22. marts 2022

100 års befolkningsvækst har givet markant større provinsbyer

Mens Danmarks befolkning knap er fordoblet de sidste 100 år, så er udviklingen gået markant hurtigere i landets største provinsbyer – og også hurtigere end i København. I blandt andre Ølstykke-Stenløse og Herning er udviklingen gået særligt stærkt, men de har to helt forskellige forklaringer på, hvorfor nye beboere er strømmet til.

Der er blevet markant flere danskere de sidste 100 år, men de nye borgere har ikke fordelt sig jævnt ud over landet. En ny Momentum-analyse viser, at det især er de store provinsbyer uden for hovedstaden, der er vokset. Mens befolkningen fra 1921 til 2021 i alt er steget med 79 procent, så er antallet af borgere i provinsbyer med mindst 20.000 indbyggere steget med hele 178 procent. Det er mere end hovedstadsområdet, hvor der er kommet 111 procent flere indbyggere i perioden, og markant mere end landområder og mindre provinsbyer, hvor folketallet kun er steget med 36 procent.

Målt i antal borgere er det de tre universitetsbyer Aarhus, Odense og Aalborg, der har flest indbyggere, men ser man på udviklingen, er det Ølstykke-Stenløse, der voksede sammen i 2010, Køge og Herning, der har gennemgået de største forandringer med vækst i folketallene på henholdsvis 2.207 procent i Ølstykke-Stenløse, 539 procent i Køge og 471 procent i Herning.

" "

Udviklingen afspejler samfundsudviklingen, hvor industrialiseringen betød, at arbejdspladserne rykkede fra landbruget til byernes virksomheder, og det kom især provinsbyerne til gode.

»Årsagen, til at de store provinsbyer er gået så meget frem, er, at der har været noget at leve af lokalt. Udviklingen af både industri og andre fremstillingserhverv som håndværk har været med til at sprede muligheder for at finde gode job flere steder. Der er kommet mere handel, ligesom statens investering i jernbaner og kommunikation også har givet et stort boost rundt omkring,« siger Hans Thor Andersen, forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet.

De store provinsbyer adskiller sig især ved at have fortsat væksten fra 1971 til 1996, hvor landet som helhed i mindre grad havde vækst i befolkningstallet, og hvor det ligefrem faldt i hovedstaden. Det handler blandt andet om, at velfærdssamfundets udrulning af børnehaver og skoler frigav en masse arbejdskraft, navnlig uden for storbyerne og Hovedstaden, forklarer Hans Thor Andersen.

»I efterkrigstiden og helt op til oliekrisen var det i hovedstadsområdet, at den offentlige velfærdsservice blev udbredt først. Med kommunalreformen i 1970 blev det implementeret i resten af landet og gav også uden for de store byer en stigning i beskæftigelsen. Det øgede arbejdsstyrken en hel del, at kvinderne kom på arbejdsmarkedet, og den udvikling skete lidt før i hovedstaden end i andre dele af landet. Det er den slags, der har trukket de her provinsbyer kraftigt frem efter 1970’erne.«

Parcelhusene knopskød i Ølstykke-Stenløse

Den absolut mest markante udvikling blandt de byer, der i dag har over 20.000 indbyggere, er sket i Ølstykke-Stenløse. Som navnet antyder begyndte den som to byer, men den store befolkningsvækst i begge byer har betydet, at de er vokset sammen og siden 2010 statistisk har været betragtet som én by. I 1921 boede der kun 960 mennesker, mens det i 2021 var steget til 22.147. Historien her viser især et billede på parcelhusenes fremkomst i 1960’erne og 1970’erne.

»Helt op til midten af 1960’erne var både Ølstykke og Stenløse overvejende landlige. Der var landbrugsjord, og en lille stationsby i begge byer. Det var to små landsbyer, der havde deres kirke og havde lignet sig selv helt tilbage fra landbotiden. Men i 1960’erne sker der pludselig noget. Folk i København fik flere penge og ville bo i hus, og så kiggede de på deres økonomi og geografien, og jo længere man kom fra København, jo billigere var det at købe byggegrunde, og det kom området til gode,« siger Rolf Kjær-Hansen, der er arkiv- og museumsleder på Egedal Arkiver og Museum.

" "

I Ølstykke og Stenløse kunne man bo tæt på hovedstaden, hvor der var god infrastruktur, og der var huse, der var til at betale. Både dengang og i dag var man også meget tæt på naturen i området i sammenligning med de forstæder, der stort set er vokset sammen med København. Den store tilflytning ændrede markant på det fysiske udtryk i det gamle landbosamfund i takt med, at især gårdhavehuse, rækkehuse og traditionelle parcelhuse skød op, og der blev bygget børnehaver og skoler til de mange børn. Men det gav også en anden type liv til lokalsamfundet.

»Det er gået enormt stærkt, fra at man gik fra et traditionelt landbosamfund til at blive en forstad. Jeg tror, at der har været en pionerånd i området, fordi der blev bygget voldsomt meget på samme tid, så alle var nybyggere. Det synes jeg, man kan se leve videre i forenings- og fritidsliv, hvor rigtig mange er indstillet på, at man skal skabe noget sammen,« siger Rolf Kjær-Hansen.

Selvom Ølstykke-Stenløse i dag er vokset sammen, så tror Rolf Kjær-Hansen ikke, at beboerne selv oplever, at de bor i en stor provinsby.

»Jeg tror ikke, at man i Ølstykke-Stenløse opfatter sig som en provinsby på lige fod med f.eks. Køge og Herning. En del beboere vil stadig opfatte det, som om at de bor i to selvstændige byer, som før de voksede sammen,« siger Rolf Kjær-Hansen.

Tekstilfabrikker drev Herning frem

Herning er den provinsby i Jylland, der har haft den allerstørste vækst i befolkningstallet fra 1921 til 2021. Her er man gået fra 8.855 til 50.531 indbyggere, og her handler udviklingen ikke om danskernes lyst til at få et hus med have.

»Der er én ultimativ forklaring på Hernings befolkningsvækst i de 100 år, og det er tekstilindustrien,« siger Jesper Meyer Christensen, der er samlingschef på Museum Midtjylland.

Helt tilbage fra 1600-tallet har man kendt til organiseret behandling af uld på Herningegnen, som havde meget næringsfattig jord, men til gengæld nogle gode heder, hvor bønderne kunne holde får. Bønderne lærte sig først at strikke strømper, og med industrialiseringen kom maskinerne, så det gik over i trikotage og konfektion. Og med de nye metoder gik væksten endnu hurtigere.

" "

»I slutningen af 1950’erne var der næsten 300 store og små tekstilfabrikker i Herning. Det betød, at byen tiltrak alle de folk, der forlod det gamle landbrugsproduktionsland for at søge arbejde i tekstilindustrien,« siger Jesper Meyer Christensen.

Fordi Herning var så tæt knyttet til tekstilbranchen, så betød væksten også fremgang i befolkningstallet, men da branchen blev ramt af krise, så betød det også, at befolkningstallet faldt. Mens antallet af Herningborgere steg med 88 procent fra 1946-71, så faldt antallet med 5 procent fra 1971 til 1996.

»Der kom oliekriser, og verden åbnede sig på en måde, som betød, at det ikke længere var rentabelt at bedrive tekstilvirksomhed i Herning. Arbejdskraften blev for dyr i forhold til konkurrerende lande i Østeuropa og Asien, og mange af virksomhederne i Herning måtte lukke eller flytte produktionen til udlandet. Fordi Hernings befolkningsvækst lukrerede så meget på tekstilindustriens fremgang, så begyndte de at søge væk, da arbejdspladserne forsvandt,« siger Jesper Meyer Christensen.

Men nedgang blev vendt til ny fremgang, og fra 1996 til 2021 er der kommet 73 procent flere borgere i Herning, så der nu bor over 50.000 i byen. Men denne gang er det ikke tekstilindustrien, der er hele forklaringen. Der ligger godt nok stadig en del tekstilvirksomheder i byen, som beskæftiger designere samt markedsførings- og logistikeksperter og andre, der ikke arbejder direkte i produktionen. Men fremgangen skyldes i lige så høj grad, at vindmølle- og træindustrien er blevet store og har skabt en række følgevirksomheder i Herning.

»Der opstod nye virksomheder, som havde brug for arbejdskraft, og så begyndte folk at flytte til byen igen,« siger Jesper Meyer Christensen.

Han peger samtidig på, at flere uddannelser er åbnet i Herning, og siden 2006 har man endda været universitetsby, da eksport- og ingeniørskolen blev en del af Aarhus Universitet. Endelig har Herning i mange år været kendt som en messeby, og det er heller ikke uden betydning.

»Med Jyske Bank Boxens indvielse i 2010 blev der skabt nogle arbejdspladser, fordi det satte en streg under Herning som event-by,« siger Jesper Meyer Christensen.

" "

Udviklingen over de 100 år har betydet, at vi på landsplan er gået fra, at 18 procent af befolkningen i 1921 boede i en af de 29 største provinsbyer, til, at det i dag er 27 procent. Hovedstadsområdet er gået fra at huse 23 procent til 28 procent, mens landområder og mindre provinsbyer er gået fra 59 procent til 45 procent i 2021.

»Der er et knæk i 1990’erne, der ligner den internationale udvikling, hvor det pludselig er storbyerne, der suger investeringer og videnstunge eller serviceerhverv til sig. Det har en tendens til at klumpe sig sammen de steder, hvor der i forvejen er mange af samme slags. Den udvikling har helt klart gavnet København, men det er en interessant pointe, at den her analyse viser, at det er provinsbyerne, der har trukket det længste strå i den største del af perioden,« siger Hans Thor Andersen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Jan Christensen, KL’s kontor for Analyse og Makro

Analysenotat

Analysenotat Urbaniseringen i Danmark de seneste 100 år

×

Log ind