23. maj 2019

Inspiration til bedre brug af data på sundheds- og ældreområdet

Selv om kommunerne anvender data i stor stil på sundheds- og ældreområdet, efterspørger mange kommuner bedre data på området. Det viser et nyt projekt fra KL og KL’s Konsulentvirksomhed. Det handler blandt andet om kompetencer og tilgængelighed.

Tekst af: Morten Bue Rath, konsulent i KL, og Ida Andréa Stolze Rasmussen, chefkonsulent i KLK

De fleste kommuner bruger data, når borgerne skal have genoptræning, besøg af hjemmeplejen eller et smut til tandplejen. Faktisk anvender 95 procent af kommunerne data i et eller andet omfang til planlægning, styring og kvalitetsudvikling. Det viser en KL-kortlægning af kommunernes anvendelse af data på sundheds- og ældreområdet. 

Den anvendelse af sundheds- og ældredata, som undersøgelsen omfatter, er brug af data i aggregeret form som en aktiv del af beslutningsprocessen på medarbejder-, leder- og/eller toplederniveau til for eksempel styring, planlægning og kvalitetsudvikling. 

Efterspørger bedre data

På trods af at kommunerne i høj grad benytter data til at forbedre deres tilbud på sundheds- og ældreområdet, efterspørger de i samme ombæring bedre data. Lidt flere end halvdelen mener for eksempel, at der er brug for bedre data i forhold til styring og kvalitetsudvikling i hjemmeplejen og hjemmesygeplejen, mens omkring hver fjerde kommune efterlyser bedre data til planlægning på området. Det er særligt i forhold til resultater og effekter til brug for kvalitetsudviklingsformål, at kommunerne efterspørger bedre data.  Selv om der er forskel på formålet med at bruge data på de forskellige organisatoriske niveauer, anvender kommunerne i udpræget grad data til planlægning, styring eller kvalitetsudvikling på alle niveauer i organisationen. 

Vil gerne sammenligne

Kommunerne vil gerne sammenligne sig med andre kommuner på sundheds- og ældreområdet – det gælder også i forhold til brugen af data. 70 procent af sundhedscheferne giver udtryk for, at de har behov for at kunne sammenligne data fra hjemmeplejen og hjemmesygeplejen med andre kommuner.

Kommunerne oplever dog en række barrierer på tværs af kommuner og sundhedsområder – især i forhold til adgang til data, udtræk, kompetencer, ressourcer og kvalitet. I nogle tilfælde kan det skyldes manglen på specialiserede kompetencer eller ressourcer.

Tværgående kriterier

Der er masser af eksempler på kommuner, der bruger data på sundheds- og ældreområdet. I forbindelse med kortlægningen har vi samlet nogle af dem i en casesamling. De viser, at der er en række kriterier, som skal være opfyldt, hvis man skal lykkes med at anvende data. 

  • Der skal være et tydeligt formål med at anvende data. Det skal give mening ind i medarbejdernes faglighed og gøre en forskel for borgerne.
  • Der skal være opbakning fra både ledelsen og ressourcepersoner fra praksis.
  • Medarbejderne skal inddrages i arbejdet med at omsætte og anvende data i praksis. Der skal være en tæt kobling mellem datakompetence og faglighed.
  • Der skal bruges tid og ressourcer på at forstå de tilgængelige data samt de muligheder og begrænsninger, de giver.

KL’s kortlægning af kommunernes anvendelse af sundheds- og ældredata

  • Kortlægningen tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: 
  • Hvor udbredt er anvendelsen af sundheds- og ældredata? 
  • Hvad anvendes sundheds- og ældredata til?
  • Hvilke typer af sundheds- og ældredata anvendes?
  • Hvem anvender sundhedsdata?
  • Hvilke barrierer opleves i anvendelsen af sundheds- og ældredata?
  • Hvad er de fremtidige behov og ønsker, og på hvilke områder har kommunerne behov for at kunne benchmarke sig med andre kommuner?

Succes med hjerterehabilitering

Et af disse eksempler er Vordingborg Kommune, der anvender data i hjerterehabiliteringsindsatsen. Kommunen er gået sammen med Guldborgsund og Lolland Kommuner samt Nykøbing F. Sygehus i projektet ”Tæt på dig” og har ligesom mange andre kommuner valgt at hjemtage hjerterehabiliteringsindsatsen fra sygehuset. 

Inden hjemtagningen lå de første to faser af hjerterehabiliteringsindsatsen på sygehuset, mens den tredje og sidste fase foregik i kommunalt regi. Data fra henholdsvis regionen og Vordingborg Kommune viste dog faldende deltagelse. En tendens, som var med til at underbygge antagelsen om, at en del borgere ikke gennemførte deres rehabiliteringsforløb. 

Projektet ”Synlige kommunale sundheds- og ældredata”

Projektet er iværksat for at afdække og analysere, hvordan valide data på sundheds- og ældreområdet i kommunerne kan gøres tilgængelige på en så effektiv og smidig måde som muligt for relevante parter. Formålet med projektet er blandt andet at gøre det muligt for kommunerne at realisere gevinster ved adgang til fælleskommunale data på sundheds- og ældreområdet. Projektet er en del af Sundhedsdataprogrammet, som er et nationalt udviklingsprogram med fokus på udvikling af it-infrastruktur og samarbejde omkring brug og deling af sundhedsdata på tværs af stat, regioner og kommuner.

Kom godt i gang

Data er en central vej, hvis vi vil have mere velfærd for pengene og understøtte udviklingen i det nære sundhedsvæsen i kommunerne. Casesamlingen indeholder inspiration til, hvordan kommunerne kan arbejde dataunderstøttet på sundhedsområdet. Eksemplerne viser, hvordan man kan udnytte data bedre til planlægning, styring og kvalitetsudvikling ved for eksempel at fokusere på:

/ScaledImages/_Global_Artikelbilleder_2019_DK-10___Side-38-figur-1_645.jpg
  • Identifikation af mål og fokusområder samt planlægning af indsatser: Det handler blandt andet om at afklare, hvordan man bedst muligt kan understøtte planlægning og beslutninger om investeringer med data.
  • Opfølgning på indsatser, fokusområder og mål: Hvis resultat- og effektstyring på sundhedsområdet skal udvikles via data, skal man som kommune blandt andet have styr på resultat- og procesindikatorer og beskrive, hvordan indsamling, registreringspraksis, behandling af data osv. foregår.
  • Kvalitetsudvikling af faglig praksis og faglig ledelse: Anvendelse af data kan være udgangspunkt for dialog om praksis, og hvordan man kan anvende data til at understøtte dialogen om borgernes behov og de resultater, de valgte indsatser giver.
  • Data kan understøtte koordinationen mellem enheder på sundheds- og ældreområdet i den enkelte kommune og i forhold til eksterne samarbejdspartnere – blandt andet med henblik på koordination af overgange, dialog om forløb og synlighed om tilbud.

 

/ScaledImages/_Global_Artikelbilleder_2019_DK-10___Side-38-Bunden_645.jpg