Ældreboom sætter sundheds- og plejeudgifter under hårdt pres

Antallet af ældre stiger voldsomt i de kommende år, og det vil i den grad sætte sit præg på sundheds- og plejeområdet. På bare 10 år anslår Danmarks Statistik, at antallet af 65+årige vil stige med 215.000 personer, og ikke mindst gruppen af 80+årige vil stige eksplosivt, da der i 2030 vil være omkring 434.000 mod 272.000 i 2020. Udvikling vil ifølge en ny omfattende Momentum-analyse af de kommunale og regionale sundheds- og plejeudgifter til 65+årige sætte budgetterne under hårdt pres. Fra 2019 til 2030 anslås sundheds- og omsorgsudgifterne således at stige med hele 32 procent. 

Ikke mindst kommunerne ser ifølge analysen ud til at komme under et alvorligt pres, da udgifterne til hjemmehjælp, plejehjem/-bolig, hjemmesygepleje, genoptræning, forebyggende hjemmebesøg og rehabilitering stiger med 42 procent til 51,2 milliarder kroner i 2030 mod 36,0 i 2019. Regionernes udgifter til hospitals- og praksissektoren forventes at stige fra 40,0 til 49,3 milliarder kroner svarende til 23 procent. 

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på SDU, betegner udviklingen som en kæmpe udfordring, som kræver handling nu. 

»Tallene taler jo sit tydelige sprog og får mig til at tænke på, hvordan vi dog skal få det her finansieret. For enten skal kommunerne have lov til at sætte skatterne op, staten give et større bloktilskud, serviceniveauet sættes ned eller vi må håbe på rigtig meget sund aldring. Jeg kan i hvert fald ikke se, at man kan effektivisere eller prioritere sig ud af det her ved at spare på andre områder,« siger Jes Søgaard. 

I KL deler næstformand Martin Damm bekymringen. 

»Det haster med at finde en langsigtet løsning, for udfordringen kommer buldrende nu og vil kun vokse sig større i de kommende mange år. Det er derfor bydende nødvendigt, at man på Christiansborg finder ressourcer til at bevare og videreudvikle vores sundheds- og plejeområde. Samtidig er det afgørende, at regeringen får lavet en sundhedsaftale, der sætter rammerne for samarbejdet på tværs af sektorerne og skaber et sundhedsvæsen, der så at sige vil kunne køre længere på literen,« siger Martin Damm.

Også i regionerne oplever man, at de flere ældre og mere patienter med mere komplekse behov lægger et stort økonomisk pres på både sundhedsvæsnet og ældreområdet, forklarer formand for Danske Regioner, Stephanie Lose, i et skriftligt svar til Momentum. 

»Oven i det presser udviklingen af nye behandlingsformer, ny medicin og øgede forventninger i befolkningen også vores udgifter på hospitalerne. På den baggrund mener vi, at der – foruden den nødvendige økonomi – er brug for en langtidsholdbar og bred sundhedsaftale fra Christiansborg, der sikrer bedre sammenhæng i de tværsektorielle patientforløb, mere forebyggelse og flere nære sundhedstilbud gennem blandt andet digitale løsninger.« 

Momentum har spurgt sundhedsminister Magnus Heunicke om hans syn på de økonomiske udfordringer og ønsket om en sundhedsaftale, men det har ikke været muligt at få en kommentar.

Enormt finansieringsbehov venter forude

Selvom Momentums analyse kun har fokus på den demografiske udviklings påvirkning af sundheds- og plejeudgifterne, vurderer professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard, at resultaterne giver et meget godt billede af udfordringernes omfang, da de andre faktorer, der kunne bringes i spil, både trækker op og ned. 

»Demograferne i min forskningsgruppe forventer en dansk catch up effekt i forhold til de andre nordiske lande, så der kommer til at være flere meget gamle, end Danmarks Statistik forudsiger. Og det vil jo gøre tallene endnu voldsommere,« siger Jes Søgaard og peger på to faktorer, der kan få udfordringen til at gå i den anden retning. 

»Den ene er sund aldring, hvor man fastholder sine funktioner i længere tid, eller at de sygdomsforløb og svækkelser, der gør en plejeafhængig udskydes. Litteraturen ikke er helt præcis, men noget tyder på, at især kognitive lidelser udskydes. Men det udskyder nærmere udfordringerne i nogle få år, end det løser dem. Samtidig er der specielt inde i Finansministeriet nogen, der forventer, at kommunerne finder på noget ny teknologi, der kan billiggøre plejeindsatserne.«

Som et svar på, at sundheds- og plejeområdet kommer under et stort demografisk pres i de kommende år, bebudede regeringen, at man i februar 2020 ville fremsætte et forslag til en velfærdslov, der skulle sikre, at det demografiske træk på velfærden dækkes, så pengene følger med i takt med, at der bliver flere børn og ældre. Velfærdsloven er sidenhen af flere omgange blevet udskudt, og lader stadig vente på sig. Set fra Jes Søgaards stol er det dog knap så lige til, som det lyder. 

»Det er jo ikke et rent objektivt spørgsmål at beregne det demografiske træk, for der går hurtigt rigtig meget regneark i svaret, og der vil formentlig komme en hel masse forbehold og forudsætninger ind. Det kan også være fair nok, da Finansministeriet jo også skal passe på pengene. Og det er måske også årsagen til, vi ikke har set et udkast endnu, for der ligger nogle dyre ting og venter,« siger Jes Søgaard. 

Samtidig bliver man ifølge Jes Søgaard også nødt til at se på fordelingen i tildeling af ressourcer til sundheds- og plejeområdet, da de markante stigninger i antallet af ældre, rammer kommunerne hårdere end regionerne. 

»Skiftende regeringer har op gennem 00’erne og 10’erne i højere grad tilgodeset sundhedsvæsenet end plejesektoren, og der er man nok nødt til have en eller anden form for opgør. Og her har de dårlige mediesager på plejeområdet også gjort, at mange politikere får svært ved at sige, at vi kan klare det her via prioriteringer og effektiviseringer,« siger Jes Søgaard. 

At især kommunerne kommer til at mærke udgiftsstigninger skyldes, at udgifterne til pleje især ligger i de ældste årgange, som der nu bliver langt flere af. De kommunale udgifter til en 85-årig er således med 82.000 kr. i gennemsnit dobbelt så stor som til en 80-årig og fire gange så så stor som til en 75-årig. 

I kommunerne afventer man også med spænding, hvordan regeringen mere konkret har tænkt sig at udmønte oplægget til velfærdsloven. 

»Vi har et fælles ansvar for at få skabt de rammer, som gør, at den enkelte borger bliver mødt med nærvær og den behandling og omsorg, som han eller hun har brug for. Derfor skal ressourcerne også stå mål med opgaven, og her er det ikke nok, at ressourcerne følger med udviklingen i befolkningen. De skal også kunne give et reelt kvalitetsløft,« siger Martin Damm og fortsætter: 

»Selvom velfærdsloven lader vente på sig, så er det altafgørende, at vi får taget hul på diskussionerne om prioriteringer og løsninger, og det glæder vi os til at drøfte med regeringen ved de kommende økonomiforhandlinger.« 

Selvom formand for Danske Regioner Stephanie Lose finder det positivt, at regeringen anerkender, at demografien er med til at sætte sygehusene under et stort ressourcepres, understreger hun også, at det er vigtigt at huske, at demografien kun udgør en del af presset. 

»Oven i det kommer de stigende udgifter til blandt andet nye behandlingsformer og ny medicin. Samtidig ved vi endnu ikke, hvordan regeringens forslag ser ud, og om staten kommer til at indregne den fulde demografiske effekt. Derfor er det også svært at kommentere på indholdet af loven,« skriver Stephanie Lose.

Det haster med en sundhedsreform

Udover ekstra ressourcer har flere aktører igennem længere tid efterspurgt en sundhedsaftale der kan klarlægge opgavefordelingen på sundhedsområdet, styrke det nære sundhedsvæsen og derved bidrage til stadig at kunne levere ordentlig behandling og pleje til det stigende antal ældre. For eksempel har KL og Danske Regioner tilbage i september 2020 præsenteret 12 fælles pejlemærker for fremtidens sundhedsvæsen. Ved Folketingets åbning tilbage i oktober annoncerede statsministeren, at regeringen i 2021 ville tage hul på forhandlingerne om en sundhedsaftale. Det er dog endnu ikke sket, men i kommunerne er man klar til at tage fat. 

»Der er brug for at komme i gang med forhandlingerne om en sundhedsaftale, så vi kan sikre, at vores medarbejdere på sygehuse, i kommuner og almen praksis også fremover kan hjælpe de mange mennesker, der hver dag har behov for behandling, rehabilitering og pleje. Her er et tættere samarbejde om den enkelte patient helt afgørende, og der skal derfor nationalt aftales klare rammer for lokale, forpligtende samarbejdsstrukturer på tværs af sektorer,« siger Martin Damm og fortsætter: 

»Det nære sundhedsvæsen i form af kommuner og praktiserende læger skal spille en langt større rolle fremover, men det kræver, at vi får styrket de økonomiske og faglige rammer.« 

I Danske Regioner ser formand Stephanie Lose gerne, at en sundhedsaftale bygger videre på de gode erfaringer med samarbejde mellem sektorerne, der allerede findes i dag. Et samarbejde, der kun er blevet styrket under coronakrisen. 

»Vi har længe efterspurgt en bred og langtidsholdbar sundhedsaftale, som kan være med til at omstille og ruste sundhedsvæsenet til de kommende års udfordringer. Derudover er det en forudsætning for at klare det store demografiske pres, at sygehusene får en mere understøttende rolle over for det primære sundhedsvæsen, og at der kommer en national kvalitetsplan for de kommunale tilbud,« skriver Stephanie Lose. 

Jes Søgaard finder det forståeligt, at sundhedsministeren på grund af coronaepidemien ikke har fremlagt et forslag til en sundhedsaftale, men siger samtidig, at man så måske skulle have tænkt alternativt. 

»Du kan ikke bare ignorere de andre problemer, for udfordringerne er jo ikke forsvundet, men bare rykket tættere på. Så måske skulle man have udpeget en ekstra minister, som kunne have taget sig af resten af sundhedsområdet, ligesom ældreomsorgen blev flyttet fra Sundhedsministeriet,« siger Jes Søgaard og giver sit bud på, hvad en sundhedsaftale skal indeholde. 

»Vi skal bl.a. have gjort op med uplanlagt opgaveglidning fra sygehusene til kommunerne på sygeplejeområdet, så det står klart, hvilke opgaver der ligger hvor, og hvordan samarbejdet skal organiseres og finansieres, så det nære sundhedsvæsen kan få en stærkere rolle. Den demografiske udfordring understreger jo behovet for klare spilleregler og klare signaler til primært kommunerne, men også regionerne i forhold til, hvad de kan forvente. Så der er masser at tage fat på,« siger Jes Søgaard.

Af Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk 

Analyse: Peter Fjeldstad Hendriksen og Bodil Helbech Kleist, BOHH@kl.dk