13. januar 2022

Markante forskydninger i væksten på tværs af landet

Siden finanskrisen er en stigende del af Danmarks bruttonationalprodukt blevet skabt i København og dens omegnskommuner, men to tredjedele bliver fortsat skabt uden for hovedstaden. Udviklingen har flere forklaringer, men afspejler blandt andet, at flere aktiviteter generelt samles om større byer, og at arbejdspladserne fortsat forsvinder fra landbrug og industri, som især fylder meget i Vestdanmark. Der er dog masser af lys forude i landområderne, hvis omstillingen går godt.

Siden finanskrisen er der sket markante forskydninger i, hvor og hvordan væksten i Danmark skabes. Selvom der har været fremgang i alle landsdele, er der sket en yderligere koncentrering af den økonomiske aktivitet i og omkring København. Det viser en ny Momentum-analyse, der har set på udviklingen i BNP i årene siden finanskrisen.

Mest tydeligt er det, når man ser på udviklingen i bruttoværditilvæksten, som populært dækker over de enkelte branchers bidrag til BNP fratrukket moms og produktskatter. Den er steget i samtlige landsdele, men i København og Københavns Omegn har de årlige vækstrater i perioden 2006-2019 været 2,5 procent, hvilket er mere end dobbelt så meget som landsgennemsnittet på 1,2 procent.

Udviklingen afspejles også i, at andelen af Danmarks BNP, der bliver skabt i København og omegn samlet, er steget fra 29 procent til 33,5 procent i samme periode. Østjylland er den eneste anden landsdel, der har øget sin andel i samme periode, mens andelen er faldet mest i Vest- og Sydsjælland og Nordjylland.

Det er dog vigtigt at bemærke, at København trods fremgangen kun står for en tredjedel af BNP, mens resten skabes i resten af landet. Det siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, professor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet og tidligere overvismand.

»Det er slet ikke København det hele, hvilket også understreges af, at det kun er en tredjedel af den samlede økonomiske aktivitet, der foregår i København. Det her er ikke et spørgsmål om København contra resten af landet, det er mere et spørgsmål om de større byer contra landområder. Det er, når vi ser på det på den måde, at vi især kan se en forskel i den økonomiske vækst,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Der er flere forklaringer på, at både København og omegn samt Østjylland med Aarhus udgør en større del af dansk økonomi. En er den såkaldte agglomerationseffekt.

»Der er sandsynligvis en produktivitetsgevinst, når virksomheder ligger geografisk tæt, og medarbejdere er fysisk tætte på hinanden. Det giver en masse udvikling, kort transporttid, og så giver det en hel masse interaktion mellem mennesker og virksomheder, som kan vise sig at være produktivt. Det er noget, der entydigt trækker i retning af, at vi får koncentreret mere og mere erhvervsaktivitet på de her begrænsede geografiske områder, hvor der i forvejen bor mange mennesker,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

En anden konkret forklaring på Københavns fremgang er, at produktiviteten i industrien er mere end dobbelt så stor i Københavns Omegn, som den er på landsplan. Det skyldes især, at den højproduktive medicinalbranche udgør en meget større del af industrien her end i resten af landet. På landsplan udgør branchen ca. 7,5 procent af de beskæftigede i industri-, råstof- og forsyningsbranchen, mens det for Københavns Omegn er godt 28 procent.

»At medicinalbranchen ligger i Københavns omegn kan også være et udtryk for den her agglomerationseffekt. Private virksomheders forskningscentre, vil man gerne have liggende tæt på universiteter. Der kan ligge en helt banal fordel i, at dem, der bliver uddannet på universitetet, ikke skal flytte sig meget for at få et arbejde i en type virksomhed, hvor de kan bruge deres uddannelse,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

København er vækstlokomotiv, men alle er med

Den tidligere overvismand mener, at det med snævert økonomiske briller kan have været en god udvikling, at en større del af den samlede økonomi udspringer af København og Østjylland, men det har også andre konsekvenser.

»Det er forbundet med nogle produktivitetsgevinster, og det vil betyde, at samfundet i gennemsnit bliver rigere, og mulighederne også for velfærd er bedre i hele landet. Men måske er der nogle værdimæssige og kulturelle tab forbundet med det, fordi det kan betyde, at landet bliver meget tyndt befolket i yderområderne. Det, kan man synes, i sig selv er beklageligt, og der kan være en række grunde til, at man siger, at det er noget, vi ikke ønsker,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Om og hvordan man vil afbalancere det, er grundlæggende et politisk spørgsmål, og det handler om, at man skal afgøre, om det er en værdi i samfundet, at alle ikke klumper sammen i byerne.

»Hvis samfundet synes, at der skal bevares en aktivitet, en bosættelse og en kultur i landområderne, så har vi også lov til at sige, at de produktivitetsgevinster, der kan være ved at samle folk og virksomheder i byerne, de skal ikke have lov til at være enestyrende, og det er i orden, at samfundet bruger nogle ressourcer på at fastholde aktivitet, bosættelse og kultur i landområderne,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Analysen viser samtidig, at folk pendler mere og længere end førhen, hvorved beskæftigelsen i landområderne også fortsat ligger højt, selvom arbejdspladserne i højere grad centrerer sig i byerne. I 2008 pendlede 39 procent af danskerne til en anden kommune for at arbejde, mens det var steget til 44 procent i 2019. Den gennemsnitlige pendlingsafstand er samtidig steget fra 19 til 22 kilometer.

KL’s formand Jacob Bundsgaard mener, at det er vigtigt, at vi ikke lader forskelle i den økonomiske vækst føre til, at der skabes økonomiske A- og B-hold på tværs af landet.

»Det er helt enormt vigtigt, at vi holder fast i sammenhængskraften i vores land – også når vi ser på de økonomiske aspekter. Det er godt for hele Danmark, at vi har et vækstlokomotiv som København, men det er også godt og vigtigt at huske på, at langt størsteparten af danskerne arbejder uden for København og også er med til drive væksten frem,« siger Jacob Bundsgaard og understreger:

»Ingen landsdel kan drive Danmark fremad alene, og i en tid, hvor konkurrencen fra udlandet bare bliver større og større, er det vigtigt, vi står sammen og anerkender hinandens spidskompetencer og giver plads til de behov og muligheder, vi hver især har. Mulighederne for vækst skal understøttes i hele landet.«

Fra produktion til service

En anden faktor, der er medvirkende til forskellene i væksten i de enkelte landsdele, er sammensætningen af brancher. Industrien fylder især i en række jyske kommuner med Billund som topscorer. Her var 31 procent af arbejdspladserne i 2019 i industrien. Det har samtidig været faldende, og Momentums analyse viser, at cirka 15 procent af arbejdspladserne i både den primære sektor (landbrug, fiskeri, skovbrug) og industrien er forsvundet i perioden 2008-2019, så det nu udgør henholdsvis 2,2 og 10,9 procent, mens det blandt andet er steget i brancherne ’Erhvervsservice’, ’Information og kommunikation’ samt ’Kultur, fritid og anden service’.

»Alle landsdele kan ikke vokse lige meget hele tiden, og noget af udviklingen skyldes givet vis den bevægelse, vi ser her og har kendt lige siden tiden efter anden verdenskrig, hvor antallet af beskæftigede i først landbruget og siden industrien begyndte at falde. De er i stedet blevet ført over til forskellige former for serviceerhverv, som i højere grad har ligget i og omkring de store byer,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Denne overordnede trend, hvor produktionsstrukturen forskyder sig mod serviceydelser, har i første omgang effekter i nogle områder af landet

»Hvis du har meget landbrug og industri i et område og meget lidt serviceproduktion, så er det klart, at det første, der sker, er, at man bliver ramt af nedgangen i landbrug og industri, så der forsvinder arbejdspladser,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Han påpeger dog, at der også i fremtiden bliver brug for masser af landbrugs- og industrivarer, og at medicinalindustrien også er en del af den samlede industribranche, som ingen forudser, vil gå ned. Og så minder han om, at der også kan være lyse udsigter for andre landsdele end København, hvis man formår at omstille sig på den rigtige måde.

»Det er ikke sådan, at de store byer har overtaget alting, og selvom den overordnede trend, hvor vi bevæger os mod beskæftigelse i serviceerhverv, vil fortsætte, så er der ikke nogen naturlov, der siger, at det ikke kan ske i yderområderne. Hvis de kan få nogle ansatte, så kan en moderne servicevirksomhed sagtens ligge der,« siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk
Analyse: Niels Storm Knigge, KL’s kontor for Analyse- og Makro

×

Log ind