EU spiller en rolle i 4 ud af 10 sager på kommunernes dagsorden

EU er en væsentlig aktør i de danske kommuner. I 40 procent af sagerne på møderne i landets kommunalbestyrelser er dagsordenen på en eller anden måde påvirket af EU-regler eller EU-politik, viser en ny KL-analyse. Her har man gennemgået dagsordener fra kommunalbestyrelsesmøder fra hvert kvartal af 2021 i 10 udvalgte danske kommuner.

Erik Flyvholm, formand for KL’s Internationale Udvalg og borgmester i Lemvig Kommune er ikke overrasket over undersøgelsens resultater.

“Alligevel bliver det helt tydeligt med den her undersøgelse, hvor mange beslutninger i kommunerne der er påvirket af EU – enten som EU-lovgivning eller politik – som så senere kan blive til lovgivning. Et godt eksempel på det sidste er den whistleblowerordning, som for 2-3 år siden startede som en politisk drøftelse, men som nu er blevet til en regel, som vi i kommunerne skal leve op til,” siger Erik Flyvholm og fortsætter:

”Det er derfor også vigtigt at have blikket rettet mod EU-systemet, så vi kan påvirke den lovgivning, som har direkte konsekvenser i kommunerne. Både så vi kan sikre, at kommunerne rent faktisk får nogle ordentlige rammer at arbejde inden for – men jo især for, at vi kan sikre, at borgerne kan få den bedste service.”

Ser man nærmere på påvirkningen, viser analysen, at det især er EU-lovgivning, der sætter rammerne for, hvordan kommunerne forvalter særlige sager eller regulerer deres opgaveløsning, der fylder i kommunerne. 76 procent af EU-påvirkede kommunale dagsordenspunkter omhandler således EU-direktiver eller forordninger, der regulerer kommunernes opgaveløsning.

De resterende 24 procent af de dagsordenspunkter, hvor EU spiller en rolle, kan i en mere bred forstand knyttes til EU-politik. Fælles for de områder, der er politisk påvirket af EU, er, at medlemsstaterne og ikke EU har traktatmæssig ret til at indføre juridisk bindende lovgivning på udvalgte områder. I stedet fastsætter EU politikker, mål og benchmark, som medlemsstaterne tilslutter sig og arbejder for at nå.

EU fylder i miljøspørgsmål

Et eksempel på, hvordan EU påvirker kommunerne, finder man blandt andet i dagsordenerne i Haderslev Kommune, hvor man har behandlet et spørgsmål om, hvorvidt kommunen skulle lave en oprensning af det offentlige vandløb Pamhule Bæk. Et område, som ligger i et Natura 2000-område, hvor EU har pålagt EU’s medlemslande at bevare arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene. Og her kom EU til at spille en rolle, da en oprensning af bækken kunne føre til en mere tør tilstand, og true den sjældne og truede sumpvindelsnegl i området.

Og det er langt fra den eneste gang, EU spiller en rolle for miljøspørgsmål i kommunerne. For hvad enten dagsordenspunkterne omhandler EU-lovgivning eller EU-politik, er over halvdelen relateret til miljø og dermed klart det område, hvor EU påvirker mest, mens også konkurrenceregler og beskæftigelsesområdet også fylder.

“Analysen dokumenterer, hvor vigtige især EU-regler om miljø- og naturgenopretning er for vores arbejde i kommunerne. For EU er det lokale niveau ret afgørende, når det gælder den grønne omstilling og klimaudfordringerne,” siger Erik Flyvholm.

Mangler bevidsthed om EU’s påvirkning

Men selv om EU har en væsentlig indflydelse på sagerne på møderne i kommunalbestyrelsen, er kommunalpolitikerne ikke specielt bevidste om, hvor stor en rolle EU rent faktisk spiller for de beslutninger, de tager. Det mener Martin Marcussen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, som forsker i Danmarks forhold til EU.

“På kommunalpolitikernes bord ligger der en regel eller en opgave, kommunerne skal leve op til. Det gør ikke den store forskel for dem, om den kommer direkte fra Folketinget, eller om det er en EU-beslutning, “ siger han.

Det er Erik Flyvholm enig med professoren i.

“Jeg tror, at sager, der har relation til EU, som oftest bliver oplevet som national lovgivning i kommunalbestyrelserne. At indholdet så stammer fra beslutninger, som fællesskabet i Europa har lagt nogle rammer for, er man sjældent opmærksom på,” siger han. 

Jens Christian Gjesing (S) har siddet i kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune siden 1982 og har også været borgmester i kommunen i to perioder. Han tror heller ikke, at ret mange af de kommunale politikere i det daglige overvejer, hvor meget EU egentlig er inde over sagerne i kommunerne.

“Det kommer i hvert fald som en stor overraskelse for mange, når de hører, at EU-relateret lovgivning og politik fylder så meget i kommunerne. Der er ingen dialog i bestyrelserne om, at et emne på en dagsorden er EU-relateret,” siger Jens Christian Gjesing.

Tidligere KL-analyser viser, at andelen af sager på de kommunale dagsordener påvirket af EU har ligget nogenlunde stabilt omkring 40 procent.

KL har en vigtig rolle i EU’s beslutningsproces

Martin Marcussen ser ikke den nuværende mangel på EU-bevidsthed hos kommunalbestyrelsesmedlemmerne som et tegn på, at EU er uinteressant for dem.

“Som det er nu, ser kommunerne sig bare som modtagere af regler fra EU. Men kan de få tidlig information om nye regler eller initiativer fra EU, og kan man skabe en bevidst hos kommunerne om, hvor meget EU fylder, og at man faktisk kan påvirke EU’s regelproces, tror jeg, at interessen for EU vil vokse hos kommunalpolitikerne,” siger Martin Marcussen.

Her har KL ifølge professoren en helt afgørende rolle.

“Med KL’s politiske repræsentation i Regionsudvalget i EU får foreningen på et tidligt tidspunkt i lovgivningsfasen en stor mængde vigtig viden. Det gælder både på det strategiske niveau og om, hvad der konkret kommer til at ske i den nære og fjerne fremtid med regler, der har stor betydning for kommunernes arbejde. Også KL’s deltagelse i den danske koordinationsprocedure i EU-specialudvalgene giver et unikt og tidligt indblik i EU-kommissionens forslag til mange EU-tiltag, der har med Danmark og kommunerne at gøre, og her er også en mulighed for at påvirke det danske mandat,” forklarer Martin Marcussen.

Den viden, KL får via Regionsudvalget og arbejdet i specialudvalgene, skal foreningen gøre meget mere for at få spredt ud til kommunerne, mener Martin Marcussen.

“Det er synd og skam, at meget af den unikke viden strander i KL’s Internationale Udvalg. KL har dog her på det seneste taget en række skridt i den rigtige retning og vist, at EU prioriteres højere. Man har lanceret et nyhedsbrev om EU til kommunerne, holdt seminarer for kommunernes internationale medarbejdere og haft EU på dagsordenen på kommunernes årlige topmøde. Men man kan gøre endnu mere, og det håber jeg kommer til at ske,” siger han.

Kæmper kommunernes sag i EU

I Haderslev kunne Jens Christian Gjesing godt tænke sig, at kommunalpolitikerne generelt havde en større opmærksomhed omkring EU.

“EU sætter jo faktisk rammer for rigtigt meget af det, vi arbejder med i kommunerne, og KL har via sin plads i Regionsudvalget en enestående mulighed for at påvirke reglerne. Og selv om man som menigt kommunalbestyrelsesmedlem ikke har indflydelse på EU-regler, vil det alligevel være naturligt, at man var mere bevidst om, hvad EU betyder for kommunerne,” siger Jens Christian Gjesing.

Erik Flyvholm er da også meget bevidst om, at KL har en stor og vigtig opgave i at varetage kommunernes interesser i EU. Et arbejde, der især foregår gennem Regionsudvalget.

“Når så meget udspringer af EU-systemet, er det vigtigt, at vi prioriterer de EU-sager, som betyder mest for de danske kommuner, og forsøger at påvirke beslutningsprocessen ved at spille ind med den viden og erfaringer, vi har i de danske kommuner. Vores holdning og indspark findes derfor også i tæt samarbejde med de øvrige fagudvalg i KL, og med hjælp fra KL’s EU-sekretariat tager vi det med til Bruxelles,” siger Erik Flyvholm.

Han understreger samtidig, at KL’s internationale udvalg løbende orienterer om KL’s arbejde i EU, men at det også handler om at påvirke den lovgivning, som kommer fra EU.

“Vi har på det seneste styrket kommunikationsindsatsen, så endnu flere får mulighed for at blive klogere på, hvordan vi kæmper kommunernes sag i EU. Men udover synlighed, så er det jo også vigtigt, at vi får påvirket den lovgivning, som stammer fra EU, så vi kan være med til at forme rammerne omkring kommunernes arbejde. Det er derfor vigtigt, at vi er til stede i Bruxelles for at få indflydelse på beslutningerne. Det gør vi for eksempel i det personlige møde med medlemmer af Europa-Parlamentet, med Kommissionen og med kollegaer fra kommuner i andre EU-lande. Vi kan se, at når vi står sammen med kommuner og regioner i andre EU-lande, så gør vi en forskel,” siger Erik Flyvholm.

Af Kim Andreasen

Analyse: Jonas Al-Hussein, KL's kontor for Jura og EU