Kommunernes initiativer bærer frugt: Stor besparelse på energiforbruget vinteren over

Spar på strømmen og nedbring energiforbruget. Punkter som disse har i årevis ligget højt på kommunernes dagsordner, men behovet blev pludselig eskaleret gevaldigt, da Rusland invaderede Ukraine sidste år og satte gang i energikrisen. Og nu tyder nye tal på, at landets kommuner formåede at tage hånd om den udfordring.

Det viser en ny omfattende undersøgelse blandt 74 kommuner. Her mindskede kommunerne nemlig deres elforbrug med 12,5 procent i forhold til det estimerede forbrug fra oktober og til og med februar.

Undersøgelsen, som Ento Labs har foretaget for KL på baggrund af tilgængeligt data fra 9.047 lokationer i de 74 kommuner, viser, at man på disse steder i alt har sparet, hvad der svarer til 44 GWh eller 7.500 husstandes årlige elforbrug.

Undersøgelsen peger på, at det er i de kommunale administrationsbygninger, der er sket den største reduktion i elforbruget, da man her har reduceret med 16,6 procent.

Og det har borgmester i Ballerup Kommune, Jesper Würtzen (A), da også kunne mærke på rådhuset i de sene aftentimer. Her har man nemlig reguleret lampernes automatiske styresystem, så de nu slukker efter kun fem minutter uden bevægelse i rummet. Førhen var det en halv time.

»Så jeg skal lige ud og svinge med armene hvert femte minut, når jeg arbejder sent. Men det er nu meget godt, for vi har også skruet ned for temperaturen – og på den måde har jeg kunnet holde varmen,« fortæller Jesper Würtzen.

Ballerup har foruden lysene i diverse kommunale bygninger også slukket for det meste af gadebelysningen i nattetimerne samt lysene på offentlige parkeringspladser.

»Hvis vi havde sagt til hinanden inden krisen, at vi skulle spare så mange procenter, havde vi nok ikke troet på det. Men det gjorde vi jo. Det er overraskende og giver da stof til eftertanke – også i forhold til klimaet og CO2-udledningen. At det måske ikke er så svært at få bragt det forbrug ned, som vi troede,« siger borgmesteren.

Professor roser kommunernes energibesparelser

På Aalborg Universitet mener professor i energiplanlægning og vedvarende energisystemer Brian Vad Mathiesen, at en reduktion i elforbruget på 12,5 procent er »rigtig godt klaret.«

»Det er rigtigt flot, så stor ros til alle de kommuner, der virkelig har gjort en stor indsats for, at det lykkedes,« siger Brian Vad Mathiesen.

Han pointerer, at potentialet sandsynligvis er endnu større. Eksempelvis hersker der i mange bygninger stadigvæk store elforbrug på tidspunkter, hvor der ikke er medarbejdere, siger han. Og på varmeområdet hænger forbruget i høj grad sammen med, om man får isoleret sine bygninger og har en intelligent temperaturstyring, så kommunerne ikke varmer tomme bygninger om natten og i weekender.

»Så jeg er helt sikker på, at der er større potentialer end det, man har opnået. Det er bare ikke ensbetydende med, at resultatet ikke er flot. For det er det. Og jeg tror, det er vigtigt, at vi holder det fokus – også når energikrisen er slut,« siger professoren.

I KL mener formand for Klima- og Miljøudvalget samt borgmester i Frederikshavns Kommune, Birgit Stenbak Hansen (A), at kommunerne denne vinter »i høj grad er gået forrest og har bidraget til Danmarks forsyningssikkerhed.«

»Mange kommuner var i forvejen godt i gang med at blive mere varme- og energieffektive blandt andet ved at prioritere energirenoveringer frem for at rive ned og bygge nyt, opsætte solceller på ejendommene og indsamle data om forbruget i bygningerne, så det kan tilpasses vejrprognoserne. Derfor har de været godt rustet til at indføre de ekstra tiltag, hvilket vi også ser ved, at der mange steder bliver tænkt yderligere ud af boksen,« siger hun.

Birgit Stenbak Hansen nævner blandt andet, at kommunerne denne vinter har slukket belysning og apparater uden for bygningernes brugstid, sænket ventilationsforbruget, når bygningen står tom, og reduceret i gadebelysningen.

»Krigen i Ukraine og de aktuelle økonomiske problemer har kun gjort vores fokus endnu større, og derfor er omstillingen til grøn varme og vedvarende energi også den absolutte førsteprioritet i vores klimaindsatser i kommunerne,« siger hun og opfordrer til, at kommunerne lader sig inspirere af hinanden:

»Så vi får de bedste løsninger spredt til alle kommuner, hvor det giver mening.«

Det er energiprofessor i energiplanlægning og vedvarende energisystemer Brian Vad Mathiesen enig i og tilføjer, at der sandsynligvis er meget forskel på, hvad der er opnået i de forskellige kommuner. Kommunerne kan derfor med fordel lære af de bedste.

»Og så ville det være fornuftigt, hvis man undersøgte mulighederne for at bruge IT, data og anden automatisering, så kommunerne ikke hele tiden skal tage stilling til, hvordan de kan spare. For nyhedsværdien render jo ud, og så kommer man nemt tilbage i gamle baner. Derfor er det vigtigt at få det indbygget i nogle strukturer, så man holder fast i de besparelser, også når priserne nu er faldet,« foreslår han.

I Ballerup fortsætter kommunen med mange af de spareinitiativer, de har indført i løbet af vintermånederne, fortæller borgmester Jesper Würtzen.

»Det er jo også godt i forhold til klimadagsordenen. Og så giver det sikkert også en lille økonomisk besparelse som ekstra gevinst,« siger borgmesteren.

Sænkede temperaturer i Aarhus

Det er ikke kun lysene, som blev slukket rundt om i landet. En tidligere Momentum-rundspørge blandt kommunerne viste, at alle kommuner havde sat varmen ned i de kommunale bygninger – heriblandt i Aarhus, hvor den tilgængelige data fra kommunale bygninger i KL’s undersøgelse viser en markant besparelse på 9,2 procent af det estimerede varmeforbrug fra oktober og til og med februar.

Helt konkret har man sænket temperaturen fra cirka 22 grader til 19 grader i administrationsbygninger, skoler og kulturbygninger, forklarer økonomichef i Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Michael Johansson.

»Jeg synes faktisk, vores besparelser er rigtig fine. Men tallene afhænger jo også af, hvilket udgangspunkt man har. Vi har energirenoveret rigtig mange bygninger i over ti år, så i forvejen har vi et relativt lavt forbrug,« siger Michael Johansson.

Undersøgelsen viser da også, at man i administrationsbygninger har sparet 23,1 procent og 16,7 procent på skolerne.

19 grader har dog vist sig at være lige lovligt koldt nok, fortæller økonomichefen. Mange medarbejdere har foretrukket at arbejde hjemme i stedet for at fryse på deres arbejdspladser, og derfor vil kommunen gerne forsøge sig med andre tiltag i næste fyringssæson.

»Vi har kig på at slukke for det varme brugsvand i bygningerne, så medarbejderne vasker hænder i koldt vand og ikke tager bad på arbejdspladserne. Vi kan også mindske omfanget af ventilationsanlæggene, så folk i stedet bliver nødt til selv at åbne vinduer og lufte ud. Det er jo et valg mellem ulemper – vil man helst være kold på arbejdspladsen, eller kan man bedre leve med de andre tiltag? Jeg tror, sidstnævnte er bedre for komforten. For det er jo træls at sidde og fryse,« siger Michael Johansson.

At nogle initiativer fungerer, mens andre ikke gør, genkender man også i Ballerup Kommune, som ligeledes har haft sænket temperaturen til 19 grader i en lang række bygninger. De har netop besluttet at hæve den til 20 grader i stedet, fortæller borgmester Jesper Würtzen.

»For det blev simpelthen for koldt. Vi har også prøvet at slukke gadebelysningen i skumringstiden, men trak det tilbage på grund af trafiksikkerheden. Og så har vi tændt for saunaerne igen i vores svømmebassiner, da det fyldte rigtigt meget for en gruppe borgere. På den måde eksperimenterer vi frem og tilbage og får nogle erfaringer med, hvad der virker,« siger Jesper Würtzen og tilføjer:

»Det her er jo en tid, der kræver eksperimenter, og det, oplever jeg faktisk også, at borgerne har en grundlæggende forståelse for.«

Af Emilie Kleding