25. september 2022

Hver tredje kommune arbejder allerede nu på tilpasning til stigende hedebølger og tørke

Ny rundspørge viser, at på bare ét år er andelen af kommuner, der arbejder med planer for, hvordan vi kaperer stigende temperaturer og flere tørkeperioder, steget fra omkring hver tyvende til hver tredje kommune. Varme og tørke skaber blandt andet problemer med ekstra ophedning af byområder og flere naturbrande – men det skaber også behov for særlige indsatser på sundheds- og ældreområdet.

Tørke og varme har denne sommer hærget i store dele af Europa – også herhjemme. Og vi skal vænne os til det, da DMI’s fremtidsscenarier forudsiger, at både temperaturen og antallet af tørre dage vil stige i de kommende år.

Flere og flere kommuner er derfor også gået i gang med at forberede sig på fremtidens tørrere og varmere klima. Det viser en ny rundspørge, hvor andelen af kommuner, der har varme og hedebølger som en del af deres klimatilpasningsplaner, på bare ét år er steget fra 5 til 33 procent. 30 procent af kommunerne tager også højde for tørke deres planer. Det er 23 procentpoint flere set i forhold til 2021. Derudover svarer en stor andel af kommunerne, at de skal i gang med at se på, hvad de skal gøre ved tørke- og varmeproblematikken.

"Søjlediagram der viser, at andelen af kommuner der har varme/hedebølger som en del af deres klimatilpasningsplan er steget fra 5 til 33% fra 2021til 2022"

Ifølge Mark R. Payne, klimaforsker ved DMI og ansvarlig for DMI’s klimaatlas er den gennemsnitlige temperatur i Danmark siden 1870’erne steget med cirka 1,5 grader, og den forventes at været steget med yderligere 3,4 grader i slutningen af dette århundrede, hvis man tager udgangspunkt i DMI’s worst-case scenarie for udledning af drivhusgasser i resten af det 21. århundrede.

»Samlet set forventer vi ikke mere nedbør i sommerperioden. Men til gengæld ser vi frem mod, at nedbøren kommer i form af flere kraftige regnskyl eller skybrud - nærmere bestemt en stigning på 70 procent i forhold til, hvad vi oplever i dag. Det betyder jo så også flere tørkeperioder i de mellemliggende perioder,« siger Mark R. Payne.

Han peger på, at den stigende temperatur og de stadigt hyppigere tørkeperioder vil skabe udfordringer for især byområderne.

»I den tørre og varme sommer i 2018 registrerede man i en bestemt uge 250 temperaturrelaterede dødsfald i Danmark. Det blev jeg chokeret over. Jeg tænkte, at det da ikke kan ske i Danmark. Dødsfaldene viser, at der er brug for at tænke over, hvordan vi tilpasser os til det fremtidige klima,« siger Mark R. Payne.

Byerne bliver varmere

Frederiksberg er en af de kommuner, der allerede nu forbereder sig på flere perioder med høje temperaturer og mere tørke. Igennem de seneste år har kommunen brugt fænomenet ’varmeø’ som redskab til at planlægge tiltag for at imødekomme de udfordringer, varmen og tørken giver.

Varmeøer opstår typisk i tætbebyggede byer, hvor temperaturen kan blive markant varmere end temperaturen i landlige omgivelser. Varme øer skyldes byens design med tæt bebyggelse og høje bygninger, som absorberer varmen. Temperaturen stiger, da bygningsmaterialer og asfalt har en høj varmekapacitet. Varmeøer kan være ekstra intense lokalt på arealer med for eksempel mørkt tag- eller vejbelægning, og steder hvor luften er stillestående.

"Søjlediagram der viser, at andelen af kommuner der har tørke som en del af deres klimatilpasningsplan er steget fra 7 til 30% fra 2021til 2022"

»Når man ser på DMI’s statistikker, er vi den varmeste kommune i Danmark. Dermed er vi også enormt udsatte for varmeøer. Vi har valgt at skrive ind i vores politiske strategier, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at få færre varmeøer og undgå, at de opstår. Det betyder, at når vi arbejder med udviklingsprojekter og klimatilpasning, så ser vi på, om der er en konkret udfordring med en varm ø,« fortæller Lene Stolpe Meyer, projektleder for klimatilpasning i Frederiksberg Kommune.

Kommunen har ud fra data fra 2002 til nu - og specifikt fra den varme sommer 2018 - fået udarbejdet et detaljeret varmekort, hvor man for eksempel kan se, hvilken side af en bestemt baggård, der er varmest.

»Det bruger vi til at planlægge efter. Har vi en ’varmeø’, kan man plante træer, lave grønne vægge eller grønne tage, som nedsætter temperaturen og ikke suger varme til sig på samme måde som et sort tag. På en varm sommerdag kan et sort tag bliver op til 70 grader varmt, hvor et grønt tag med bevoksning kun bliver halvt så varmt,« siger Lene Stolpe Meyer.

"Søjlediagram der viser den forventede ændring i gennemsnitlig årstemperatur i forhold til perioden 1981-2010 ved scenariet med højt CO₂-niveau i DMI’s Klimaatlas"

Hun beskriver også, hvordan man på Frederiksberg kobler vanding af træer og grønne arealer direkte til kommunens skybrudsløsninger med det formål at øge fordampningen fra det grønne og dermed sænke temperaturen. Samtidig arbejder man også på at kunne bruge regnvand til overrisling og dermed nedkøling af veje og pladser, når der er rigtigt varmt.

’Action card’ til hedebølge

En gruppe, der under hedebølger er i særlig risiko for at blive påvirket af varmen, er borgere i kommunernes ældre- og plejesektorer. Der opstår derfor behov for en specialindsats målrettet ældre borgere eller andre svage grupper på plejehjem eller botilbud.

Derfor har man i Skive Kommune skrevet hedebølger ind som et særligt punkt i kommunens beredskabsplan for pleje- og omsorgsområdet. Her findes et ’action card’, som ned i mindste detalje beskriver, hvad personalet skal gøre under en hedebølge.

»Her er for eksempel angivet, at man skal sørge for, at de ældre får nok at drikke, og at man derfor også skal huske at bestille ekstra drikkevarer hjem, at man skal holde ekstra øje med ældre, der får medicin, der gør det vanskeligt for dem at svede, og at visse typer medicin skal opbevares køligere, da de får kortere holdbarhed eller mister virkningen i varme temperaturer,« forklarer Emil Egerod Hubbard, landskabsarkitekt i Skive Kommune.

"Søjlediagram der viser den forventede ændring i antal tørre dage om sommeren ved scenariet om højt CO₂-niveau i DMI’s Klimaatlas"

Han slår fast, at det naturligvis er en selvfølge for personalet på plejeområdet, at ældre skal drikke mere, når det er varmt.

»Men selvom noget er en selvfølge, er det altid godt at nedfælde det, så vi husker det og viser, at det er en opgave, vi vægter højt i kommunen. Samtidigt er det vigtigt, at man forstår og ser klimaforandringerne som noget, der påvirker alle grene af den kommunale forvaltning, og det derfor er vigtigt at forholde sig til, hvordan det påvirker os hver især, og hvad vi kan gøre for at tilpasse os.«

Flere og større naturbrande

Et andet sted man mærker de varmen og tørken er hos Danske Beredskaber, der er brancheforening for de 29 kommunale beredskabsenheder. Her fortæller direktør Jarl Vagn Hansen, at de stadigt længere tørkeperioder betyder flere og større naturbrande end tidligere. For når naturen tørrer ud, er der meget brændbart materiale, og så skal der ikke meget til for at antænde ild, som hurtigt kan brede sig.

»Selv om vi ikke endnu oplever så voldsomme brande, som man ser i Sydeuropa, rykker vi ud til stadigt flere alvorlige brande i naturen. August i år var med over 450 naturbrande ny rekordmåned. Det er cirka tre gange så mange som normalt i august«, siger Jarl Vagn Hansen. 

I den meget tørre sommer i 2018 oplevede han, at man under en brand måtte evakuere beboerne fra nogle landejendomme.

»Vi havde ikke ilden under kontrol og vi var derfor usikre på, om vi kunne redde husene fra at blive spist af flammerne. Jeg har været i branchen i 20 år, og jeg har ikke tidligere oplevet det fænomen i Danmark, men jeg kan da godt frygte, at det er noget, vi kommer til at se igen,« siger Jarl Vagn Hansen.

"Søjlediagram der viser den tidsperspektiv, kommunerne bruger i forhold til klimatilpasning"

En fremtid med flere slukningsopgaver i varme sommerperioder, skaber ifølge Jarl Vagn Hansen flere udfordringer for de kommunale beredskaber.

»Vores tøj og udstyr er designet til det, man kalder offensiv brandbekæmpelse- det vil sige, at vi går ind i et hus og slukker ilden. Vi har derfor tykke dragter og hjelme, der yder god beskyttelse. Men når det er 30 grader, er det for varmt at have sådan en type udstyr på, også hvis man skal bevæge sig rundt i terrænet i længere tid ad gangen. Vi kommer derfor til at overveje, om vi skal have noget andet udstyr, som passer bedre til de større og længerevarende naturbrande,« siger Jarl Vagn Hansen.

Der er således nok at tage fat på, når det gælder arbejdet med at kunne kapere den stigende tørke og varme. Flere kommuner svarer da også i undersøgelsen, at de er i gang med at kigge på, hvordan de skal håndtere fremtidens tørke og hedebølger i forbindelse med udfærdigelsen deres klimaplaner, som forventes færdige næste år. Klimaplanerne indeholder mål og indsatser for at reducere udledningen af drivhusgasser samt tilsvarende mål og indsatser, der imødegår de klimaforandringer i form af varme og tørke, vi oplever nu.

Af Kim Andreasen

×

Log ind