18. marts 2021

Hjemmehjælp har kurs mod halvering, hvis ikke der skaffes flere hænder

Det kræver flere hænder og flere penge, hvis ældreplejen skal kunne følge med det stigende antal ældre, ellers vil antallet af hjemmehjælpstimer til de 80+årige være tæt på halvereret om 15 år, viser ny Momentum-analyse. Det kan få konsekvenser for velfærdsstaten, hvis ikke det lykkes at finde veje til at klare udfordringen, lyder det fra flere aktører og forsker.

Tid bliver en mere og mere knap ressource i ældreplejen i takt med, at antallet af ældre stiger i de kommende år.

Bare i løbet af de næste 15 år forventes antallet af 80+årige at stige med mere end 200.000, så der i 2035 vil være omkring 475.000. Denne drastiske stigning vil ifølge en ny Momentum-analyse betyde, at antallet af timer, de 80+årige der modtager hjemmehjælp kan få om ugen, vil falde fra 3,6 i 2019 til 1,9 timer i 2035, hvis det samlede antal af hjemmehjælpstimer, der er til rådighed samt andelen, der får hjemmehjælp, forbliver på 2019-niveauet. Til sammenligning var der i 2009 4,2 timer om ugen per 80+årig hjemmehjælpsmodtager.

I Ældre Sagen finder vicedirektør Michael Teit Nielsen scenariet dybt skræmmende, da der allerede er sket en meget hård opbremsning i tildelingen af hjemmehjælp.

»Skal vi bare acceptere, at det fortsætter? Jeg synes, det er horribelt, at der ikke bliver gjort mere på det her område, for hjemmehjælp gives jo på en helbredsmæssig baggrund, så vi bliver nødt til at finde de penge, der skal til« siger Michael Teit Nielsen og uddyber:

»Folk ville jo ikke acceptere, hvis man på kræftområdet sagde, at vi kun har de ressourcer, vi har, og det betyder, at du i dag kan få seks kemobehandlinger, men på grund af personalemangel i fremtiden, så kan du kun få tre behandlinger. Så ville himmel og hav jo blive sat i bevægelse.«

For Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på SDU, er der heller ingen tvivl om, at vi står over for en kæmpe udfordring, som kan få konsekvenser for velfærdsstaten.

»Det offentlige tilbud må ikke blive for dårligt et alternativ for mange, for så får vi en negativ spiral, hvor dem med gode pensionsopsparinger ender med at købe det privat, og dermed gøre det endnu sværere for det offentlige at få gode SOSU-assistenter og -hjælpere. Så begynder vi at have engelske og amerikanske tilstande, og det er der ingen, der ønsker, og det er i øvrigt samlet set ikke billigere. Så det er også et argument for at finde pengene til at understøtte området,« siger Jes Søgaard.

Momentums analyse viser, at hvis man i stedet for skære i antallet af timer, vælger at skære i andelen af 80+årige, der får hjemmehjælp, så vil det i 2035 kun være 19 procent mod 34 procent i 2019, der kan få hjemmehjælp. 

Stor udfordring

I kommunerne er man fuldt ud klar over udfordringens omfang på ikke bare hjemmehjælp men hele ældreområdet, siger KL-formand Jacob Bundsgaard.

»Vi står over for en udfordring, som, hvis vi ikke får den håndteret rigtigt, kan blive en bombe under tankegangen i velfærdsstaten. For selvom mange ældre generelt er sundere og mere aktive end tidligere, ser vi også en stigning i antallet af borgere med kroniske sygdomme og komplekse behov. Det stiller nye krav til vores ældrepleje. Og her har vi et fælles ansvar for at få skabt de rammer, som gør, at den enkelte borger bliver mødt med nærvær og den omsorg, som han eller hun har brug for,« siger Jacob Bundsgaard og fortsætter.

»Det er derfor tvingende nødvendigt, at der bliver fundet flere ressourcer til ældreområdet, som står mål med opgaven, og her er det ikke nok, at ressourcerne følger med udviklingen i befolkningen. De skal også kunne give et reelt kvalitetsløft. Det er derfor altafgørende, at vi tager hul på diskussionerne om prioriteringer og løsninger, og det glæder vi os til at drøfte med regeringen ved de kommende økonomiforhandlinger.«

Han understreger, at man samtidig skal fortsætte med finde på nye løsninger, som kan være med til at afbøde udfordringens omfang.

»Det er vigtigt, at vi i kommunerne fortsat kontinuerligt arbejder på at finde nye veje, som kan ruste vores ældrepleje til at imødekomme de udfordringer, vi står overfor. Vi skal derfor hurtigst muligt have genstartet den udvikling af ældreområdet, som vi satte i gang, inden coronaen huggede bremserne i.«

Momentums analyse viser, at det kræver en årlig stigning på omkring fire procent i det samlede antal af hjemmehjælpstimer, hvis kommunerne i 2035 skal kunne tilbyde hjemmehjælp til 80+ årige på samme niveau som i dag. Til sammenligning har der været årligt fald på tre procent i perioden 2009-2019.

Men selvom det så skulle lykkes at opretholde status quo, er det ikke godt nok, understreger vicedirektør i Ældre Sagen, Michael Teit Nielsen.

»Der er stadig nogle, der bærer på myten om, at hjemmehjælp er en rengøringsservice, man får fra kommunen, når man fylder 65 år, selvom de ældre bare selv kunne klare det. Vel er det ej. Det foregår efter en ret stram visitation, og det er blevet skåret meget de sidste år, og hvis man følger de her prognoser, vil det rasle endnu længere ned.«

Han mener derfor heller ikke, det er nok, når regeringen i sit oplæg til en velfærdslov har indlagt, at væksten i det offentlige forbrug skal stige med det demografiske træk.  

»Oplægget til en velfærdslov er bedre end ikke at have én, og på lang sigt er den vigtig, men den løser ikke det kæmpe efterslæb, vi mener, der er i dag. Udgangspunktet for den er at bevare det niveau, der er i ældreplejen i dag, og det synes vi ikke er godt nok. Der skal lægges ovenpå,« siger Michael Teit Nielsen.

Social- og ældreminister Astrid Krag tager da også udfordringen tager meget alvorligt.

»Ældreplejen er en del af kernen i velfærdssamfundet, og vi skal tage os af hinanden på tværs af generationer, når der er behov for hjælp og omsorg. Det skal vi også sikre i fremtiden, og derfor har regeringen fokus på, at der er brug for et velfærdsløft. Men også på forebyggelse, rehabilitering og indsatser for kronikere, der alt sammen kan forøge livskvaliteten i seniorlivet og øge sandsynligheden for at man er rask og rørig længere. Det kræver, at man ikke udhuler vores velfærd i takt med det stigende antal ældre,« skriver Astrid Krag i et svar til Momentum.

Hun nævner, at regeringens to seneste økonomiaftaler med kommunerne har givet et løft på mere end tre milliarder kroner og at man sammen med partierne bag finanslovsaftalerne for 2020 og 2021 har afsat mere end 2,3 mia. kr. til ældreområdet i årene fremover.

 

Rekruttering er største hurdle

Ifølge sundhedsøkonom Jes Søgaard er der fire parametre, der kan rykke på omfanget af udfordringerne på hjemmehjælpsområdet, som det stigende antal ældre giver. Han forklarer, at sund aldring kan mindske efterspørgslen, og velfærdsteknologi kan effektivisere og i noget omfang substituere hænder.

»Det ser ud til, at fremtidens 80+årige er sundere og mindre plejekrævende end dagens 80+årige. Det kan mindske andelen med behov for hjælp, og samtidig kan teknologi være med til at effektivisere SOSU’ernes arbejde. Det er man godt i gang med i Japan, men hvor meget vil vi i Danmark acceptere, at der f.eks. kommer robotter ind i ældreplejen. Det kan gøre det mindre arbejdskraftkrævende, men ikke nødvendigvis gøre det meget billigere,« siger Jes Søgaard.

Uanset hvad er stigningen så stor, at regningen bliver større.

»Der er ingen tvivl om, at det vil koste penge at imødekomme behovet, også selvom man slækker lidt på serviceniveauet, men det kan man jo politisk vedtage at gøre. Det store spørgsmål er, om det overhovedet er muligt at skaffe personale, for hidtil er vi ikke lykkedes med at få nok til at vælge en SOSU-uddannelse,« siger Jes Søgaard.

Hos Ældre Sagen deler Michael Teit Nielsen bekymringen for, hvordan vi skaffer arbejdskraft nok til ældreplejen.

»Hvis der kom et gevaldigt politisk og folkeligt pres, så er der i finansloven plads til at bevilge flere penge til ældreplejen, men det skaber ikke så meget glæde, at der kommer millioner ud, hvis man samtidig kan se, at kommunerne ikke kan skaffe de medarbejdere, der er nødvendige for at løse opgaven,« siger Michael Teit Nielsen.

Han mener samtidig, at effekterne af sund aldring er overvurderet, ligesom der er grænser for, hvor langt man kan komme med teknologi.

»Der er nogle, der har nogle vilde drømme om, at vi kan klare det hele med teknologi. Det kan man altså ikke, når det handler om personlig pleje. Man kan ikke klare det hele med robotsæler og overvågning – det giver ikke en ældrepleje, som vi kan være bekendt,« siger Michael Teit Nielsen.

Og spørger man SOSU’ernes fagforening FOA, så er der heller ingen tvivl om, at der er behov for en stor økonomisk indsprøjtning til området, hvis ikke serviceniveauet skal falde markant i de kommende år.

»Det værste, der kan ske, er, at politikerne lukker øjnene og håber, det går over. De bliver nødt til at vedkende sig deres ansvar, for hvis ikke der bliver fundet penge, eller man lægger åbent frem, at serviceniveauet ikke kan opretholdes, så kommer SOSU’erne bare til at løbe endnu hurtigere og samtidig tage skraldet for, at servicen bliver ringere,« siger Torben K. Hollmann.

Han håber derfor, at statsministeren også vil være de ældres statsminister og finde penge til ældreområdet, ligesom man har gjort med minimumsnormeringerne. Men han fastslår samtidig, at penge alene ikke kan løse problemer, fordi man allerede i dag mangler hænder flere steder og står over for en stigende rekrutteringsudfordring i takt med, at antallet af ældre stiger.

»Vi har brug for at bruge de hænder, vi har, klogere. Vi skal omorganisere ældreområdet, så medarbejderne i højere grad får indflydelse på deres arbejdsdag og sat deres faglighed i spil. Det vil også gøre det mere attraktivt, mindske sygefravær og øge områdets ry og rygte. Det er vi i gang med partnerskabet på ældreområdet, men vi får også brug for hjælp udefra« siger Torben K. Hollmann.

Fra social- og ældreminister Astrid Krag lyder det i et skriftligt svar, at hvis den fremtidige ældrepleje skal sikres, må vi også sikre, at der fremover er dygtige medarbejdere i ældreplejen.

»Det kræver, at der bliver bedre rum til deres faglighed og mindre minuttyranni og overstyring. Ligesom vi skal sikre gode muligheder for at blive uddannet til området. Det har vi også fokus på,« siger Astrid Krag og henviser til, at regeringen har afsat 80 millioner kroner til et ekstraordinært løft af taxametertilskuddene til hovedforløbene på social- og sundhedsuddannelserne og sikret løn til elever på over 25 år på social- og sundhedsassistentuddannelsen fra uddannelsens begyndelse.

KL-formand Jacob Bundsgaard betegner løsningen af rekrutteringsudfordringen som en af de allervigtigste opgaver i at sikre fremtidens velfærd.

»Vi er allerede i gang med en række initiativer, der skal gøre arbejdet i vores ældresektor attraktivt og søgt. Vi skaber bedre rammer for løn, vi arbejder på at få seniorerne til at blive længere i arbejde, på at skabe flere fuldtidsstillinger og meget andet. Men vi er langt fra i mål. Og det kommer også til at kræve et landspolitisk blik på, hvordan vi finder ressourcerne til at kunne klare opgaven,« siger Jacob Bundsgaard.

Af Rasmus Giese Jakobsen og Jens Baes-Jørgensen, jjr@kl.dk

Analyse: Bodil Helbech Kleist, KL’s Analyse og Makro

Analyse

Analyse Analysen bag artiklen