Voldsom vækst i kronisk syge på hospitalerne - nytænkning nødvendig

På godt 15 år er antallet af borgere, der bliver indlagt på hospitalet med slidgigt, hjertesvigt, diabetes, KOL eller en anden kronisk sygdom, steget med 34 procent. En ny Momentum-analyse viser, at 98.000 flere patienter med en eller flere af 12 udvalgte kroniske sygdomme var en tur forbi hospitalet i 2021 sammenlignet med 2005. Et af områderne, hvor man oplever eksplosiv stigning, er muskel-skelet-området, hvor blandt andet hospitalspatienter med slidgigt er steget 50 procent og hospitalspatienter med knogleskørhed er steget hele 200 procent fra 2005 til 2021.

Samlet set var næsten 400.000 patienter med de udvalgte kroniske sygdomme i kontakt med hospitalet i 2021. Det betyder, at det nu er mere end 7 procent af befolkningen, der i løbet af et år er i hospitalskontakt på grund af en af disse kroniske sygdomme.

Jakob Kjellberg, professor ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – VIVE, finder udviklingen særdeles uhensigtsmæssig.

“Igennem de seneste mange år har man udbygget kapaciteten omkring de store sygehuse. Samtidig har man ikke satset voldsomt meget på det nære sundhedsvæsen, hvor tingene har stået stille. Aktiviteten omkring kronisk sygdom finder naturligvis derhen, hvor der er kapacitet,” siger han og fortsætter:

“Det er positivt, at der er sket en udvikling i kvaliteten af behandlingen, men hospitalerne er ved at sande til, og det er absolut på høje tid, at man får adresseret problemstillingen og fundet andre måder at gøre det på. Det er for dyrt, og så skaber det også en ulighed i sundhed. Mange patienter med kroniske sygdomme har alt for langt til hospitalerne, og de bliver ganske simpelt sat af og får ikke den nødvendige behandling.”

Udviklingen kræver ifølge Christina Krzyrosiak Hansen (S), formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg og borgmester i Holbæk Kommune, at vi nytænker, hvordan vi hjælper borgere med en kronisk sygdom bedst.

”Alt for mange mennesker med kronisk sygdom oplever i dag, at deres behandling ikke hænger ordentligt sammen, og at de ikke bliver involveret nok. Vi bruger ganske simpelt ikke samfundets ressourcer rigtigt, når så mange kommer på hospitalet. Forebyggelse burde være i langt større fokus og vi burde være bedre til at hjælpe borgerne til at leve et godt liv med deres sygdom. Det kalder på forandring og handling i hele sundhedsvæsenet.”

En tikkende bombe

Gigtforeningens direktør Mette Bryde Lind betegner stigningen som en tikkende bombe under sundhedsvæsenet.

“Desværre er vi kun ved begyndelsen på problemet. I Gigtforeningen har vi trukket tal, der viser, at alene antallet af danskere, der får en gigtsygdom, vil stige med 34 procent fra 2013 til 2050, og hvis vi fortsætter som nu, vil en stor del af dem også komme på hospitalet,” siger Mette Bryde Lind.

Både Christina Krzyrosiak Hansen og Mette Bryde Lind peger på, at der er brug at tænke nyt i den måde, sundhedsvæsenet går til kronisk sygdom på. KL og Gigtforeningen har derfor sammen med Hjerteforeningen lavet et fælles bud på, hvordan man kan sikre bedre behandling til de mange danskere med en kronisk sygdom, og samtidig gøre sundhedsvæsenet mere robust til både nutidens og fremtidens udfordringer.

Udspillet lægger således op til, at fremtidens behandling af kronisk sygdom skal bygges på syv principper - herunder bl.a. forebyggelse, differentierede indsatser afhængig af den enkelte patients behov og ressourcer samt patientuddannelse.

”For det første skal vi sætte ind med langt mere forebyggelse i det nære sundhedsvæsen, så færre danskere får gigt, diabetes, hjertesvigt eller andre kroniske sygdomme. Og for det andet skal vi sikre, at flere mennesker med kronisk sygdom kan leve et godt liv med tryghed og frihed - uden at de behøver at skulle på hospitalet for eksempelvis at blive opereret. Men det kræver, at vi får rammerne til det, og at det bliver prioriteret nationalt,” siger Christina Krzyrosiak Hansen.

For Mette Bryde Lind er det også vigtigt, at borgerne spiller en større rolle i deres egne forløb.

“Mange vil gerne gøre noget selv, og i det øjeblik, man får viden og indsigt i, hvad sygdommen gør ved dem, og hvad træning kan gøre for at lindre smerterne, så har de mulighed for at få et bedre liv. For selv om man er berettiget til en operation, viser det sig ofte, at man kan udsætte sin operation ved at træne, og at træningen også lægger sporene til en succesfuld operation, hvis det alligevel bliver nødvendigt,” fortæller Mette Bryde Lind.

Christina Krzyrosiak Hansen understreger, at sundhedsvæsenet skal turde gøre op med, at alle borgere ikke bare pr. automatik får det samme tilbud.

“Nogle borgere har ikke ressourcerne og skal have mere hjælp og støtte. Andre kan mere selv. Derfor skal de også have et forskelligt tilbud fra sundhedsvæsenet,” siger hun.

Mange har gavn af træning og uddannelse

Fra sit forskningsperspektiv ser Søren Thorgaard Skou, der er professor i træning og sundhed ved Syddansk Universitet og leder af Forsknings- og implementeringsenheden PROgrez ved Slagelse Sygehus, positivt på idéerne i udspillet.

“Alle, der for eksempel har slidgigt i knæet, kan naturligvis ikke undgå operation, men tilbyder man et træningsforløb, har forsøg vist, at de fleste får stor gavn af træning, og de, der ender med at blive opereret, kommer sig også hurtigere, hvis de har været igennem træning før indgrebet,” siger Søren Thorgaard Skou.

Ud over selve træningen understreger han, at den uddannelse af personer med en kronisk sygdom, som også er en central del af udspillet, er vigtig.

“De skal lære om deres sygdom, symptomerne, hvad de skyldes og hvad de kan gøre. For når de får en bedre forståelse af sygdommen, er de også i højere grad i stand til at engagere sig i deres sygdom. Når man selv føler, at man kan gøre noget aktivt for at lindre smerter, fører det positive resultater med sig,” siger Søren Thorgaard Skou.

Ikke alene er træningsforløb godt for den enkelte patient. Det er også profitabelt for samfundet, viser beregninger, som Søren Thorgaard Skou og hans forskerteam har været en del af.

“Hvis 12 personer gennemgår et struktureret trænings- og uddannelsesforløb, er der kun én af dem, der skal undgå operation, for at det kan betale sig. Det fortæller noget om, hvor dyr en operation er sammenlignet med træning, og hvor langt man komme med et træningsforløb,” siger Søren Thorgaard Skou.

Jakob Kjellberg mener også, at udspillet er et godt initiativ.

“Sundhedsvæsenet skal rumme mange flere borgere med kronisk sygdom i fremtiden, og det skal ske på en anden måde end i dag. Det er ikke hensigtsmæssigt at bruge ressourcer på, at så mange borgere med kronisk sygdom skal ind på sygehusene, og det er positivt, at de to store patientforeninger køber ind på det med udspillet. Udfordringen er nu at få skabt nogle andre tilbud i det nære sundhedsvæsen til de borgere, som har kronisk sygdom,” siger han.

Et godt liv på trods af sygdom

Et af de steder, hvor man allerede arbejder systematisk med træning af borgere med kronisk sygdom, er Hillerød Kommune, hvor man tilbyder et forløb til pensionister, der har fået konstateret slidgigt i knæ eller hofte, og samtidigt lider af en kronisk sygdom som for eksempel type 2-diabetes, KOL, hjertesygdom, leddegigt, knogleskørhed, kroniske senfølger efter kræftbehandling eller psykiske lidelser.

“Vi vil gerne som kommune medvirke til, at de af vores borgere, som lever med en kronisk diagnose - i det her tilfælde artrose - kan få et så selvstændigt og godt liv som muligt,” siger Annette Tzfanya, sektionsleder, Rehabilitering og Træning, i Hillerød Kommune.

Hun peger på, at træningen i såkaldte GLA:D-forløb naturligvis i sig selv er gavnlig.

“Men uddannelsen af borgerne, og de samtaler og fællesskaber, der opstår i forbindelse med træningen, er også guld værd. Deltagerne får mulighed for selv at ændre nogle vaner og lære strategier til at leve et godt liv på trods af deres kroniske sygdom. Og så møder de ligesindede og henter inspiration og håb hos hinanden,” fortæller Annette Tzfanya.

Fra Gigtforeningens side håber man da også, at der hurtigst muligt bliver ændret på, hvordan vi arbejder med kroniske sygdomme.

“Med ret enkle greb er der et så stort et potentiale for at forebygge kroniske sygdomme, at vi faktisk har en god mulighed for at afmontere den tikkende bombe under sundhedsvæsenet. Det kan undre, at vi ikke er kommet i gang med det for længst”, siger Mette Bryde Lind.

I KL understreger Christina Krzyrosiak Hansen, at der er brug for handling nu og her:

”For mange patienter er frustrerede, og for mange medarbejdere løber alt for stærkt. Det er ikke et sekund for tidligt at tænke nyt, og i kommuner og patientforeninger har vi fremlagt vores forslag til, hvordan vi kan forandre og forbedre vores sundhedsvæsen. Nu er det op til Christiansborg hurtigst muligt at få lavet en kvalitetsplan med både penge og klare rammer for det nære sundhedsvæsen. I kommunerne er vi klar til handling og til at bidrage.”

Af Kim Andreasen

Analyse: Bodil Helbech Kleist, KL Analyse og Makro