10. maj 2022

Knap 8 ud af 10 forventer velfærd, der bliver meget svær at leve op til

40 procent af danskerne forventer forbedret velfærd i de kommende år, og 37 procent forventer samme niveau som i dag. Med et næsten opbrugt økonomisk råderum, et stærk stigende antal ældre, stigende udgifter til det specialiserede socialområde og mangel på arbejdskraft, er det en ligning der ikke går op. Kommunernes forhandlinger med regeringen om økonomien for 2023 skal derfor munde ud i flere penge eller en afstemning af forventningerne, lyder det fra kommunerne.

Når KL og regeringen i dag har det første møde i økonomiforhandlingerne, der sætter rammerne for kommunernes økonomi i 2023, sker det på baggrund af krigen i Ukraine. Krigen har stor betydning for dansk økonomi, da det nationale kompromis om sikkerhedspolitik betyder, at det meste af det økonomiske råderum er opbrugt, og nu kun er på 2,5 mia.kr. i 2030 Samtidig ser man i kommunerne ind i et stærkt stigende antal ældre, stigende udgifter til det specialiserede socialområde og mangel på arbejdskraft, hvor vi som samfund kan komme til at mangle 90.000 personer i den samlede offentlige og private arbejdsstyrke i 2030.

Heroverfor står danskernes forventninger til velfærden, hvor 77 procent forventer minimum den samme velfærd som i dag, og 40 procent endog forventer en forbedring af velfærd i de kommende år. Især de 18 til 34-årige har store forventninger, da 62 procent forventer forbedret velfærd og 26 procent, at den forbliver den samme, mens 26 procent af de 60+årige forventer bedre velfærd og 47 procent, at den forbliver den samme. 

" "

Det er tal, som får KL-formand Martin Damm til at slå fast, at der enten skal findes flere penge til kommunerne i årets økonomiforhandlinger eller laves en forventningsafstemning med danskerne om, hvad de kan forvente af velfærden fremover. Og uanset om man finder flere penge, forsvinder manglen på arbejdskraft ikke.

»Penge og politik skal hænge sammen. Og når der frem til 2030 kun er 2,5 milliarder kroner tilbage i råderummet, der skal dække 8 økonomiforhandlinger med kommuner og regioner og 8 finanslovsforhandlinger, og man gennem flere år har italesat, at der skal være mere af det hele til alle, så er der en ligning der ikke går op. Så hvis regeringen vil holde dén linje, skal den som minimum prioritere hele det resterende råderum til kommunerne eller være med til at sænke forventningerne,« siger Martin Damm og uddyber:

»Når man på Christiansborg har prioriteret at bruge penge på forsvarsudgifter, så skylder man også at være med til at lave en forventningsafstemning med befolkningen om, hvad de kan forvente, at kommunerne kan levere. Det er ikke rimeligt overfor borgerne, at der er et kæmpe gab mellem det, de bliver stillet i udsigt, og det vi som kommuner reelt har mulighed for at levere.«

" "

Borgmester i Helsingør Kommune, Benedikte Kiær, er i lyset af de kriser og udfordringer, vi står midt i, overrasket over, at så mange danskere alligevel har så store forventninger til øget velfærd.

»De helt unge har nærmest kun oplevet vækst, og der bliver jeg bare nødt til at sige, det er en anden verden nu. Den krise og de udfordringer, vi står med, kommer til at kradse. Jeg bliver derfor meget overrasket over at se tallene. For i den verden, jeg står i, og alle de budgetter, jeg har været igennem, har vi ikke bestilt andet end at spare og spare, for at vi holder os under serviceloftet, og der så alligevel er en forventning om, at alt det, der bliver lovet inde på Christiansborg, bliver indfriet af kommunerne. Det clasher fuldstændig inde i mit hoved,« siger Benedikte Kiær og fastslår:

»Det er simpelthen nødvendigt med en forventningsafstemning. Pengene er der ikke, og derfor bliver det store arbejde at få lavet en aftale, hvor man sammen meget klart og tydeligt får formidlet, at der er ikke de penge til de ting, som danskerne har en forventning om.«

Demografisk træk dækker ikke alt

Finansordfører for Socialdemokratiet Benny Engelbrecht vil ikke bevæge sig ind i en diskussion om, hvad økonomiforhandlingerne mere konkret skal munde ud i, når det gælder eksempelvis udgifterne på det specialiserede socialområde. Men han understreger, at regeringen til trods for, at der ikke kunne samles flertal for velfærdsloven, stadig kommer til at følge velfærdslovens tanke om, at der år for år skal følge de penge med, som skal til for at følge det demografiske træk.

»Og det har vi jo også gjort i regeringens tre hidtidige økonomiaftaler med kommunerne, og i virkeligheden også løftet velfærden mere, end det er sket i de forgangne 10 år. Så det bliver udgangspunktet, og det vil det også være, selvom vi med det nationale kompromis kommer til at bruge markant flere penge på forsvaret,« siger Benny Engelbrecht og understreger, at det godt kan lade sig gøre.

»Jeg tror, der er mange, der sidder og tænker ”det kan næppe lade sig gøre”, men det kan det faktisk godt. Sandheden er jo, at når man opgør det demografiske træk, så regner man ikke sådan noget som forsvar med i det. Det er de varme hænder og ikke de kolde kanoner, man regner med i forhold til det,« siger Benny Engelbrecht.

" "

I Helsingør er borgmester Benedikte Kiær dog af en noget anden mening, når det gælder mulighederne for at opretholde god velfærd inden for det demografiske træk, som for eksempel ikke tager højde for udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde.

»Vi har jo et serviceloft, vi skal overholde, og derfor er det demografiske træk ikke nok til at opretholde velfærden, når der kommer udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde, og vi ikke får de penge til området, der er behov for, hvis vi skulle leve op til forventningerne, der er, og som folk med rette har, da der godt nok bliver stillet meget i udsigt,« siger Benedikte Kiær.

De seneste regnskabstal viste en stigning på 1,6 milliarder kroner fra 2020 til 2021, efter udgifterne stod stille i 2020 på grund af corona.

Også KL-formand Martin Damm ser med bekymring på udviklingen på området og pointerer, at det bliver afgørende for KL i økonomiforhandlingerne at få en diskussion med regeringen om udviklingen på området.

»Flere og flere af vores mest udsatte borgere har brug for hjælp, og deres behov bliver mere komplekse. Og den hjælp skal vi kunne give dem. Men når hverken regering eller Folketingets øvrige partier har ønsket at prioritere flere midler til området, og stadig bærer ved til forventningerne om et serviceniveau, som ikke matcher virkeligheden, så er det bydende nødvendigt, at regeringen melder ud og tager ansvar for hvilke rammer, de vil stille til rådighed for velfærden,« siger Martin Damm.

Reformer og afbureaukratisering kan ikke løse alt

Benny Engelbrecht mener dog, at man med demografiske træk kan bibeholde den velfærd, der er i dag, og at man heller ikke har lovet mere end det.

»Der kan jo så være nogle yderligere ønsker om forskellige ting, men vi har jo ikke lovet at lave et løft, der ligger udover det demografiske træk. Det, vi til gengæld har lovet, er, at vi vil se på reformer,« siger Benny Engelbrecht.

Han peger på reformer som ”Danmark kan mere 1 og 2” med bud på øget arbejdsudbud og mere frihed og højere grad af selvbestemmelse til medarbejderne.

" "

»Det vil sige i første omgang at lave frikommuner og sætte kommunerne fri på ældreområdet, så man kan lidt færre indrapporteringer og lidt mindre styring og give lidt mere frihed og dermed forhåbentlig også mere tid til den nære velfærd,« siger Benny Engelbrecht og medgiver, at det er kolossalt svært at gennemføre.

»Det er jo en supertanker, vi skal dreje. Både fra nationalt hold, men for så vidt også kommunerne er der krav om en masse forskellige registreringer. Og nogen af dem giver meget god mening, men der er sikkert også en masse gode eksempler på, at man kunne sætte medarbejderen lidt mere fri. Så det handler også om, hvordan man bruger pengene, og hvis man tænker ud af boksen og gør tingene anderledes, så kommer vi ikke fra statens side og hugger pengene i et omprioriteringsbidrag, som vi har kendt under tidligere regeringer.«

Benedikte Kiær har med sin politiske erfaring som både socialminister og borgmester svært ved at se afbureaukratisering som svaret på velfærdsudfordringerne.

»Det er nemmere at snakke om end reelt at gøre det. For når man skal til at bide til bolle, så kommer der nogen og siger, nej det vil vi ikke være med til. Man har jo talt om det siden Schlüter var statsminister. Jeg har siddet som minister og skullet arbejde med nogle af de forskellige programmer, der har været igennem årerne, og også som borgmester, og man kan ikke blive ved med at sige, det er lige der, vi løser det. Det kommer det ikke til,« siger Benedikte Kiær.

Manglende hænder

Udover forventningerne til velfærd svarer 79 procent af danskerne, at ældre borgere med de samme behov skal tilbydes de samme ydelser fra kommunen. Men det er dog ikke kun pengene, der kan stå i vejen for, at kunne tilbyde god velfærd til alle. Bare frem til 2030 forventes antallet af 80+årige at stige med 150.000, og vi kan komme til at mangle omkring 16.000 SOSU’er for bare at kunne fortsætte med det samme forhold mellem ældre og SOSU’er, der er i dag.

" "

Benny Engelbrecht deler bekymringen i forhold til at kunne skaffe hænder nok til at bevare velfærden.

»Hvorvidt vi kan have tilstrækkelig af kompetent arbejdskraft er efter min opfattelse en større trussel for borgernes oplevelse af den gode velfærd, end om pengene er der. Derfor er det dobbeltvigtigt, at vi arbejder med at sætte medarbejderne fri. Fordi det handler også om, at de, der arbejder i den offentlige sektor, skal have en oplevelse af, at det er et godt sted at være og gøre det attraktivt at være ansat i den offentlige sektor,« siger Benny Engelbrecht.

For Benedikte Kiær er der heller ingen tvivl om, at de manglende hænder er den allerstørste udfordring, hvis vi skal bevare en god velfærd.

»Det gælder inden for stort set alle de områder, hvor der er direkte og nær borgerkontakt. Og når Folketinget aftaler minimumsnormeringer, mere velfærd og andet, så begynder man jo at låse tingene, og det bliver svært at få det til at hænge sammen i kommunerne. Vi mærker det jo allerede nu, og det bliver kun værre. Så selvom pengene kom, får vi ikke bedre muligheder for at dække det øgede behov, for der er ingen, der tager jobbet,« siger Benedikte Kiær som en understregning af nødvendigheden af en forventningsafstemning af, hvad man som dansker kan forvente sig af velfærd i de kommende år.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

×

Log ind