25. september 2022

Flere 40+årige SOSU-elever giver rekordmange lærepladsaftaler

I 2021 blev der indgået 47 procent flere lærepladsaftaler på SOSU-uddannelserne set i forhold til 2017. Næsten hver anden af de godt 3.000 ekstra aftaler er med elever på over 40 år. Det viser ny Momentum-analyse. Udviklingen vækker glæde i KL, FOA og Danske SOSU-skoler, som også roser kommunerne for at tage flere elever i lære. Alle understreger dog samtidig, at der fortsat er brug for en massiv indsats for at tiltrække og ikke mindst fastholde elever på SOSU-uddannelserne, da frafaldet stadig er højt.

Flere og flere får en lærepladsaftale på social- og sundhedsuddannelserne. I 2021 blev der indgået over 9.000 aftaler – langt de fleste i kommunerne. Det svarer til en stigning på 47 procent set i forhold til 2017. Det viser en ny Momentum-analyse på baggrund af tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Dykker man yderligere ned i tallene, ser man, at halvdelen af de knap 3.000 ekstra, der i 2021 indgik lærepladsaftaler på social- og sundhedshjælper- og assistentuddannelserne sammenlignet med 2017, er over 40 år. Og omkring hver fjerde er over 50 år.

Stolpediagram der viser hvordan de ekstra lærepladsaftaler på social- og sundhedshjælper- og assistentuddannelsen er fordelt på alder

Udviklingen vækker glæde hos formand for Danske SOSU-skoler, Lisbeth Nørgaard.

»Det er positivt, at vi kan rekruttere flere lidt ældre til vores uddannelse, og at interessen for SOSU-uddannelserne er stigende i den aldersgruppe, og det i en tid, hvor det er forholdsvist nemt at gå ud og finde et job. Der er fordele ved, at vi også kan få elever fra det mere modne segment. De har typisk erfaring fra tidligere ansættelser, som de kan bruge i både uddannelsen, og når de efterfølgende skal ud og arbejde som assistent eller hjælper. Men vi skal naturligvis også have fokus på at unge søger vores uddannelser.«

En af kommunerne, der har mærket en stigende interesse fra den mere modne aldersgruppe til SOSU-uddannelserne, er Frederikshavn.

»Vi oplever et stigende aldersgennemsnit på vores elever. En tendens vi allerede så før COVID-19- pandemien. Og uden at havde konkrete tal er det vores fornemmelse, at der blandt de ældre elever ikke er helt så stort et frafald som hos de yngre,« siger Maika Wissing Mumm Nikolajsen, sekretariatsleder i Center for Sundhed og Pleje i Frederikshavn Kommune.

Stolpediagram der viser udviklingen i antal indgåede lærepladsaftaler på social- og sundhedshjælper- og assistentuddannelserne fra 2017 til 2021

Ifølge hende handler det sandsynligvis om, at de ældre elever er mere fokuserede og har forberedt sig godt til studielivet.

»Vi skal have så stor en variation som muligt i køn og alder på uddannelserne. Det er derfor positivt med stigningen i lidt ældre ansøgere – som i øvrigt hos os udgøres af flere mandlige elever med anden etnisk baggrund end dansk. De har ofte en baggrund som læger eller tandlæger fra deres hjemland, men efter de har fået deres uddannelse afvist som gyldig i Danmark, benytter de muligheden for at tage en SOSU-uddannelse, hvor de kan bruge deres sundhedsfaglighed,« forklarer Maika Wissing Mumm Nikolajsen. 

Momentums analyse bekræfter tendensen fra det nordjyske. Antallet af elever med indvandrerbaggrund er således mere end fordoblet fra 2017 til 2021, så de i 2021 udgør 29 procent af eleverne. Og selv om mandlige elever stadig kun udgør 13 procent, er antallet af mænd, der får en læreplads på en SOSU-uddannelse næsten fordoblet fra 635 til 1.242 i perioden 2017-2021.

Sikker læreplads tiltrækker flere ældre

Også Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, glæder sig over den store fremgang i antallet af elever på social- og sundhedsområdet.

»Rekrutteringsudfordringerne på social- og sundhedsområdet er et de største samfundsproblemer nu og i de kommende år. Det er derfor en rigtig god nyhed for borgerne og for de øvrige medarbejdere på området, at de snart kan få flere kollegaer, og at vi også er lykkedes med at gøre det interessant for folk at skifte til faget senere i livet. Det er i det hele taget godt at se, at uddannelserne er tiltrækkende for alle aldre, køn og etniske baggrunde. For vi har brug for alle dem, der kan og vil, hvis rekrutteringsudfordringerne skal overvindes,« siger Michael Ziegler.

Stolpediagram der viser antallet af indgåede lærepladsaftaler på social- og sundhedshjælper og assistentuddannelsen i henholdsvis 2017 og 2021 fordelt på aldersgrupper

Hos Danske SOSU-skoler roser direktør Lisbeth Nørgaard kommunerne for at leve op til deres forpligtelser fra den aftale om antallet af lærepladser på social- og sundhedsuddannelserne, som blev indgået mellem regeringen, KL, Danske Regioner og FOA i sommeren 2021.

»Når elever, der er kvalificerede, er sikret en læreplads, giver det dem en sikkerhed for deres fremtid –- især økonomisk. Jeg tænker også, at det kan være med til at tiltrække flere ældre, der overvejer et brancheskift til SOSU, at de er garanteret en læreplads,« siger Lisbeth Nørgaard.

Også hos FOA finder næstformanden for Social- og Sundhedssektoren, Vinni Jakobsen, det positivt, at det er lykkedes at øge antallet af lærepladsaftaler.

Hun mener ligesom Lisbeth Nørgaard også, at det har betydning, at flere elever nu er sikret en praktikplads. Og så fremhæver hun, at nogle kommuner har valgt at investere ekstra i at kunne rekruttere og fastholde eleverne ved at give voksenelevløn til elever over 25 år, selv om de ikke har et års erhvervserfaring inden for området, som overenskomsten ellers kræver.

Stolpediagram der viser antallet af indgåede lærepladsaftaler på social- og sundhedshjælper og assistentuddannelsen i henholdsvis 2017 og 2021 fordelt på herkomst

»Flere kommuner giver også elever under 25 år løn under grundforløbet. Det er den slags initiativer, der er med til at gøre uddannelsen attraktiv,« siger Vinni Jakobsen

I forhold til de flere indgåede aftaler med elever over 40 år påpeger hun, at der er brug for faglærte, og at det er godt, at der er flere over 40 år, som føler sig tiltrukket af SOSU-faget.

»De har naturligvis noget mere livserfaring, og måske er de også lidt bedre forberedte på at komme ud i praktik end de helt unge, som risikerer at blive ramt af praksischok. Det er dog afgørende for mig, at vi har det rette mix mellem unge og mere modne elever. Det giver den bedste dynamik på uddannelserne,« siger Vinni Jakobsen.

Højt frafald skal ned

Men selv om antallet af indgående lærepladsaftaler slår rekord, understreger formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg Michael Ziegler, at det desværre ikke er ensbetydende med, at vi er i mål i forhold til at have løst de store rekrutteringsproblemer. En tidligere Momentum-analyse har vist, at der kan mangle op mod 16.000 social- og sundhedsassistenter og -hjælpere i 2030. Det skyldes ikke mindst det store frafald på uddannelserne. Momentums analyse viser her, at mere end hver femte elev på hovedforløbet er stoppet efter to år.

»I dag glædes vi over, at det er lykkedes få flere ind i uddannelserne, men i morgen er der stadig en stor opgave i at holde fokus på at fastholde de flere, der er startet. Her har vi – skoler og arbejdspladser i fællesskab – en opgave i sikre, at dem, der har valgt uddannelsen til, ikke falder fra undervejs,« siger Michael Ziegler og giver nogle eksempler på områder, der skal fokuseres på:

»Det handler blandt andet om fokus på skolerne på at gøre eleverne praktikparate, en bedre modtagelse af SOSU-elever på arbejdspladserne, en styrket og professionel praktikvejledning og større fokus på elevernes forskellige behov for eksempel i forhold til tosprogede, hvor vi stadig mangler at finde den gode løsning.«

Stolpediagram der viser frafaldet blandt elever der i 2019 startede på hovedforløbet på henholdsvis social- og sundhedshjælper- og assistentuddannelsen 3, 6, 12 og 24 måneder efter start

Også FOA og Danske SOSU-skoler er bekymrede for den fremtidige rekruttering til SOSU-uddannelserne.

For sektornæstformanden i FOA løses problemet med det høje frafald blandt andet ved at give praktikvejlederne gode vilkår, såsom kompetencer og tid til at give den enkelte elev opmærksomhed.

»Jeg plejer at sige, at praktikopgaven er en kerneopgave for plejesektoren på lige fod med at få fru Hansen ud af sengen. Mange steder er der for travlt til at tage sig særligt af eleverne, få dem til at føle sig velkomne og inkluderede i det faglige fællesskab. Jeg mener, at praktikstedet i langt højere grad skal tilpasse sig eleven og ikke omvendt. Det gælder for eksempel i forhold til at få elevens privatliv og arbejdsliv til at hænge sammen,« siger Vinni Jakobsen.

Lisbeth Nørgaard håber, at de flere indgående lærepladsforløb kan gøre en forskel og mindske frafaldet på SOSU-uddannelserne. Men hun peger dog på, at det langt fra er sikkert, at det ender sådan.

»Vi kæmper fortsat med et højt frafald på uddannelserne. Både skoler og oplæringssteder har stor fælles fokus på at lave initiativer der fremmer at flere elever gennemfører uddannelsen.  Vi har især fokus på overgangene mellem skole og praktik, hvor der er størst risiko for frafald. På skolerne kan vi forberede eleverne på praktikken gennem eksempelvis simultationstræning, og på oplæringsstederne kan de lette overgangen med for eksempel gode introforløb, så eleverne føler sig velkomne og trygge. Vi bør ligeledes have stor fokus på de sproglige barrierer, som er en stor udfordring for mange elever.« forklarer formanden for Danske SOSU-skoler.

Kommunerne vil SOSU-eleverne

Frederikshavn Kommune er en af de kommuner, som gør særligt meget ud af, at SOSU-eleverne oplever overgangene fra skole til praktiksted og omvendt som smidige.

»Helt aktuelt har vi ansat en psykolog, som tager samtaler med eleverne om det ofte svære skift mellem skole og praktiksted, og de forventninger de har til både dem selv og praktikken. Det er et led i et tværkommunalt projekt om overgange i elevforløbene. Vi har også sammensat et introforløb, udarbejdet en håndbog for elevforløb i kommunen, og så følger vores to uddannelseskonsulenter eleverne helt tæt. Den nære relation mellem konsulenterne og eleverne gør, at man kan tage problemer i opløbet, så de ikke udvikler sig, og potentielt fører til, at eleven falder fra,« forklarer Maika Wissing Mumm Nikolajsen.

Stolpediagram der viser antallet af indgåede lærepladsaftaler på social- og sundhedshjælper og assistentuddannelsen i henholdsvis 2017 og 2021 fordelt på køn

Den røde tråd er ifølge sekretariatslederen, at kommunen følger eleverne tæt hele vejen fra start til slut i uddannelsesforløbet, og at de dermed kan mærke, at kommunen virkelig vil dem og sætter pris på, at de har valgt netop uddannelsen som SOSU-assistent eller -hjælper.

Ud over indsatsen for at fastholde eleverne, har man i Frederikshavn Kommune også sat gang i flere tiltag for at tiltrække flere til uddannelserne.

»Vi er synlige ude på ungdomsuddannelserne, vi er aktive på de sociale medier, og så ansætter vi eleverne løbende. Hvis vi ikke har plads med det samme, opfordrer vi ansøgerne til at blive afløsere, indtil de kan begynde. Det er der mange, der tager imod,« siger Maika Wissing Mumm Nikolajsen, der tilføjer, at kommunen lige nu får flere ansøgere, end der er praktikpladser.

Af Kim Andreasen

Analyse: Christian Larsen, konsulent i KL's Arbejdsgiverpolitisk Center

×

Log ind