings- og kapacitetsprognoser for at kunne indregne demografiændringer i budgettet og for at kunne planlægge den fremtidige kapacitet bedst muligt. Prognoserne er forbundet med usikkerhed, men prognoserne er kommunernes stærkeste kort i forhold til at forberede udviklingen på sigt. Det er derfor afgørende, at kommunerne fokuserer på modeller og sikrer, at de til enhver tid indeholder relevante forhold. Modellerne bør tage højde for fødsler, til- og fraflytning fra kommunen og dødsfald, men derudover er forhold som boligkapaciteten og boligsammensætningen også relevante.
Planlægningen af boligbebyggelse og ombygning af eksisterende boligmasse er ligeledes et forhold, som kan påvirke udviklingen i antallet af børn. Opførslen af flere boligtyper, som appellerer til børnefamilier samt ombygning af eksempelvis mindre lejligheder til større lejligheder kan betyde en øget tilflytning af børnefamilier.
Når kommunen skal vurdere kapacitetsbehovet, er der behov for at tage højde for:
- Antallet af fødsler
- Børnenes starttidspunkt i dagtilbud
- Til- og fraflytning fra kommunen
- Sammensætningen af boligmassen
- Udviklingen af boligmassen
Derved knyttes befolkningsprognoserne til planlægningen af dagtilbud og til kommunernes økonomi.
For mere information om befolknings- og kapacitetsprognoser kontakt KLK, https://klk.kl.dk/ •
