04. april 2019

Plads til højere kommunal anlægsramme

Et ”hot” tema bliver anlægsrammen i sandhed også i dette års økonomiforhandlinger, hvor regeringen og KL givet vil møde op med meget forskellige udgangspunkter. Et af finansministerens klassiske argumenter handler om at undgå overophedning, men hvor godt er det argument egentlig?

Tekst af Søren Lindemann Aagesen, kontorchef i KL's Økonomiske Sekretariat

De senere år har finansministeren hver gang mødt KL’s krav om tilstrækkelige anlægsrammer til kommunerne med en række klassiske argumenter om behov for ”normalisering” af det kommunale anlægsniveau og behov for at begrænse risikoen for overophedning af dansk økonomi. 

KL har i tidligere års økonomiforhandlinger omvendt blandt andet argumenteret for, at kommunerne har store anlægsbehov. Og i KL har vi et markant andet billede end Finansministeriet af, hvad en ”normalisering” af det kommunale anlægsniveau burde indebære, nemlig tilstrækkelige anlægsrammer til kommunerne.

Men hvordan med risikoen for overophedning? 

Udfordringer med overophedning starter ofte i bygge- og anlægsbranchen. Det gjorde de for eksempel i forbindelse med den økonomiske krise, som startede i 2. halvdel af 1980’erne, og det skete igen i årene op til finanskrisen. Men opsvinget denne gang adskiller sig fra tidligere forløb på mange forskellige punkter. 

Et første eksempel herpå er, at kreditstramninger betyder, at afdragsfrie lån og tilpasningslån ikke på samme måde som før finanskrisen kan drive boligprisen i vejret.

Et andet eksempel er, at der er grænser for, hvor meget mere renterne kan falde i forhold til det nuværende historisk lave niveau og dermed bidrage til yderligere prisstigninger på boliger og til skabelse af friværdier, der omsættes til forbrugsfest.

Et tredje og nok så vigtigt forhold er, at vi i disse år kan forvente stigninger i arbejdsstyrken så langt øjet rækker. Det er til forskel fra årene før finanskrisen, hvor der var forventning om en faldende arbejdsstyrke. 

Fremgang i byggebeskæftigelsen

Der har ganske vist været fremgang i bygge- og anlægsbranchen. Beskæftigelsen i branchen er således steget markant siden lavpunktet i 1. kvartal 2010, men den seneste tid er stigningen aftaget noget i styrke. Byggebeskæftigelsen ligger desuden fortsat cirka 10 procent eller næsten 19.000 under topniveauet i 1. kvartal 2007.

Mindre mangel på arbejdskraft

Andelen af virksomheder, der angiver mangel på arbejdskraft, er større i bygge- og anlægsbranchen end for eksempel i industrien og de private serviceerhverv. Det kan ses som en understregning af, hvorfor det er særlig vigtigt at have fokus på udviklingen i bygge- og anlægsbranchen, når man skal vurdere risikoen for overophedning af økonomien. Det kan dog ikke på nogen måde tages som udtryk for, at overophedningen venter lige om hjørnet. Tværtimod fristes man til at sige, når man for eksempel ser på udviklingen i andelen af bygge- og anlægsvirksomheder, der mangler arbejdskraft. Denne andel har nemlig været aftagende den senere tid, og de seneste tal var på det laveste niveau siden sommeren 2017, jf. figur 2. 

Landstallene dækker dog over en meget forskellig udvikling på tværs af forskellige dele af landet. Andelen er faldet i de tre regioner, der for et års tid siden havde den højeste andel af bygge- og anlægsvirksomheder, som oplevede mangel på arbejdskraft. Størst er faldet i Region Sjælland, hvor andelen næsten er halveret, jf. figur 3. 

Omvendt er der i Region Nordjylland og Region Syddanmark sket en stigning i andelen af bygge- og anlægsvirksomheder, der angiver mangel på arbejdskraft. Men stigningen er sket fra et, sammenlignet med de tre øvrige regioner, lavt udgangspunkt. Samlet set har udviklingen det seneste års tid derfor ført til en jævnere geografisk fordeling af problemerne med mangel på arbejdskraft. 

Nationalbanken har for nylig i deres prognose for dansk økonomi eksempelvis peget på, at prisstigningerne på ejerlejlighedsmarkedet er fladet ud siden sidste forår. Sådanne forhold kan være med til at forklare, hvorfor der er fald i manglen på arbejdskraft øst for Storebælt og i Midtjylland. 

I København er der tale om et markant fald i handelsaktiviteten. Nationalbanken peger blandt andet på, at det skal ses i lyset af øget boligudbud på grund af betydeligt nybyggeri samt forventninger til effekterne af de nye bolig-skatter, som træder i kraft i 2021.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistik- banken.dk, Byg1

Kilde: Danmarks Statistik, Statistik- banken.dk, Byg1

Negative risici fra udlandet

Danmark er en lille, åben økonomi, så den økonomiske aktivitet i Danmark er i høj grad påvirket af forholdene i udlandet. I disse tider er der mange forskellige udefrakommende risici, der trækker i nedadgående retning. Nationalbanken konstaterer for eksempel, at ”Risikoen for, at den globale vækst bliver svagere end skønnet, er steget i forhold til prognosen fra efteråret. Opbremsningen af væksten i bl.a. Tyskland og Kina kan blive stærkere end ventet. Hertil kommer usikkerheden omkring den internationale handelskonflikt og Storbritanniens udtrædelse af EU, brexit. Tendensen til øget protektionisme og den generelle svækkelse af det regelbaserede multilaterale samarbejde udgør en nedadrettet risiko, som kan ramme den danske samhandel med omverdenen. Det kan hæmme udviklingen i velstanden på lidt længere sigt.”

Banen er kridtet op

For kommunerne gør et par milliarder kroner en meget stor forskel for deres muligheder for at gennemføre de nødvendige investeringer, men i forhold til risikoen for overophedning af dansk økonomi betyder det ikke ret meget. Hver milliard kroner i anlægsramme svarer nemlig bare til 0,34 procent af den samlede produktionsværdi i bygge- og anlægsbranchen.

Fra KL’s side vil vi i de kommende økonomiforhandlinger kæmpe hårdt for, at kommunerne i 2020 kan få en anlægsramme, der giver plads til de nødvendige investeringer, mens Finansministeriet med vanlig påholdenhed vil forsøge at begrænse anlægsrammen mest muligt. I disse forhandlinger vil KL nok blive mødt med argumenter om, at der bør udvises forsigtighed for at undgå overophedning. Alt andet ville være en overraskelse. Faktum er dog, at der p.t. ikke er meget, der peger på risiko for overophedning af dansk økonomi.

 

Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik samt egne beregninger
Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik samt egne beregninger