04. april 2022

Sundhedsreform mangler svar på stigende antal kronikere og ældre

Antallet af ældre og kronisk syge stiger og flere døjer med flere sygdomme på samme tid. Hvis det samlede danske sundhedsvæsen skal klare presset, skal regeringens oplæg til sundhedsreform udbygges og konkretiseres, lyder det fra flere organisationer og forsker. Tilgangen til sundhedsvæsenet bør i højere grad gentænkes og understøtte at færre ender på sygehuset.

Flere ældre og kronikere sætter allerede nu sundhedsvæsenet under pres og den demografiske udvikling viser, at udfordringerne kun bliver større fremover. Frem til 2030 vil antallet af 80+årige stige med knap 150.000 til i alt omkring 431.000. Og ser man på de ældste kronikere er der fra 2010 til 2021 sket over en fordobling af antallet 80+årige med knogleskørhed, mens knap dobbelt så mange har type 2-diabetes og leddegigt, og henholdsvis 41 og 24 procent flere har KOL og demens. Samtidig oplever kommunerne, at der er flere af borgerne, der modtager mindst tre forskellige sygeplejeydelser på en gang.

Udfordringerne for det danske sundhedsvæsen fra de praktiserende læger og kommuner til sygehuse er store og bliver kun større i årerne fremover, og sundhedsaktører og patientgrupper har igennem flere år efterspurgt en sundhedsreform, der kunne hjælpe med til, hvordan vi bedst tager hånd om det voksende antal syge. Den 15. marts kom regeringen så med et udspil, som i den kommende tid skal forhandles på Christiansborg.

I Ældre Sagen er vicedirektør, Michael Teit Nielsen skuffet over udspillet, som han kalder for en tynd kop te.

»Udviklingen er jo massiv og den lille forhåbning om sund aldring, er jo efterhånden skudt sønder og sammen. For det viser sig jo, at vi lever længere, men så hiver vi forskellige kroniske sygdomme og alle mulige andre skavanker med os, som kræver medicinering og behandling, som jo langt fra er gratis,« siger Michael Teit Nielsen og fortsætter:

»Det ærgrer os, at der er mindre gods i oplægget, end i det udspil, Løkke-regeringen kom med for et par år siden. Det der generer os mest er, at væksten især kommer blandt ældre patienter som ofte også har flere sygdomme, men det spørgsmål bliver slet ikke adresseret i sundhedsudspillet. Der er brug for et helhedssyn og en sikring af, at der er en kvalitetsplan for dem, når opgaverne flyttes ud i kommunerne. Det er der ikke er i udspillet.«

Kurvediagram der viser, at stigningen i antallet fra 80+årige fra 2021 til 2030

Christina Krzyrosiak Hansen, formand for KL’s Sundheds- og Ældreudvalg, er grundlæggende glad for udspillet, men mener stadig, der er stykke vej igen i den konkrete udformning.

»Vi står over for markante udfordringer, som kræver investeringer i det nære sundhedsvæsen og en kvalitetsplan som tænker nyt i forhold til, hvordan vi tilrettelægger indsatsen til mennesker med kronisk sygdom og ældre patienter. De lider under, at deres behandlingsforløb fortsat ikke er gode nok. Og deres behandling lægger hvert år beslag på mange ressourcer i vores sundhedsvæsen, ligesom vi har svært ved at finde hænder nok til at hjælpe dem. Det kan ikke fortsætte med den stigning, vi ser foran os,« siger Christina Krzyrosiak Hansen.

Hun påpeger, at de højt specialiserede sygehuse er blevet styrket gennem de sidste 10-15 år, men at det andet ben, som sundhedsvæsenet skal stå på, mangler en tilsvarende opgradering.

»Ideen har hele tiden været, at de specialiserede sygehuse skulle gå hånd i hånd med et stærkt nært sundhedsvæsen. Nu er tiden kommet til at rette fokus og investeringer mod det. For man risikerer, at det går ud over borgerne, når mange nye opgaver ukoordineret flytter fra sygehuse og ud i kommunerne, samtidig med, at forventningerne til kvalitet og spørgsmålet om ressourcer ikke er afklaret,« siger Christina Krzyrosiak Hansen.

 

Sundhedsreform er ikke en reform

Også på sygehusene håber man sundhedsreformen ender med at blive mere konkret og med en klar national retning for udviklingen af det nære sundhedsvæsen, forklarer formand i Danske Regioner, Anders Kühnau i et skriftligt svar til Momentum.

»Regeringen har med sit udspil til en sundhedsreform udstukket den rigtige retning for det nære sundhedsvæsen. Og med lovforslag om Sundhedsklynger bliver der skabt en god ramme om samarbejdet lokalt. Men oplægget til sundhedsreformen bør blive mere konkret. Det lokale samarbejde skal hjælpes på vej af en klar national retning for udviklingen af det nære sundhedsvæsen bl.a. med en kvalitetsplan. Og planen skal tænkes bredere end kun kroniske sygdomme,« skriver Anders Kühnau og fortsætter.

»Det vedrører bl.a. indsatsen i ældreplejen, når det kommer til svækkede ældre, som ofte har en eller flere kroniske sygdomme. Her ønsker vi, at der stilles krav til den sundhedsfaglige indsats bredt set i ældreplejen – ikke kun til akutfunktionerne i kommunerne. Det er nødvendigt for at forebygge akutte og unødige indlæggelser. Vi så gerne, at koblingen mellem ældre- og sundhedsområdet stod mere klart i udspillet.«

Cirkeldiagram der viser, at 76% af kommunerne oplever, at de har flere borgere der modtager mindst tre forskellige sygeplejerskeydelser på én gang sammenlignet med for fem år siden.

Spørger man sundhedsøkonom og professor på VIVE Jakob Kjellberg er der ikke meget reform over regeringens udspil til en sundhedsreform, når det gælder håndteringen af udfordringerne med et stigende antal kronikere og ældre.

»Der er nogle visioner omkring nærhospitaler, som sådan set bare er en fremskudt ambulatoriefunktion, så det er tættere på borgeren. Det er glimrende, men det er bare ikke noget, der adresserer den grundlæggende problemstilling for vores sundhedsvæsen, for det bliver ikke billigere at producere ydelser på nærhospitalet end på det almindelige hospital, hvis det mere eller mindre, er de samme ydelser man producerer et andet sted,« siger Jakob Kjellberg.

Han savner stillingtagen til finansiering, organisering og rekruttering i regeringens udspil.

»Nogen af os havde sat næsen op efter at svarerne var kommet i reformudspillet, men det er for at sige det ligeud i stedet blev skudt til hjørne og lagt en robusthedskommission, hvor der står i indledningen, at der kommer flere ældre og kronikere og vi har en udfordring på arbejdsmarkedet, som de skal tage sig af. Men det er bare svært at se, at man kan lægge det i en robusthedskommission, for løsningerne er langt hen ad vejen politiske valg,« siger Jakob Kjellberg.

Stolpediagram der viser, 84% af kommunerne udfører hjemmedialyse, 44% kemoterapi, 92% intravenøs medicinsk behandling og 92% parenteral ernæring, som førhen blev udført af sygehuset.

Også Ældre Sagen savner svar på en række spørgsmål, siger vicedirektør Michael Teit Nielsen.

»Har vi økonomien? Har vi kompetencerne derude? Har vi kvalitetskravene? Har vi personalet? Har vi organiseringen, og har vi det gode samarbejde? For det er helt klart, at nogle af de kompetencer, der er på de højt specialiserede sygehuse, skal udover matriklen og ud i kommunerne. Men hvordan sikrer vi, at det sker bedst? Derfor efterspørger vi en national plan som sikrer ensartethed i kvalitet samt fælles økonomi og ledelse.«

Sundhedsminister Magnus Heunicke er ikke vendt tilbage på Momentums forespørgsel om et interview.

Gentænkning nødvendig

For Jakob Kjellberg er der ingen tvivl om, at vi ikke mindst på grund af manglen på hænder i forhold til behov og krav fra borgerne, bliver nødt til at finde en måde hvorpå, vi kan omlægge den måde vi producerer vores sundhedsydelser, så det bliver mindre ressourcekrævende.

»Vi skal ikke bare fratage to minutter ad gangen, men gentænke hele forløbet og se på, hvordan vi kan undgå, at så mange ender inde på de store sygehuse. Hvordan får vi løst meget mere ude i det primære sundhedsvæsen. Det kræver en massiv oprustning af den primære sektor i form af kommunerne og praktiserende læger, ligesom vi skal finde andre teknologiske og organisatoriske løsninger,« siger Jakob Kjellberg.

Tabel der viser, hvor mange 55-79+årige der havde henholdsvis demens, KOL, leddegigt, type 2 diabetes og knogleskørhed i 2010 og 2021.

I Danske Regioner har man også øjnene rettet mod, at man ikke bare kan fortsætte som hidtil.

»En anden stor udfordring som følge af demografien er manglen på arbejdskraft. Vi står her med en fælles udfordring på tværs af kommuner og regioner. Vi kan ikke bare gøre mere af det samme eller stille krav til opgaveløsningen i det nære sundhedsvæsen, uden at tage hensyn til, om der er mennesker til at løfte opgaven. Vi skal derfor tænke nyt fx også i en kvalitetsplan. Vi skal blive bedre til at tænke i forebyggelse. Understøtte patienterne i at mestre sin egen sygdom. Og udnytte de teknologiske muligheder langt mere til også at aflaste de sundhedsfaglige medarbejdere,« skriver Anders Kühnau.

Det er ikke kun i de ældre årgange, der er et stigende antal kronikere. Ser man på de 55-79-årige, så er antallet af med knogleskørhed steget fra omkring 63.000 til 125.000, type 2-diabetes fra 111.000 til 174.000, leddegigt fra 25.000 til 31.000 og demens fra 13.000 til 18.000, mens antallet med KOL dog er faldet lidt fra 137.000 til 128.000.

I KL er formand for Sundheds- og Ældreudvalg Christina Krzyrosiak Hansen, heller ikke i tvivl om, at de store udfordringer med demografi og rekruttering gør det nødvendigt at indrette sundhedsvæsenet på en anden måde end i dag.

»Vi har allerede i dag udfordringer med at rekruttere personale på social- og sundhedsområdet, og udfordringerne bliver kun større i de kommende år. Derfor skal vi også have mere fokus på tidlige indsatser, egenomsorg og træning, så vi forebygger sygdom og sygdomsforværring. Samtidig skal vi øge den tidlige indsats i ældreplejen, så færre indlægges akut « siger Christina Krzyrosiak Hansen.

Infografik der viser, at plejeudgifterne stiger voldsomt fra man bliver 65 år og frem, mens de regionale sundhedsudgifter ligger rimelig jævnt. Fra omkring 80 bliver plejeudgifterne større end sundhedsudgifterne.

For at kunne understøtte en nytænkning af sundhedsvæsenet er det ifølge Christina Krzyrosiak Hansen nødvendigt at en sundhedsreform indeholder en national kvalitetsplan. Den skal gøre det tydeligt for de ansatte på sygehuse, i almen praksis og i kommunerne, hvem der gør hvad i patientens forløb og skabe klarhed over de kompetencer og den kapacitet, der er behov for i sundhedstilbuddene tættere på borgerens hjem. Endelig skal den sikre, at lovgivningen matcher virkeligheden, hvilket langt fra er tilfældet i dag.

»Og så er det vigtigt, at huske på, at der skal knofedt og ressourcer til at drive det her i mål. Man kan ikke lave reelt forpligtende kvalitetsstandarder uden den nødvendige finansiering, der giver kommuner, sygehuse og almen praksis mulighed for reelt at prioritere opgaven. For hvis vi i morgen skal nyde frugterne af et godt og effektivt sundhedsvæsen, så skal vi kere os om det i dag.,« siger Christina Krzyrosiak Hansen.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Jan Christensen, KL’s kontor for Analyse og Makro

×

Log ind