Voksende behov for nye skoler og dagtilbud presser kommunerne

Af Kim Andreasen

Godt 25 mia. kr. Det er det beløb, kommunerne forventer at få brug for, hvis de skal dække deres behov for at bygge og renovere bygninger, parker, veje og anlæg næste år. Det viser en ny rundspørge til kommunerne, foretaget af Momentum. Undersøgelsen viser også, at det især er skoler, veje og dagtilbud, kommunerne ønsker at bruge anlægskronerne på.

Behovet for flere midler til at bygge og renovere i landets kommuner er opstået efter et år, hvor anlægsrammen blev skåret og endte på 18,5 mia. kr. Det er rekordlavt og knap 2 mia. kr. under det gennemsnitlige årlige anlægsbudget siden kommunalreformen. Forklaringen bag var dels den højeste inflation i 35 år, dels Ruslands invasion af Ukraine, der skabte behov for at frigive byggekapacitet til den grønne omstilling. Dertil kommer, at der er blevet knap en halv mio. flere borgere i Danmark siden da, hvilket gør at der ikke siden kommunalreformen har været så få kommunale anlægsmidler pr. borger som i 2023.

Rundspørgen dokumenterer også, at kommunernes behov på anlægsområdet skyldes både demografi og et betydeligt efterslæb. Næsten seks ud af ti kommuner oplever et efterslæb på veje og skoler, mens knap to ud af tre kommuner svarer, at den demografiske udvikling skaber behov for nye daginstitutioner og 35 procent svarer, at de mangler skoler.

En af de kommuner er Skanderborg Kommune, hvor borgmester Frands Fischer (S) fortæller, at kommunen, inden for de seneste år, har oplevet en stor tilflytning af børnefamilier. Der er derfor et stort behov for at investere i nye velfærdsinstitutioner.

“Vi skal have bygget to nye skoler, syv nye børnehaver og etableret 70 nye plejehjemsboliger. Det kan godt bringe os i problemer i forhold til tidsplanerne for de projekter, hvis ikke regeringen via anlægsrammen vil give os i kommunerne mulighed for at indfri de forventninger til velfærd, som den jo ikke selv tøver med at stille borgerne i udsigt,” siger Frands Fischer og tilføjer, at Skanderborg Kommune har et anlægsbehov på 250 mio. kr. i 2024.

I Skanderborg har man også den ekstra udfordring, at landsbyen Sølund, der er et af landets største botilbud for mennesker med betydelig og varigt nedsat psykisk og fysisk funktionsniveau, som 36 kommuner fra hele landet gør brug af, har behov for renovering og tilbygning.

“Vi står overfor nogle store anlægsinvesteringer på Sølund i de kommende år. Beboerne har brug for en stadig større grad af specialiserede tilbud. For at kunne leve op til de krav, det statslige tilsyn stiller til den slags tilbud, skal der bygges om og bygges nyt. Det kommer til at koste på vores anlægsbudget. Derfor håber jeg også, at regeringen ved økonomiforhandlingerne vil løfte anlægsloftet, så vi i kommunerne får nogle bedre rammer for at foretage den slags investeringer,” siger borgmesteren i den østjyske kommune.

Anlægsbehov hober sig op

Også i Lejre Kommune oplever man presset fra et stigende antal børnefamilier og her vurderer borgmester Tina Mandrup (V), at kommunen får brug for i hvert fald 30 millioner kroner ekstra til næste års anlægsopgaver i forhold til i år.

“Vi er en vækstkommune, og vi får mange nye tilflyttere - især børnefamilier. Derfor er vi i gange med at bygge flere daginstitutioner, samtidig med at to af vores skoler er i gang med at blive udvidet. Så alene på børneområdet kan vi lynhurtigt få brugt hele vores anlægsbudget,” siger Tina Mandrup og uddyber.

“Forældrene har en berettiget forventning om, at de kan få passet deres børn i ordentlige og tidssvarende rammer, og at vi ikke stuver flere elever sammen, end de må være. Derfor er det nødvendigt for os at bruge anlægskronerne på børneområdet, og hvis vi ikke kan få en større anlægsramme, kan det jo risikere at gå ud over andre velfærdsområder,” siger Tina Mandrup og forklarer, at man i forbindelse med sidste års budget f.eks. var nødsaget til at trække et løfte i land om en ny kunstgræsbane til en af kommunens fodboldklubber, fordi kommunen ramte anlægsloftet.

“Det er jo noget, man glæder sig til i lokalområdet, og det er også godt for folkesundheden.
Det er virkelig frustrerende som politiker at skuffe borgere, som har fået stillet noget i udsigt. Den slags situationer vil jeg håbe, vi ikke kommer til at stå i igen i år,” siger Tina Mandrup.

Hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) betegner professor og ekspert i kommunal økonomi, Kurt Houlberg, situationen som ekstraordinær.

“Det er i sig selv ikke overraskende, at kommunerne vurderer, at deres anlægsbehov overstiger sidste års anlægsramme og faktiske forbrug. Sidste år blev anlægsrammen faktisk reduceret, fordi man fra regeringens side ikke ville puste yderligere til inflationen. Derfor er der et opdæmmet anlægsbehov. I kombination med, at kommunerne i disse år får flere ældre og flere børn, som skaber et behov for nye daginstitutioner, skoler og ældreboliger, lægges der et pres på anlægsbudgetterne. Det kan betyde, at kommunerne bliver udfordret på at kunne levere velfærdsydelser, hvis de ikke får rum til at investere,” forklarer Kurt Houlberg.

Ifølge KL’s formand Martin Damm er tilbagemeldingerne fra kommunerne en klar indikation på, at anlægsrammen bør hæves i de igangværende økonomiforhandlinger.

“Vi har et stort behov for at kunne bygge skoler og daginstitutioner, renovere veje og sætte skub i den grønne omstilling. Alligevel har kommunerne taget ansvar, bremset op og sat ting på pause, for at kunne holde budgetterne, selvom priserne har tordnet i vejret, og energikrisen har lagt pres på,” siger Martin Damm.

Det betyder ifølge KL-formanden, at kommunerne har skubbet problemerne foran sig, så de det næste år bliver dobbelt ramt – både som følge af et efterslæb og som følge af en manglende prisregulering i forhold til stigende priser, er over en milliard kroner mindre at gøre godt med.

“Regeringen vil sikkert sige, at det er for tidligt at lempe finanspolitikken, og at vi skal tøjle kapacitetspresset, for at bekæmpe inflationen og at investeringer i den grønne omstilling skal prioriteres. Men for os har behovet ikke ændret sig - tværtimod. Så vi kæmper for et højere anlægsniveau i de nuværende økonomiforhandlinger, og udviklingen i bygge- og anlægsbranchen viser jo også, at der begynder at være rum for yderligere investeringer,” siger Martin Damm.

Plads i økonomien til et lille løft

De nyeste tal for efterspørgsel og mangel på arbejdskraft indikerer, at KL-formanden har et godt kort på hånden til økonomiforhandlingerne. Tal fra Danmarks Statistik viser, at der begynder at være plads i økonomien til at opjustere det kommunale anlægsbudget. Således er andelen af bygge- og anlægsvirksomheder, der mangler arbejdskraft, faldet, mens andelen af virksomheder, der mangler opgaver, stiger.

I en analyse fra DI Byggeri fra december 2022, forventer man efter en periode, hvor aktiviteten i branchen har været ekstraordinært høj man, at aktiviteten i bygge- og anlægsbranchen falder i 2023 og 2024.

“Kunsten bliver at balancere. På den ene side en plan for kommunale investeringer, der retter op og tager højde for, at kommunerne kan levere deres services til den fastlagte kvalitet. På den anden side en plan og anlægsramme, der tager bestik at den aktuelle økonomiske situation,” siger Anders Stouge, direktør i DI Byggeri.

Han peger på, at selv om bygge- og anlægssektoren langt fra er gået i stå, kan der samlet set være rum for en lidt højere anlægsramme sammenlignet med den historisk lave ramme for 2023.

“Vi ser også ind i et nyt energieffektiviseringsdirektiv og et kommende bygningsdirektiv fra EU, som vil kræve massive investeringer i vores bygninger, herunder offentlige bygninger. For eksempel vurderes det, at energieffektiviseringsdirektivet vil kræve, at der årligt bliver istandsat ca. tre gange så mange offentlige bygninger, end man gør i dag. Man bør afsætte målrettede midler til offentlige investeringer, som opfylder kravene fra EU,” siger Anders Stouge.

Ud fra de udmeldinger, der er kommet fra Finansministeriet, vurderer Kurt Houlberg, at man fra regeringens side stadig er meget opmærksom på ikke at føre en for ekspansiv finanspolitik, for ikke at puste nyt liv i en ellers faldende inflation.

“Kommunerne skal nok ikke sætte næsen op efter en markant udvidelse af anlægsrammen. Men den faldende inflation giver måske rum for at øge rammen lidt i forhold til sidste år,” siger Kurt Houlberg.

I KL håber Martin Damm, at regeringen vil tage den aktuelle økonomiske situation med ind i overvejelserne omkring økonomiforhandlingerne.

”Situationen i bygge- og anlægsbranchen er en anden end sidste år. Manglen på arbejdskraft er faldet, og det samme er efterspørgslen. Det taler for, at der kan løsnes lidt på grebet i årets aftale, hvilket er helt afgørende, hvis vi skal levere den velfærd, som borgerne har krav på,” siger han.