Kampen om arbejdskraft kan ramme både velfærd og vækst

Allerede i dag må virksomheder, kommuner og hospitaler på flere områder spejde forgæves efter ansøgere til deres opslåede stillinger, og selvom rekrutteringsproblemerne er større end i årevis, så viser en helt ny analyse, at der kun er udsigt til en endnu hårdere kamp om arbejdskraften i de kommende år. Og det kan komme til at gå udover både velfærd og vækst, hvis ikke der findes løsninger.

Analysen viser med baggrund i data fra Finansministeriets opdaterede 2025-plan, at arbejdsstyrken frem mod 2030 vil vokse med 50.000 personer, men kun hvis tilbagetrækningsreformerne slår igennem. I den samme periode får man dog alene i det offentlige brug for hele 44.000 ekstra medarbejdere, hvis serviceniveauet, forstået som samme antal medarbejdere pr. bruger, skal opretholdes. Hvis man forudsætter, at det offentlige får alle de medarbejdere, man her har brug for, er der altså kun 6.000 ekstra medarbejdere tilbage til den private sektor. Og det er en privat sektor, som i gennemsnit de seneste 20 år årligt har øget beskæftigelsen med 10.500 ekstra om året. Hvis den beskæftigelsesvækst skal fortsætte, vil det kræve omkring 95.000 ekstra i arbejdsstyrken i 2030. Der vil derfor mangle omkring 90.000 personer på det danske arbejdsmarked i 2030.

Landet over oplever kommuner allerede nu markante rekrutteringsudfordringer. Det gælder i særdeleshed på ældreområdet, forklarer KL’s formand Jacob Bundsgaard.

»Udfordringen bliver kun større i de kommende år i takt med at der bliver flere og flere ældre, som får brug for pleje og omsorg. De her tal viser tydeligt, at hvis vi skal kunne levere god velfærd, er der brug for en bred erkendelse af, at vi hurtigst muligt skal i gang med at finde løsninger. Vi bliver nødt til at se på, hvordan vi grundlæggende vil prioritere behovet for arbejdskraft i vores alles velfærdssamfund – og hvilke løsningsspor vi i særlig grad vil lægge vægt på,« siger Jacob Bundsgaard.

Antallet af 80+årige forventes at stige med omkring 150.000 frem til 2030, hvor der vil være omkring 431.000 80+årige. En stigning, som vil øge behovet for medarbejdere i ældreplejen, og bare antallet af SOSU-ansatte skønnes at skulle forøges med 15-20.000 i 2030.

Også i virksomhederne mærker man allerede nu manglen på arbejdskraft, forklarer Steen Nielsen, vicedirektør i DI, som frygter, at det kan komme til at gå udover væksten, hvis ikke der findes løsninger.

»Det er jo ikke kun et fremtidsproblem. Der er virkelig en stor mangel på medarbejdere i alle brancher i den private sektor, hvilket betyder, at vi mister noget vækst i Danmark, fordi virksomhederne må sige nej til opgaver. Det ser vi allerede i dag i for eksempel i byggebranchen. Så det går udover vores indtjening og vækst i samfundet, hvis vi ikke får løst arbejdskraftudfordringen,« siger Steen Nielsen

Arbejdsudbud og produktivitet skal op

Spørger man Philipp Schröder, professor i økonomi ved Aarhus Universitet, er især øget produktivitet og arbejdsudbud svarene på, hvordan vi skal overkomme arbejdskraftudfordringerne, da vi ikke kommer til at have store årgange, der løser vores arbejdskraftudfordring

»På grund af produktionsformerne er det teknisk lettere at generere produktivitetsstigninger i industrien end i servicesektoren, og dermed er der større potentiale i den private end den offentlige sektor. Serviceproduktion kræver mennesker, og mennesker er det relativt sværere at optimere en masse på i forhold til en Ford-t-produktion, hvor bilerne bare kører af båndet,« siger Philipp Schröder.

Han mener dog, at det offentlige også har noget at hente i produktiviteten blandt andet ved en større grad af udlicitering. Og så handler det om at holde arbejdskraften på arbejdsmarkedet.

»Det andet store svar er at indrette samfundet, så folk går senere eller langsommere på pension. Det er nok den nemmeste og mest sikre vej til at sikre balance i efterspørgslen og udbuddet af arbejdskraft. Resten må vi tiltrække og bytte os til med omverdenen, og det kan vi med mange af de ting, vi konsumerer, men også her er det sværere for den offentlige sektor. Selvom fængselspladser bliver flyttet til Kosovo, har jeg lidt svært ved at se, at man bliver genvalgt, hvis vi gør det samme med ældreplejen,« siger Philipp Schröder.

Produktivitetsstigningerne skal blandt andet komme fra ny og bedre anvendelse af teknologi, hvor automatiseringspotentialerne dog ikke er nær så udtalte i den offentlige sektor, som det er i industriproduktionen.

»Jeg ser ingen efterspørgsel på at aflevere børn til en robot i børnehaven. På den måde vælger vi jo, hvordan vi vil indrette samfundet, og må så leve med, at der er noget andet, man ikke kan få. For der er nogle tærskler, vi skal hoppe over. SOSU-assistenten kunne jo have en digital assistent, der briefer præcist om alt fra piller til fritidsinteresser i snakken med hr. Jensen, men det ser vi ikke på grund af modstanden mod at tage det menneskelige ud,« siger Philipp Schröder.

Han påpeger, at selvom vi ved, at der er uudnyttede produktivitetspotentialer i både den private og offentlige sektor, så er det lettere sagt end gjort at opfylde.

»Hvis det var let, var det nok også allerede gjort. Vi kan godt finde knappen, men den er ikke altid lige populær at trykke på og kræver nogle politiske krumspring og måske også en lidt anden velfærd, end den vi kender i dag. Men hvis vi ikke får folk til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet og øger produktiviteten, så må politikerne i gang med at diskutere, hvad der er velfærd, og hvad vi ikke skal have.«

Skal skrues på alle knapper

Vicedirektør i DI, Steen Nielsen, mener, at det især er arbejdsudbuddet, vi skal sørge for at øge, og efterlyser politiske initiativer til at skaffe flere medarbejdere.

»Effekterne af tilbagetrækningsreformerne aftager i disse år, og samtidig har man indført seniorpension og tidlig pension, så folk kan trække sig tidligere tilbage, hvilket jeg er bekymret for, bliver meget populært. Det er derfor mere end på høje tid, at man begynder at interessere sig for, hvordan vi øger arbejdsudbuddet. Man kunne for eksempel gøre det attraktivt for seniorer at blive på arbejdsmarkedet ved at øge den gevinst, de har af at fortsætte med at arbejde,« siger Steen Nielsen og tilføjer, at man også skal se på, hvordan man kan tiltrække flere fra udlandet.

Den nye analyse viser, at den private sektor fra år 2000 til 2021 havde en beskæftigelsesvækst på i gennemsnit 10.500 per år, mens det offentlige har været på 2.300. Steen Nielsen påpeger dog, at antallet af offentlige medarbejdere er steget kraftigt siden coronakrisens start, og at det ikke kun relaterer sig til håndteringen af corona.

»Det er en bekymrende udvikling, da det jo øger presset på, hvor få der er til rådighed for de private. Det samme gælder det faktum, at rigtig mange af de offentlige medarbejdere kun arbejder på deltid. Det må derfor være en bunden opgave at få flere folk på fuldtid i det offentlige,« siger Steen Nielsen.

Kommunerne er dog allerede i fuld gang med arbejdet med at få flere på fuldtid, forklarer Jacob Bundsgaard og understreger samtidig, at et enkelt greb ikke kan løse udfordringen.

»Vi skal arbejde på alle fronter - ny teknologi, øget arbejdsudbud, målrettet uddannelse og afbureaukratisering er vigtige tiltag. Og så skal vi selvfølgelig også arbejde med effektiviseringer, nedbringe sygefraværet og få flere op i tid især på SOSU- og pædagogområdet, og her er vi allerede i fuld gang. Men det er ikke nok,« siger Jacob Bundsgaard.

Han påpeger, at selvom man tager alle værktøjer i brug i den offentlige sektor, kan det formentligt ikke løse hele udfordringen.

»Vi er som samfund også nødt til at se åbent på balancen mellem det offentlige og private, hvis vi skal kunne levere god velfærd i fremtiden. Den private sektor har jo også nogle muligheder i forhold til automatisering og outsourcing, som vi ikke har i samme grad i kommunerne. Det er vi nødt til at skele til.«

Christiansborg skal i omdrejninger

Netop arbejdskraftudfordringens store omfang ændrer ifølge Jacob Bundsgaard også vilkårene for, hvordan man laver politik. Christiansborgpolitikerne bliver udover at arbejde på løsninger på udfordringen også nødt til at se på, om nye love og politik beslaglægger arbejdskraft.

»Det er uhyre vigtigt, at politikerne tilpasser deres udmeldinger, så borgerne ikke forventer en højere service, end der er hænder til at levere. Ellers bliver det meget svært at opretholde vores velfærdskontrakt med danskerne. Kan man for eksempel blot afsætte penge i en finanslov til minimumsnormeringer og så regne med, at kommunerne løser det? Eller er man også nødt til at forholde sig til, hvordan man skaffer pædagogerne?« siger Jacob Bundsgaard.

Finansminister Nicolai Wammen vedkender i et skriftligt svar til Momentum, at både den private og offentlige sektor står overfor store rekrutteringsudfordringer, og at man fra regeringens side har fokus på initiativer, der kan afhjælpe udfordringen.

»Det er en velkendt udfordring, at arbejdsstyrken i de kommende år vil stige mindre, end vi tidligere har oplevet. Det er en udfordring for både den offentlige og den private sektor, som vi er fuldt ud opmærksomme på. Men opgaveløsningen vil udvikle sig, teknologien vil udvikle sig, så det konkrete behov kendes ikke præcist på forhånd,« skriver Nicolai Wammen og fortsætter.

»Regeringen har fremlagt en række initiativer med ”Danmark kan mere I”, der på sigt vil kunne får flere ind på arbejdsmarkedet. Der er ligeledes nedsat en Reformkommission, der også har det sigte, at flere skal ind på arbejdsmarkedet, ligesom vi også gerne vil drøfte øget tilgang af udenlandsk arbejdskraft på en klog måde. Det er skridt, der kan øge arbejdsstyrken, men vi er ikke i mål. Vi har en fælles udfordring, som vi skal drøfte videre, og som nok vil kræve mange forskellige tiltag. Dem skal vi finde i fællesskab.«

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk