Største vækst i serviceudgifterne i mange år

Tekst af Theis Agger Pape, konsulent i KL's Økonomiske Sekretariat

Kommunernes regnskaber for 2018 blev offentliggjort af Danmarks Statistik den 25. april. Tallene viser, at kommunerne har brugt cirka 245,8 milliarder kroner på velfærd såsom dagtilbud, folkeskole, ældre og sociale tilbud. Det betyder, at der har været den største vækst i serviceudgifterne siden stigningen i de første år efter kommunalreformen i 2007. Kommunernes bruttoanlægsudgifter er i regnskabet for 2018 opgjort til 19,3 milliarder kroner og ligger dermed i samme leje som i 2017. Det betyder, at de samlede rammer for service og anlæg i regnskabet for 2018 overskrides med 1,9 milliard kroner svarende til knap én procent af budgettet. I 2017 overskred regnskaberne budgetterne med 0,8 milliard kroner. Forud gik der seks år med mindreforbrug svarende til i alt 20 milliarder kroner mindre end det, der blev aftalt i økonomiaftalerne.

Presset af demografi

Regnskabsresultatet for serviceområderne er 0,1 milliard kroner mindre end budgetteret, men med en stigning på 1,6 milliard kroner i forhold til regnskabet for 2017. Det svarer til, at kommunerne har brugt 99,96 procent af den ramme, der var aftalt til service. Det er første gang i otte år, at kommunerne er så tæt på at bruge hele den afsatte ramme til service, jævnfør figur 1.

Cirka halvdelen af kommunerne holder sig indenfor budgettet, mens den anden halvdel har et merforbrug. Den demografiske udvikling er en nærliggende forklaring på udviklingen, men mange kommuner melder også om stigende udgiftspres på det specialiserede socialområde. Kommunerne har hidtil kunnet håndtere den demografiske udvikling inden for den aftalte ramme blandt andet gennem store omstillinger og effektiviseringer på flere af de brede velfærdsområder. 

Det markante antal flere ældre og børn vil presse kommunerne endnu mere fremadrettet. Ifølge Danmarks statistik vil antallet af 0-5 årige stige med cirka 50.000 frem mod 2025, mens antallet af 80+ årige vil stige med omkring 80.000. Det er godt for Danmark, at der fødes flere børn, og at borgerne lever længere, men det er borgere, der i hver deres forstand er plejekrævende.

I forhold til hvor skoen især trykker for serviceudgifterne i 2018, så er områderne udsatte børn og unge samt voksenhandicap- og ældre med til at præge udviklingen. Hele 85 procent af stigningen på 1,6 milliard kroner fra 2017 til 2018 stammer fra udgiftsstigninger til områderne udsatte børn og unge samt voksenhandicap- og ældre på trods af, at områderne fylder cirka en tredjedel af den samlede kommunale økonomi. Ud af de 98 kommuner har 81 kommuner oplevet en stigning alene på voksenhandicap- og ældreområdet samlet. Det er væsentligt at bemærke, at udgiftsudviklingen på voksenhandicap- og ældreområdet fra 2017 til 2018 vanskeligt lader sig opgøre hver for sig. Der er således sket en justering af opgørelsesmetoden fra 2017 til 2018, som gør sammenligning af de to år vanskelig.

Flere anlægskroner til dagtilbud og skolerne

Kommunernes regnskaber viser en stigning på 0,1 milliard kroner i udgifterne til bruttoanlæg i forhold til niveauet i 2017. Man kan hertil bemærke, at niveauet for 2017 var det laveste siden 2009. Og med den befolkningsudvikling, der er, så indebærer det, at udgifterne kun er steget med en enkelt krone pr. indbygger efter at være reduceret fem år i streg.

Fordelingen af kommunernes anlægsudgifter på områder er nogenlunde stabile fra år til år, men fra regnskabet i 2017 til regnskabet i 2018 er der flere forskydninger. For det første, er der sket en stigning i udgifterne til dagtilbud og folkeskole. I KL’s anlægsundersøgelse sidste år angav kommunerne især den demografiske udvikling som begrundelse for anlægsbehovet på dagtilbudsområdet og vedligeholdelsesefterslæb som begrundelse på skoleområdet. Med en udsigt til 50.000 flere 0-5 årige frem mod 2025 er der altså tale om et udgiftspres på dagtilbud, der formentlig vil øges fremadrettet. 

For det andet er udgifterne til kommunale veje faldet markant fra 2017 til 2018, og ligeså er udgifterne på kulturområdet og sundhedsområdet. Vejområdet falder med 575 millioner kroner, kultur med knap 244 millioner kroner og sundhed med 114 millioner kroner. Faldet i udgifterne på sundhedsområdet skal dog ses i sammenhæng med, at to kommuner afholdt markant højere udgifter i 2017 end normalt. Hvordan udgifterne fordeler sig i regnskabet for 2018 fremgår af figur 2.