Borgmestre: Stor opgave venter, når samfundet genåbner

Efter et år med delvist lukkede skoler, tomme fritidstilbud og plejecentre uden de normale aktiviteter kan landets borgmestre snart skimte en mere normal hverdag i kommunerne i takt med, at vaccinerne rulles ud.

Men de forventer også, at det kommer til at kræve en ekstra indsats at indhente det tabte. Det viser en ny Momentum-undersøgelse, som 59 af landets borgmestre har svaret på. 83 procent svarer, at de vurderer, at coronakrisens delvise og fulde nedlukninger vil betyde, at omfanget af kommunens arbejdsopgaver er større eller meget større, når samfundet genåbner.

Det er også det helt klare billede i Greve Kommune, hvor Pernille Beckmann (V) er borgmester. Her har man det seneste år set en stigning i ledigheden på næsten 50 procent, og derfor venter der en massiv opgave, når jobcentrene åbner på normale vilkår.

»Vi har rigtig mange borgere, der har mistet et job i servicebranchen. Nogle vil finde tilbage, når alt genåbner, men ikke alle, så nogle skal omskoles. Og det er en udfordring at finde økonomi til en omskoling af så stor en borgergruppe. Det bekymrer mig meget,« siger Pernille Beckmann.

Med 89 procent er beskæftigelsesområdet da også et af de tre områder, hvor flest borgmestre forventer, at der venter en større eller meget større arbejdsopgave. Det er kun overgået af folkeskolen med 98 procent og udsatte børn og unge med 96 procent.

At netop de områder skal have et særligt fokus i kommunerne, er KL’s formand Jacob Bundsgaard helt enig i.

»Vi skal sikre, at alle børn i skolen er på omgangshøjde fagligt, men vi skal samtidig virkelig huske, at vi i kommunerne spiller en meget stor rolle i at skabe rammerne for at afhjælpe den ensomhed og mistrivsel, som mange unge føler efter månederne bag skærmen, hvor de har været afskåret fra fællesskabet i klassen, på fodboldbanen og ved klubfesten,« siger Jacob Bundsgaard.

Han bakker også op om, at 57 procent af borgmestrene i undersøgelsen siger, at der i stort eller meget stort omfang bliver brug for i en periode at bruge ekstra ressourcer på den kommunale service, når samfundet genåbner.

»Vi skal bruge menneskelige og økonomiske ressourcer til at indhente det tabte, for krisen har medført, at kommunerne i perioder helt eller delvist har lukket serviceområder ned, og en masse borgere har ikke fået den hjælp og indsats, som de plejer. Det betyder også, at vi har behov for at gennemføre nogle af de aktiviteter i 2021, som vi ikke har kunnet gennemføre i 2020,« siger Jacob Bundsgaard.

KL-formanden minder samtidig om, at man i kommunerne bestemt ikke har mistet ambitionerne om at udvikle velfærden, selvom det har stået mere stille det seneste år.

»Vi har et stort fokus på at samle tråden op og fortsætte den gode udvikling, som vi var i gang med for at fremtidssikre og udvikle den kommunale velfærd i ældreplejen og på handicap- og psykiatriområdet, ligesom vi har store ambitioner på klimaområdet. Vi skal derfor også bruge en genåbning som et rygstød til at sætte gang i fremtiden,« siger Jacob Bundsgaard.

Børn får brug for støtte

Bent Greve, professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC, er enig med borgmestrene i, at der venter særlige udfordringer på beskæftigelsesområdet og blandt børn og unge.

»Krisen har givet flere langtidsledige, og alene det lægger et pres på den kommunale beskæftigelsesindsats, da arbejdsmarkedet er et helt andet, end det vi så før nedlukningerne. Når folk har været ledige i lang tid, så er muligheden for at få dem tilbage til arbejdsmarkedet mindre og sværere, og det betyder også, at der er en risiko for, at flere ryger helt uden for arbejdsmarkedet og skal have støtte i længere tid,« siger Bent Greve.

Han forudser også en større opgave i at samle udsatte børn og unge op.

»Der vil være nogle udsatte børn og unge, der af mange grunde ikke har fået den støtte, som de har brug for. Jeg kritiserer ikke det, der er gjort med nedlukninger, for det har været nødvendigt, men når tingene åbner, vil der vise sig nye udfordringer, som betyder, at man i en periode skal gøre mere. Man skal blandt andet være klar til at hjælpe særligt dem, der står svagest i skolen, for ellers vokser uligheden på uddannelsesområdet,« siger Bent Greve.

I Momentums undersøgelse svarer 73 procent, at de er enige eller meget enige i, at antallet af borgere, der har brug for hjælp vil stige på flere områder, og 71 procent er enige eller meget enige i, at den enkelte borgers udfordringer på flere områder er blevet større.

I Greve Kommune har borgmester Pernille Beckmann en særlig bekymring for de lokale børn og unge.

»Trivslen hos vores børn og unge er en stor ubekendt. Vi ved, at nogle har det rigtig svært, men vi ved ikke præcis hvor mange, med hvilke problemer, eller hvad der skal til for at hjælpe den enkelte. Det skal vi finde ud af, når alle er tilbage, og det tror jeg bliver en langvarig opgave,« siger hun.

Pernille Beckmann regner derfor også med, at man sætter massivt ind, når børnene er tilbage.

»Vi skal yde en ret stor indsats fra begyndelsen for at klarlægge omfanget af problemer og tage det, vi kan i opløbet. Der vil være mange børn, der bare kommer tilbage på sporet og har det godt, men indtil vi har overblikket, vil vi have en høj udgift. Den kommer til at falde, men der vil også være nogle børn, der er meget præget af det og får brug for en langvarig indsats,« siger Pernille Beckmann.

Hun peger samtidig på, at der har været, og fremover også vil være, ekstra udgifter til IT, så man kan bevare de gode erfaringer med fleksibilitet, man har gjort sig i corona-perioden.

Herudover forudser både Bent Greve og Pernille Beckmann en fremtidig større udgift til rengøring i alle kommunale institutioner.

»Rengøringen skal simpelthen være bedre. En ordentlig standardrengøring er nødvendig for at begrænse smitte. Både af COVID-19, men også i forhold til andre sygdomme. Det bør blive en mere permanent læring,« siger Bent Greve, og Pernille Beckmann stemmer i:

»Vi har haft øgede rengøringsudgifter for seks millioner. Så mange penge skal vi nok ikke bruge fremover, men vi skal bruge mere. Jeg har som byrådsmedlem været med til at spare på rengøringen i årevis, fordi det har været nemmere end steder, der virkelig gør ondt på borgerne. Men jeg må konstatere, at det kan vi ikke gå tilbage til i hverken skoler, daginstitutioner eller på plejehjem,« siger Pernille Beckmann.

Fokus på ældres ensomhed

I Momentums undersøgelse svarer 47 procent af borgmestrene, at de på handicapområdet og i dagtilbuddene forventer, at kommunens arbejdsopgave vil være uændret, når samfundet genåbner, mens 39 procent mener det samme om ældreplejen.

Det kan give god mening, for det er nogle af de områder, hvor kommunen i hele perioden fortsat har leveret en service på næsten samme niveau som normalt, selvom omstændighederne til tider har været anderledes.

»Borgmestrene har med rette tænkt, at de ældre jo har fået hjemmehjælp som normalt om end på en anden måde, og borgerne på plejehjem har stadig været der. Så på den måde har opgaven på ældreområdet ikke været så anderledes,« siger professor Bent Greve.

Selvom 39 procent peger på en uændret opgave i ældreplejen, er der 59 procent, der forventer større eller meget større opgaver, og Bent Greve påpeger da også, at der på ældreområdet kan være et problem med stigende ensomhed, som kommunerne skal være opmærksomme på.

»I forvejen var nogle ældre ensomme, og det kan sagtens være steget det seneste år, fordi det har været sværere at etablere tilbud, og folk har ikke kunnet mødes i samme omfang som tidligere. Vi ved, at det at have sociale kontakter er afgørende for at have et godt liv, så der kan være behov for forskellige typer af initiativer i den kommunale verden, der ligger udover det, man allerede gør i dag,« siger Bent Greve.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk