13. april 2021

Flere end 8 ud af 10 virksomheder er tilfredse med jobcentre trods coronanedlukning

En omfattende undersøgelse blandt virksomheder, der har haft kontakt med et jobcenter det seneste år, viser, at flere end 8 ud af 10 er tilfredse med jobcentret. Det er på trods af, at beskæftigelsesindsatsen i længere perioder har været suspenderet.

Selvom jobcentrene lå øde, og mulighederne for fysiske møder var stærkt begrænsede, så var virksomhederne meget tilfredse med jobcentrene sidste år.

Det viser en ny omfattende undersøgelse i 15 kommuner med næsten 4.600 besvarelser fra virksomheder, der har været i kontakt med et jobcenter. 83 procent af virksomhederne svarer, at de har været tilfredse eller meget tilfredse med jobcenteret, mens kun 4 procent har været decideret utilfredse.

Undersøgelsen bekræfter det indtryk Steen Nielsen, vicedirektør i Dansk Industri med ansvar for løn- og arbejdsmarkedspolitik, har.

»Det er mit indtryk, at virksomhedskontakten bliver prioriteret meget højt i de fleste kommuner, og også er blevet det i 2020. Det er rigtig glædeligt, at kommunerne prioriterer det og har en god forbindelse til det lokale erhvervsliv og et blik for, hvad erhvervslivet har behov for, for jo bedre viden man har om jobmulighederne i lokalområdet, jo bedre kan man hjælpe de ledige videre,« siger Steen Nielsen.

Søjlediagram der viser andelen af virksomheder, der er tilfredse eller meget tilfredse med jobcenteret på forskellige områder.

I 2019 var 84 procent af virksomhederne tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til jobcentrene, og det glæder Thomas Kastrup-Larsen, formand for Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalget i KL, at virksomhedernes tilfredshed er fastholdt på det samme høje niveau.

»Der er ikke meget, der har været som det plejer i jobcentrene i 2020. De har været fysisk lukket ned, de har ikke kunnet etablere nye virksomhedspraktikker, og virksomhedskonsulenterne har været frarøvet muligheden for at besøge virksomhederne. Derfor er det virkelig flot, at det er lykkedes jobcentrene at servicere virksomhederne på en måde, så tilfredsheden fortsat er tårnhøj,« siger Thomas Kastrup-Larsen.

I undersøgelsen svarer 60 procent af virksomhederne også, at de i 2020 har fået fremsendt kandidater af jobcentret, 75 procent var tilfredse eller meget tilfredse med jobcenterets evne til at finde en kandidat, der passede til virksomhedens behov, og 49 procent har ansat en medarbejder som følge af samarbejdet med jobcentret omkring rekruttering.

Det glæder beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V), fordi det har været en klar forventning fra Christiansborg-politikerne, at den del blev styrket.

»Jeg synes, det er meget positivt, at jobcentrene opnår de her resultater i undersøgelsen, for partierne bag forenklingen af beskæftigelsesindsatsen har netop tydeliggjort i lovgivningen, at det er en kerneopgave for jobcentrene at bruge mere tid på at understøtte et velfungerende arbejdsmarked gennem en målrettet opsøgende indsats mod virksomhederne,« siger Hans Andersen.

Ringede til 1200 virksomheder

I Ringkøbing-Skjern Kommunes jobcenter greb man det meget konkret an, da landet lukkede ned i foråret 2020. Fra hjemmekontorerne iværksatte jobcentrets ansatte en ringekampagne til omkring 1200 lokale virksomheder for at høre, hvordan situationen var hos dem, og hvordan de så på fremtiden.

»Under den første nedlukning var meget usikkert, og virksomhederne vidste ikke, hvad der var op og ned. Med ringekampagnen havde vi ikke et ønske om at ”sælge” vores samarbejde som det primære, men et oprigtigt ønske om at tage temperaturen hos virksomhederne. Det har vi fået rigtig god respons på, og vi fik fat i mange virksomheder, som overordnet har været rigtig positive over for vores kontakt,« siger Marc Lykke, afdelingsleder for Job og Virksomheder i Jobcenter Ringkøbing-Skjern.

Han forklarer, at man i forvejen havde lagt en ny strategi, der skulle ændre kontakten med virksomhederne fra i høj grad at handle om en konkret kandidat til et job eller et praktikforløb, som virksomheden så kunne sige ja eller nej til, til at have et bredere fokus med virksomhedernes situation som udgangspunktet.

»Da krisen landede var vi gang med det forløb, og selvom året har været meget anderledes, så har det også givet os en mulighed for meget intensivt at øve os på den metode, hvor vi vil være mere brede, opsøgende og nysgerrige på virksomhederne, fordi det var noget af det eneste, som vi kunne i situationen,« siger Marc Lykke.

Han fortæller videre, at de lokale virksomheder især har haft brug for sparring og viden om, hvad kommunen kunne hjælpe dem med i forbindelse med nedlukningen og vilkårene for de ting, man plejede at hjælpe med ift. rekruttering, opkvalificering og fastholdelse af ledige kandidater. Det går igen i undersøgelsen, hvor 49 procent af virksomhederne svarer, at jobcentret har kunnet hjælpe med vejledning om gældende regler om praktik og løntilskud i forhold til coronakrisen, mens 32 procent peger på rekruttering.

Virksomhedspraktikker er savnet

Selvom tilfredsheden blandt virksomhederne ikke har lidt et knæk, er der dog ingen tvivl om, at de mange coronarestriktioner har gjort det vanskeligere at være ledig. Jobcentrene er nemlig stadig underlagt forskellige coronarestriktioner og blandt andet bliver det først fra den 15. april igen muligt oprette nye virksomhedspraktikker og løntilskud for ledige. Og det er især her, jobcentrene skal sætte ind for blandt andet at hjælpe det stigende antal langtidsledige. Det mener Steen Nielsen, DI.

»Det synes jeg virkelig, der er behov for, for det går ud over dem, der er ramt af ledighed i denne krisesituation, at man har lukket ned for virksomhedspraktikker, og det giver nogle ringere forudsætninger for jobcentrene i forhold til at hjælpe folk videre,« siger Steen Nielsen.

Hans Andersen (V) har især fokus på de langtidsledige og peger også på virksomhedspraktik og løntilskud som centrale redskaber.

»Hvis man vil sikre, at de langtidsledige ikke hænger fast i langtidsledighed i alt for lang tid, så mener jeg, at virksomhederne er nøglen. Man skal bruge virksomhedspraktik og løntilskud, for det er det, der virker. Jeg tror på, at den tætte dialog og det tætte samarbejde mellem jobcentre og virksomhederne er væsentlig,« siger Hans Andersen.

I Ringkøbing-Skjern forventer afdelingsleder Marc Lykke også, at der kommer gang i virksomhedspraktikker og løntilskud igen, når det bliver muligt, men han peger også på, at nedlukningen har givet erfaringer som betyder, at praktik måske ikke altid skal være udgangspunktet.

»Virksomhedspraktikker virker, og det har været rigtig ærgerligt og træls, at de har været lukket ned, men i den her periode, hvor virksomhederne ikke har haft mulighed for at vælge den sikkerhed, der ligger i en virksomhedspraktik, hvor de kan afprøve en kandidat, har vi set, at det alligevel godt kan lykkes få ansat kandidater uden praktikken som løftestang,« siger Marc Lykke.

Han tilføjer, at det ikke betyder, at virksomheder altid skal være parate til at ansætte en kandidat på fuld tid fra starten.

»Man kan godt lave løsninger, hvor man starter med et lønnet arbejde på færre timer, så det ikke behøver være alt eller intet, men vi skal helt klart være bedre til at gå fra paradigmet om, at det er praktik, der fylder, til at det er reelle job og uddannelse, der fylder,« siger Marc Lykke.

I Ringkøbing-Skjern har man også brugt coronaperioden på at implementere et digitalt univers til sine ledige kandidater, der flytter noget af rådgivningen væk fra de lovpligtige fysiske samtaler til de lediges stuer, så tiden mellem samtaler bruges mere effektivt. Samtidig har man også haft mere kontakt med virksomhederne på telefon og videoopkald. 

»Der ligger en åbenlys erfaring i, at videomøder og telefonsamtaler i et eller andet omfang godt kan blive en del af vores fremadrettede arbejdsmetoder. Vi har tidligere holdt meget fast i, at vi hver gang skulle have en fysisk samtale med virksomhederne, men det er klart, at vi nu skal have nogle gode snakke om, hvornår det giver mening med et videomøde, og hvornår det giver mening at komme ud,« siger Marc Lykke.

Den overvejelse mener Hans Andersen (V), at man bør have i alle landets jobcentre.

»Vi er alle sammen blevet meget klogere på, hvordan vi kan bruge digital kommunikation på en god og ordentlig måde, så jeg synes bestemt også, at jobcentrene skal bruge deres erfaringer, så de ledige og virksomhederne får gevinst af det,« siger Hans Andersen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk

Analyse: Bjarke Bruun Petersen, konsulent i KL’s kontor for beskæftigelse og integration

 

  • PDF

    Momentum nr. 7, 13. april 2021.pdf (1)