Omstillinger, helhed og ledelse på dagsordenen

Det er som bekendt svært at spå om fremtiden, men ser man bort fra folketingsvalget, kommer i hvert fald tre emner til at spille en betydelig rolle på kommunalbestyrelsernes dagsordener i 2019. For det første kommer mange kommuner til at diskutere betydningen af markant flere borgere i målgruppen for kommunal velfærd. Flere af de plejekrævende ældre, flere småbørn og et stigende antal børn og voksne med forskellige former for diagnoser lægger pres på kommunerne. For det andet hvordan kommunerne kan blive endnu bedre til at tænke i helhedsorienterede indsatser for borgerne. Væk med silotænkning og kastebolde og ind med løsninger, hvor borgerne oplever en sammenhængende indsats. Endelig vil betydningen af god faglig ledelse også fylde meget i 2019. 

Råderum og prioriteringer

Råderummet i dansk økonomi frem mod 2025 er senest af Finansministeriet i Økonomisk Redegørelse fra august opgjort til 27,5 milliard kroner. Det lyder jo af rigtig mange penge. Desværre bliver råderummet netop ofte fejlagtigt udlagt som et slags overskud, som man bare kan bruge på enten skattelettelser eller bedre velfærd. Men råderummet inkluderer ikke det såkaldte ”demografiske træk”, som er en beregningsteknisk måde at tage højde for, at flere personer i de aldersgrupper, der har behov for velfærd, øger behovet for offentlige udgifter. Hvis man tager højde for det demografiske træk, er råderummet stort set væk. Der er altså reelt ikke noget at dele ud af. 

Når budgetterne for 2020 skal forberedes vil et af emnerne med garanti handle om, hvordan vi kan håndtere de stigende opgaver på sundheds- og ældreområdet. Alene fra 2019 til 2020 kan der forventes en vækst i antallet af 80+ årige på over 8.000 og frem mod 2025 en vækst på 87.000 personer over 80 år. Samtidig viser stadig flere forskningsresultater, at presset på de offentlige udgifter, når der kommer flere af de plejekrævende ældre, især ligger i kommunerne. Og 7 ud af 10 kommuner melder om rekrutteringsudfordringer på ældreområdet. Mange diskussioner vil derfor komme til at handle om, hvordan vi på sundheds- og ældreområdet kan blive endnu bedre til at løse opgaverne, for eksempel ved anvendelse af ny teknologi, digitalisering med videre Men diskussionen stopper ikke her. Vi kommer til i de kommende år at fortsætte diskussionerne om, hvordan man helt generelt i den offentlige sektor kan frigøre arbejdskraft gennem smartere løsninger, så den arbejdskraft, der er til rådighed, kan anvendes der, hvor det er nødvendigt. Det kan for eksempel handle om i endnu højere grad at få understøttet sagsbehandlingsprocesser og administrative opgaver digitalt og med brug af ny teknologi. 

Mere helhed i indsatserne

Et andet men også beslægtet emne, som kommer til at fylde i 2019, er, hvordan vi i endnu højere grad kan understøtte helhedsorienterede indsatser over for borgerne. Oprindeligt er socialpolitikken og lovgivningen tilrettelagt ud fra en forståelse af, at borgerne typisk har én specifik udfordring, som de skal have hjælp til. Det har fungeret fint for langt hovedparten af de mennesker, der har haft brug for sociale indsatser. Men der er også en stor gruppe borgere, som ikke kun har en enkelt udfordring. De kan både have en fysisk funktionsnedsættelse, være ramt af ledighed og måske også have psykiske problemer, der gør det svært at få livet til at hænge sammen. 

Mange kommuner har de senere år arbejdet med at skabe større helhed i tilbuddene til netop den gruppe borgere. Det skal ikke være borgerne, der står med ansvaret for at få de mange berøringsflader med den offentlige sektor til at hænge sammen, men derimod den offentlige sektor, der koordinerer indsatsen ud fra en fælles målsætning. Også lovgivningsmæssigt er der taget initiativer – først med lovgivningen vedrørende én plan og senest udspillet fra regeringen i forbindelse med sammenhængsreformen. Det er en meget vanskelig øvelse, ikke mindst fordi det også handler om praksis og kulturer, der skal ændres. I mange kommuner har man ladet tilknytning til arbejdsmarkedet været en overordnet målsætning. Det betyder for eksempel, at forvaltningerne ikke koordinerer indsatsen ud fra sektorspecifikke mål, men derimod ud fra et overordnet mål om, at borgeren så vidt muligt skal få tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er også en kæmpe ledelsesmæssig udfordring.

Faglig ledelse er afgørende for succes

Kommunestyret er i stadig forandring og påvirkes blandt andet af de mange velfærdsreformer, nye rammevilkår – økonomisk og teknologisk – og nye måder at tænke borgerinddragelse på. Det har stor betydning for den måde, kerneopgaven løses på og dermed også for de fagprofessionelle metoder og normer. Samtidig er der et meget stort politisk ønske om, at løsningerne skal have positive effekter for borgerne, og at resultaterne er i overensstemmelse med de politiske mål. 

De senere års beskæftigelsesreform, sundhedsreform, folkeskolereform, omsorgsreform med hverdagsrehabilitering med videre er blot eksempler, hvor der sker forandringer i de faglige løsninger. Det samme ses på de øvrige velfærdsområder. God faglig ledelse er afgørende for, om målene med disse omstillinger realiseres, og derfor fylder faglig ledelse stadig mere i ledelsesdebatten.

I forlængelse heraf er der et stigende fokus på, hvad den faglige ledelse indeholder, hvordan den bør tilrettelægges, og hvorledes der skabes et stærkt fagligt fællesskab om løsningerne. Der er også fokus på, hvordan den samlede ledelseskæde fra topchef til udførende led bedre kan understøtte, at der i driften skabes gode resultater for borgerne. Det havde Ledelseskommissionen også fokus på, da den afgav sin rapport i forsommeren 2018.

KL og kommunerne igangsatte, inden Ledelseskommissionen kom med sin rapport, et udviklingsarbejde om den faglige ledelse, og kommissionens anbefalinger understreger blot vigtigheden heraf. 

Derfor bliver det også et emne, der vil fylde meget i det kommunalpolitiske arbejde i 2019. Der vil være mange fokusområder, men særligt to bør fremhæves.

For det første gælder det om at identificere, hvilke faglige ledelsesopgaver og roller der bør have høj prioritet, uanset på hvilket fagområde man er leder. Det er med andre ord hensigten at sætte fokus på, hvad der kendetegner den faglige ledelsesopgave, uanset hvilken sektor eller hvilken fagsøjle, man arbejder i. 

For det andet gælder det om at sikre, at der i den samlede ledelseskæde – i princippet fra kommunalbestyrelse, direktion til udførende led – kan sættes mere fokus på driften. Det handler om at skabe bedre sammenhæng og højere prioritet til faglig ledelse i hele ledelseskæden.

2019 bliver et begivenhedsrigt år og med nogle store dagsordener for landets kommuner. Siden kommunalreformen har kommunerne gennemført hidtil usete omstillinger af den kommunale velfærd. Hvis man kigger frem mod de kommende 10 år, ser det ud til, at de vil blive præget af mindst lige så store omstillinger.

Godt nytår! •