3 ud af 4 unge uden uddannelse har diagnoser, sociale problemer og lave karakterer

Det store flertal af unge, der ikke får taget en ungdomsuddannelse, har komplekse problemer som diagnoser og anbringelser med i bagagen. Det viser en ny Momentum-analyse, hvor man også kan se, at andelen af unge uden uddannelse har ligget stabilt i fire år efter den ellers var faldet gennem flere år.

Konkret viser Momentums analyse, at 78 procent af de 25-årige uden uddannelse enten har fået stillet en psykiatrisk diagnose, har haft en forebyggende foranstaltning, har været anbragt eller har et karaktergennemsnit på under 3 i grundskolen eller flere af tingene på en gang. Analysen viser, at 43 procent har flere af de udvalgte udfordringer, mens 35 procent har én af dem, og kun 22 procent ikke har nogen.

Der er en bred fælles ambition blandt politikere og fagfolk om, at flere unge skal have en uddannelse, men Momentums nye analyse viser, at det er en kompleks og stor opgave at løse. Ikke mindst for kommunerne, som i høj grad står med opgaven.

»At det er svært, betyder ikke, at vi skal give op, snarere tværtimod. For i dag ender for mange unge med en grundlæggende følelse af at stå uden for vigtige fællesskaber. Vi har som samfund en forpligtelse til at sikre, at alle unge kan se ind i en lys fremtid, og kommunerne spiller en central rolle som både støtte og koordinatorer i de unges liv. Men det er ikke en opgave, som kommunerne kan løse alene. Det skal ske i et samarbejde med de unge selv, deres familier og alle fagfolk omkring dem,« siger Thomas Gyldal Petersen, formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg.

Momentums analyse viser, at mens det i 2012 var 22 procent af de 25-årige, der ikke havde gennemført mindst en ungdomsuddannelse, så var det i 2020 faldet til 16,6 procent, men faldet gik i stå allerede i 2017, og siden har andelen uden uddannelse desværre stået stille.

Det kan blandt andet skyldes, at mange af de unge har flere samtidige og komplekse problemer, som analysen viser, men også, at gruppen af unge uden uddannelse er meget sammensat og har brug for meget forskellig hjælp. Den mest udbredte udfordring blandt de unge uden uddannelse er karaktergennemsnit på under 3. Det gælder for hele 60 procent af gruppen. 48 procent har fået stillet mindst én psykiatrisk diagnose i hospitalspsykiatrien, mens 15 procent har haft en forebyggende foranstaltning uden anbringelse og lige så mange har været anbragt.

»De her unge har det tilfælles, at de ikke har en uddannelse, men det betyder ikke, at de skal have én bestemt slags hjælp. Årsagerne, til at de ikke er i uddannelse, er meget forskellige, og mens nogle har brug for en meget helhedsorienteret indsats, skal andre måske have en målrettet støtte eller ”blot” understøttes i at finde karriereveje i det, de allerede er i gang med,« siger Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.

Hun peger på, at kommunerne er en helt central figur i de unges liv, og derfor er der også behov for ændringer her, hvis vi skal lykkes med at give flere unge en uddannelse.

»Over for den her målgruppe er der virkelig brug for, at de unge i kommunerne møder et sted, hvor de bliver lyttet til og får hjælp og støtte til det, de har brug for. Der er for mange unge i den her gruppe, som oplever, at de sejler mellem forskellige instanser og støttemuligheder. Det skyldes selvfølgelig, at de tit har flere samtidige problemer og dermed mange forskellige instanser inde over deres liv, men der er virkelig brug for, at man har bedre sammenhæng i indsatsen,« siger Noemi Katznelson.

Thomas Gyldal Petersen er enig i, at der er brug ændringer i både kommunerne og i de strukturer, der i dag sætter rammerne for ungeindsatsen.

»Alle er optagede af at møde de unge med positive forventninger, så de kan lykkes med at komme godt på vej i livet, men vi må også konstatere, at den opgave endnu ikke er løst, når der fortsat er så mange, der ikke når i mål. Derfor er KL også på vej med et ungeudspil, hvor vi kommer til at give vores bud på, hvad der skal ske på området. Helt centralt er det at finde langsigtede løsninger i et samarbejde og i dialog med de unge selv, deres familier og de relevante aktører omkring dem,« siger Thomas Gyldal Petersen.

En garanti til unge

Et af de steder, hvor man har taget fat på en ny måde at gøre tingene på og arbejder specifikt på at sikre bedre sammenhæng for de unge, der har brug for særlig støtte, er i Hjørring Kommune. Her lancerede man i 2019 Ungegarantien, som danner ramme om hele indsatsen lige fra børnehavealderen, til de fylder 30 år, og har som mål at finde den rigtige uddannelse, det rigtige job og det gode liv til alle unge.

I Hjørring kan man tydeligt genkende billedet fra Momentums analyse med, at unge uden uddannelse ofte har flere udfordringer med i rygsækken.

»Vi ser helt klart en overvægt af unge med flere samtidige problemer. Problemerne starter ofte tidligt, og kommer til udtryk ved, at man ender med at stå uden for fællesskabet i grundskolen. Det betyder, at man som ungt menneske mister troen på, at man kan noget, og det er ødelæggende for deres mulighed for at få en uddannelse og se ind i en lys fremtid,« siger Britt Manniche, afdelingsleder for Unge- og Uddannelsesafdelingen på Jobcenter Hjørring.

Ungegarantien dækker over rigtig mange indsatser lige fra den almindelige uddannelsesvejledning i folkeskolen til de helt specialiserede og håndholdte indsatser over for enkelte unge med store problemer. Et eksempel på en konkret ny indsats er Ungeguider, der både kan fungere som bindeled imellem andre kommunale indsatser og være en konkret støtte, der hjælper den unge med at få struktur på livet og mestre hverdagen bedre. Det handler i høj grad om at hjælpe de unge og deres familier med at navigere i de forskellige indsatser.

»Rundt omkring de her unge med udfordringer er der mange professionelle, som alle sammen vil dem det bedste, men det kan være rigtig svært for de unge at finde rundt i systemet. Derfor er koordination en af de ting, vi vægter meget højt, så den unge ikke selv skal stå for det. Det betyder, at de professionelle i kommunen skal blive endnu bedre til at koordinere både internt i kommunen, men også udadtil med ungdomsuddannelser, psykiatrien og forældrene,« siger Britt Manniche.

Med Ungegarantien er der også kommet et større fokus på at hjælpe de unge til at få kendskab til forskellige jobområder og brancher, så de får en bedre indsigt i, hvad det egentlig vil sige at være gartner, hvis det er det, de drømmer om.

»Vi skal hjælpe dem med at finde ud af, hvad de er dygtige til, og hvor deres kompetencer ligger. Det handler om på en gang at give dem udsyn og indsigt, og det, tror jeg, er helt afgørende for at opfylde vores mål,« siger Britt Manniche.

En linje til erhvervslivet

Som nævnt viser Momentums undersøgelse, at der i 2020 var 22 procent af de 25-årige uden uddannelse, som hverken havde lave karakterer, psykiatriske diagnoser eller havde været anbragt i barndommen. De er en selvstændig interessant gruppe, men det afslører også, at vi stadig ikke har det fulde overblik på området. Det mener Noemi Katznelson, professor og leder af Center for Ungdomsforskning.

»Når vi taler om unge, der ikke gennemfører en uddannelse, så er der nogle ting, vi ved, og nogle ting, vi slet ikke ved. Vi ved, at der er nogle unge, der er meget hårdt ramt af nogle af de udfordringer, vi ser her, men der er også en femtedel, som ikke har nogen af de her udfordringer, men alligevel ikke har en uddannelse. Der er formentlig nogle af dem, som også har problemer, men som ikke fremgår af statistikkerne, fordi der trods alt er et stykke vej fra at have det svært, til man f.eks. er i kontakt med det psykiatriske system, men vi ved det faktisk ikke,« siger Noemi Katznelson.

Den gruppe af unge forsøger man i Svendborg Kommune at hjælpe med et nyt tilbud, som skal sikre dem en fremtid, hvor de kan forsørge sig selv. De sidste par år har man arbejdet med at udvikle en erhvervslinje i folkeskolen, hvor skoletrætte elever kan komme i en klasse, hvor de tre dage om ugen får undervisning i dansk, matematik og engelsk, mens eleverne de sidste to dage er i praktik på en virksomhed og i et praksisforløb på en erhvervsuddannelse.

»Vi oplever at have en gruppe af elever, der ikke trives i den almindelige skoledags rammer. De udfordres af, at der er mange forskellige fag med krav, så de mister motivationen, og de er i overhængende fare for at få for højt fravær og ikke kunne få 02 ved afgangsprøven. Det er især et tilbud til dem, der lige præcis ikke har så store problemer, at de slet ikke kommer i skole,« siger Nanna Lohmann, Skole- og Uddannelseschef i Svendborg Kommune.

Foreløbig er erfaringen med erhvervslinjen god, og også andre kommuner har positive erfaringer med lignende tilbud. Nanna Lohmann tror især, at det handler om, at man fokuserer på, at det er en meget håndholdt indsats.

»Der må ikke være alt for mange elever i klassen, for der skal være mulighed for at følge den enkelte elev tæt. Måske er det nødvendigt, at man de første otte uger om morgenen følger med dem ud på virksomheden, hvor de er i erhvervspraktik for at sikre, at de møder op. Men selvom det er ressourcekrævende, føler vi ikke, at vi har råd til at lade være med at have det her tilbud. De unge skal både fagligt og personligt udvikles, og de kan ikke bare overlades til sig selv, når vi har lavet rammerne,« siger Nanna Lohmann.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Lasse Vej Toft, KL’s kontor for Analyse og Makro