05. december 2019

Muligheder i fremtidens velfærd

Der er i disse år store forventninger til den velfærd, som kommunerne skal kunne levere nu og fremadrettet til borgerne. Men hvordan sikrer vi, at forventninger og muligheder følges ad? Kommunaløkonomisk Forum sætter i år fokus på fremtidens velfærd.

Tekst af Helene Ravn, konsulent i KL's Økonomiske Sekretariat, og Løkke Noermark Fabricius, konsulent i KL's Økonomiske Sekretariat.

I januar 2020 inviterer KL igen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF), denne gang under overskriften: ”Velfærd til debat – forventninger og muligheder”. Baggrundstæppet for årets konference er blandt andet en ny regering, og for kommunalpolitikerne er det halvvejs i valgperioden. 

I lyset af disse års markante pres på demografien samtidig med økonomisk højkonjunktur og øget velstand har den borgernære velfærd sjældent været højere på den politiske dagsorden. Dog skal der fortsat ageres inden for de økonomiske rammer. Derfor stiller konferencen skarpt på paletten af nære velfærdsområder, og hvordan forventninger og muligheder kan følges ad. 

Velfærd i en velfærdstid

Borgernes forventninger til velfærden stiger helt naturligt i takt med den generelle velstandsudvikling. I kommunerne mærkes det, at borgernes forventninger – med rette – er høje og stiger i takt med, at vi som samfund bliver rigere. I budgetlægningen skal der til tider træffes hårde prioriteringer om for eksempel normeringer i daginstitutionerne, skoledrift og ældre. Det kræver en tæt dialog med borgerne om, hvilket serviceniveau kommunerne kan levere inden for de rammer, vi har fra år til år. 

Ser vi frem mod 2025 er det et krav, at den offentlige saldo skal være i balance, og derfor kan det offentlige forbrug per borger ikke følge med udviklingen i privatforbruget, som det ser ud nu. Samtidig tyder alt på, at balancen mellem dem, der indbetaler til fællesskabet, og dem, der har behov for en hånd fra fællesskabet, forskydes i de kommende år. Derfor var fokus på sidste års KØF blandt andet også den demografiske udvikling. 

I år indleder økonomisk vismand og forskningsdirektør Torben Tranæs konferencen med en analyse af dansk økonomi. I den seneste vismandsrapport viser beregningerne, at de offentlige finanser er sunde, men at den positive holdbarhed hovedsageligt skyldes forventninger om overskud efter 2040. Derfor anbefaler vismændene, at der ikke slækkes på finanspolitikken. Hvor stiller det den offentlige service i forhold til velstandsudviklingen, hvis skatten ikke øges, eller velfærden ikke målrettes i højere grad?

Hvad er kvalitet?

I den offentlige sektor sættes der ofte lighedstegn mellem ressourcer og kvalitet. Ressourcer har stor betydning for den kvalitet, man kan opnå. Men fokuseres der udelukkende på ressourcerne, kan effekten let overses – dermed også hvordan den bedst opnås. Det er i allerhøjeste grad nødvendigt, at vi debatterer, hvordan vi i kommunerne får mest muligt ud af ressourcerne. For udfordringerne kan ikke kun løses med penge. Derfor kommer vi også hele vejen rundt i velfærden på KØF 2020. 

På break out-sessionerne på KØF skal vi drøfte kvalitet, styring og finansiering på områderne dagtilbud, ældre, social, skole og sundhed. Netop kvalitet i velfærden er et hot emne på dagsordenen, både blandt borgere, politikere og meningsdannere. Der er mange veje til god kvalitet: faglighed, ledelse, borgeren i centrum og innovation er blot nogle af de veje. Men ikke mindst i lyset af de rekrutteringsudfordringer, kommunerne står overfor, er der også behov for at drøfte kvalitet i et bredere perspektiv end hænder alene. Vi ser ind i, at der ganske enkelt ikke er hænder nok til at levere velfærd i fremtiden, hvis vi ikke tænker alle parametre ind og skaber rammerne for at arbejde på nye måder – både i lovgivningen og i hverdagens praksis. Som noget nyt på KØF introduceres i år et råderumsgalleri med konkrete erfaringer fra projekter og tiltag, der har øget kommunens økonomiske råderum.

Nærhed – ny disciplin eller gammel kending?

Der har igennem flere år været tale om mere nærhed, mindre detailstyring, mere rum til lokal ledelse, tillid til medarbejderne og mere plads til fagligheden i den offentlige service. Det bliver også et helt centralt fokus for KØF 2020 med afsæt i, at kvalitet bedst sikres ved, at lokale politikere, lokale ledere og medarbejdere tager ansvar og løser problemerne lokalt. Men hvordan omsættes de gode intentioner så til praksis? En forudsætning er, at der er tillid til, at man kan løse udfordringerne lokalt. En anden forudsætning er, at fokus er på velfærden til borgerne – og i mindre grad på skemaer og strategier. Det bliver omdrejningspunktet for torsdagens program.

Det brede perspektiv på driften

Ét er de borgernære velfærdsområder, noget andet er de funktioner, der støtter velfærden i det daglige. Her er der længe talt om digitale potentialer, nye økonomistyringsparadigmer og effektivisering af indkøb – det vil sige et bredere perspektiv på den daglige drift. Men hvad ligger der i det? Et kontinuerligt blik på kommunernes organisering og arbejdsgange med disse briller på er en indgang til at skabe råderum. Når kommunerne for eksempel køber ind for over 100 milliarder kroner om året, er kommunerne en stor spiller, der kan stille krav, forhandle gode priser og sætte nye standarder, for eksempel i forhold til bæredygtighed og klima. Det kan også betyde, at økonomiudvalgets rolle skal nytænkes. 

Traditionelt har Økonomiudvalgets fokus ofte været på de fire p’er: penge, planer, personale og politikker. Men sker der forandringer i velfærden, som begrunder, at vi skal genbesøge økonomiudvalgets rolle? På KØF drøftes, om for eksempel de stigende rekrutteringsudfordringer, den hastige teknologiske udvikling, mere helhedsorienterede indsatser over for borgerne kalder på en mere koordineret tilgang – og hvad Økonomiudvalgets rolle og fokus anno 2020 i givet fald så er.

 

Nye behov på sundhedsområdet

Demografi og større kompleksitet i borgernes sundhed kalder på en omstilling og nye måder at arbejde med sundhed på. I 2030 bliver vi 170.000 flere ældre over 80 år. Samtidig ser vi en markant udvikling i borgere med kroniske sygdomme. Det fordrer en styrket indsats i forebyggelse og opsporing af borgerne og nytænkning af det samlede behandlingsforløb. Det kalder på sammenhæng og samarbejde. Professor Jes Søgaard indleder fredag morgen med et blik på udviklingen i sundhedsvæsenet og giver et bud på, hvordan det massive pres i de kommende år kan håndteres i det samlede sundhedsvæsen. 

Der er med andre ord lagt op til en række drøftelser af det spillerum, som kommunerne har til at imødegå de stigende forventninger til velfærden. Men lige så meget skal det drøftes, hvordan vi griber de muligheder, som findes, og ruster kommunestyret til fremtiden. 

Vel mødt til Kommunaløkonomisk Forum den 9. og 10. januar 2019 i Aalborg.