15. august 2019

Er det tid til at give fritids- og klubtilbud et eftersyn?

Loven om Justeringen af folkeskolen har igen sat spot på folkeskolen, men ændringen giver også anledning til at sætte lys på kommunernes strategi på fritids- og klubområdet.

tekst af Nadja Christine Hedegaard Andersen, konsulent i KL’s Analyseenhed, og Jesper Holkjær Gormsen, konsulent i KL’s økonomiske sekretariat

Folketinget vedtog den 2. maj 2019 loven om Justeringen af folkeskoleloven. Med loven bliver det muligt at afkorte skoleugen i indskolingen med 2¼ timer, svarende til tre lektioner eller 90 timer pr. skoleår.

Cirka en kvart million børn går hver dag fra skolen over i et kommunalt fritidstilbud. Lovændringen vil betyde, at eleverne i 0.-3. klasse vil tilbringe mere tid i fritidstilbud. I 2017 tilbragte børn i 0. klasse i gennemsnit 9,3 timer om ugen i et fritidstilbud. Det kan derfor være relevant at genoverveje strategien på fritidsområdet pga. øget tid til understøttelse af børnenes udvikling i tilbuddene samt mulige potentialer i bedre udnyttelse af ressourcerne. I boks 1 er listet forslag til spørgsmål, som kan give anledning til inspiration i det videre arbejde. 

Der findes tre forskellige fritidstilbud henholdsvis SFO, fritidshjem og Klub. Organiseringen af tilbuddene er forskellig, hvad angår lovgivning, ledelsesstruktur, tilknytning til skolerne og reglerne for fastsættelse af forældrebetaling. Der er fra 2017 til 2018 sket en stigning i antallet af SFO’er, det gælder både kommunale og selvejende/private, mens antallet af klubber er faldet. 

Kvalitet på fritidsområdet

EVA udgav i 2018 en omfattende rapport om fritids- og klubområdet på tværs af Danmark (”Børns og unges brug af fritids- og klubtilbud”, EVA). Undersøgelsen peger på fire kendetegn på god kvalitet i fritids- og klubtilbud: 

#1. Børn og unge har socialerelationer og indgår i fællesskaber

Et betydende element er at skabe fokus på inkluderende fællesskaber, hvor børn og unges sociale kompetencer og evne til at indgå i mangfoldige fællesskaber styrkes.

Cirka 50 procent af lederne i tilbuddene henviser til, at den længere skoledag i forbindelse med skolereformen begrænsede deres mulighed for at lave bestemte typer af aktiviteter i fritidstilbuddene. Med afkortningen af skoleugen i indskolingen opstår derfor et øget potentiale for at skabe flere aktiviteter, som kan bidrage til kvalitetsmålet.

#2. Børn og unge har fri tid og medbestemmelse i hverdagen

Understøttelsen af børnenes evne bør gå hånd i hånd med at skabe rum, for at de oplever medbestemmelse. Det pædagogiske arbejde kan med fordel centrere sig om at understøtte børn og unges valg af aktiviteter.  

#3. De voksne indsamler og deler viden om børn og unges trivsel og udvikling

LÆS OGSÅ: Digitalisering af administrationen giver bedre prioritering af ressourcer

Det er vigtigt for kvaliteten i fritids- og klubtilbud, at de voksne indsamler og deler viden om børnenes og de unges trivsel og udvikling, og at de bruger denne viden som udgangspunkt for det pædagogiske arbejde. 

/ScaledImages/_Global_Artikelbilleder_2019_DK-13___Side-42-bunden_263.jpg

#4. De voksne samarbejder med andre aktører og laver opsøgende arbejde

At samarbejde med andre professionelle aktører uden for fritids- og klubtilbuddene kan give en mere helhedsorienteret tilgang til børn og unge og en dybere indsigt i deres trivsel og udvikling. 

Hvem bruger fritidstilbud?

Fritidstilbud er et vigtigt bidrag til børnenes læring og trivsel, fx igennem fællesskab, leg og bevægelse. Derfor er det også vigtigt, at alle børn tilbydes fritidstilbud af høj kvalitet. Ved skolestart er næsten alle børn indskrevet i et fritidstilbud. 94 procent af børnene i 0. klasse går i et fritidstilbud. Indskrivningsandelen falder, jo højere klassetrin barnet går på. Således går 69 procent af børnene i 3. klasse i et fritidstilbud. 

Forældrenes socioøkonomiske baggrund spiller en væsentlig rolle i forhold til, om børnene i indskoling er indskrevet i fritidstilbud eller ej. Børn i indskolingen af forældre med lange uddannelser og høje indkomster er oftere indskrevet end børn af forældre med kortere uddannelser og lavere løn (EVA – Børns og unges brug af fritids- og klubtilbud 2018). En af forklaringerne på denne sammenhæng kan være, at der blandt forældre med lav indkomst er flere, der arbejder deltid eller er ledige og derfor ikke har behov for pasning i fritidstilbuddenes åbningstider.

Figur 1 viser en klar sammenhæng i indskolingen mellem forældrenes indkomst, og om børnene er indskrevet i fritidstilbud. 76,1 pct. af børnene fra familier med de ti procent laveste indkomster (1. indkomstdecil) går i fritidstilbud, mens det blandt børn fra familier med de ti procent højeste indkomster (10. indkomstdecil) er 94,8 pct. 

Tid til nye overvejelser

94 procent af forældrene til børn i indskolingsalderen angiver, at de er helt enige/overvejende grad enige i, at deres børn er glade for deres fritidstilbud. Der er derfor god grund til at fejre fritidstilbuddenes succes. Justeringen af folkeskoleloven og dermed den afkortede skoledag i indskolingen giver anledning til at bygge videre på fritidstilbuddene, og muligvis kaste et ekstra blik på organiseringen, mulige potentialer og strategien på området.