03. marts 2021

Flere og flere kommuner arbejder for at nå verdensmålene

I knap 9 ud af 10 kommuner arbejder man nu med FN’s verdensmål. Det er en markant stigning på kun to år. Klima, bæredygtige byer og sundhed prioriteres af flest, og der indgås i vid udstrækning partnerskaber med især virksomheder og civilsamfundet for at opnå konkrete resultater.

Arbejdet med at indfri FN’s Verdensmål har i den grad vundet fodfæste i de danske kommuner. I en ny undersøgelse svarer hele 87 procent af kommunerne, at de har truffet beslutning om at arbejde med FN’s Verdensmål for en bæredygtig udvikling. Det en markant stigning fra 2018, hvor det kun gjaldt 51 procent af kommunerne.

Det er en meget positiv udvikling, mener Kristian Jensen (V), der er formand for 2030-netværket – Folketingets tværpolitiske netværk for FN’s verdensmål – og var udenrigsminister, da verdensmålene blev vedtaget i 2015.

»Det er jeg meget begejstret for. Det er stærkt positivt, at så stor en del af kommunerne tager det her på sig, og at de arbejder seriøst med verdensmålene. Det viser, at det er gået fra at være noget, vi taler om, til at være noget, vi handler på. Det skal vi gerne have endnu flere virksomheder, organisationer og borgere til at følge op på,« siger Kristian Jensen.

38 procent af kommunerne arbejder med samtlige 17 verdensmål, mens 51 procent har prioriteret nogle af målene. Blandt dem prioriterer 92 procent klimaindsats, 84 procent bæredygtige byer og lokalsamfund og 71 procent sundhed og trivsel.

Også Leon Sebbelin, formand for Kultur-, Erhverv- og Planudvalget i KL, er glad for, at så mange kommuner på forskellig vis arbejder med verdensmålene.

»Det er flot, at så mange kommuner har taget det til sig og lykkes med at lave partnerskaber med både borgere, virksomheder og foreninger, så vi sammen sikrer, at så mange som muligt trækker i den samme bæredygtige retning,« siger Leon Sebbelin.

KL står bag en række tiltag som webinarer, inspirationskatalog og faktadeling, der skal øge udvekslingen af idéer mellem kommunerne til, hvordan man kan gribe arbejdet med verdensmål an.

Som motivation for at arbejde med verdensmålene peger 79 procent af kommunerne på, at en bæredygtig udvikling har stigende betydning på den kommunalpolitiske dagsorden, mens 75 procent mener, at arbejdet med verdensmålene kan fremme dialog og samarbejde med lokale aktører i form af virksomheder, civilsamfundsorganisationer og borgere. Endelig mener 65 procent, at kommunen har et medansvar for at give jorden ordentligt videre til de næste generationer.

Gladsaxe Kommune har været i gang fra begyndelsen og vedtog i 2018 Gladsaxestrategien, der bygger på verdensmålene og har som mål at gøre kommunen mere bæredygtig. Og det har været en succes at bruge verdensmålene som løftestang, forklarer borgmester Trine Græse (S).

»Alle medarbejdere ved, at vi arbejder med verdensmålene, og selvom nogle ting foregår på den store klinge, så handler verdensmål også meget om hverdagshandlingerne, og rigtig mange af vores medarbejdere vurderer selv, om de kan lave mere bæredygtige ting på en meningsfuld måde i det arbejde, de sidder med. Det synes jeg, vi er lykkedes med,« siger Trine Græse.

Jannik Egelund er ph.d.-studerende på RUC, hvor han forsker i danske kommuners arbejde med verdensmålene. Han oplever også, at verdensmålene fungerer som en god katalysator for at få medarbejderne til at arbejde med bæredygtighed.

»Mange organisationers strategier når ikke ret langt ud. For det kan godt være, at man vedtager en masse mål, men der er ikke nødvendigvis andre end dem, der sidder centralt med strategiudviklingen, der kender målene, og derfor kan store dele af medarbejderne heller ikke arbejde efter dem. Verdensmålene er et såkaldt magisk begreb, som gør, at folk føler sig som en del af noget større og gerne vil være en del af den rejse,« siger Jannik Egelund.

Han understreger dog, at det kræver, at både den politiske og administrative ledelse er tydelige om, at verdensmålene er omdrejningspunktet for arbejdet.

Kommunerne kan gå forrest

Kommunerne bliver af og til opfordret til kun at fokusere på at pleje de ældre og skabe gode skoler og veje, og i den sammenhæng kan 17 mål fastsat på en forsamling i New York virke mere abstrakte. Men hvis verdensmålene skal rykke noget, så spiller kommunerne en central rolle, lyder det samstemmende fra Kristian Jensen.

»Det siges, at kommunerne tager sig af alt det, som borgerne går op i. Lige fra skoler og plejehjem til kollektiv trafik, og andre ting, der får hverdagen til at køre. Det er også centralt i rigtig mange af verdensmålene, og derfor er det rigtig godt, at så mange tager verdensmålene til sig. Det gør, at vi får større gennemslagskraft og større udbredelse af arbejdet med verdensmålene.«

I Gladsaxe Kommune har mange virksomheder taget verdensmålene helt ind i kerneforretningen, og Jannik Egelunds foreløbige undersøgelser tyder på, at kommunen skal have en stor del af æren for det.

»Flere virksomheder siger, at det var med til at skubbe dem i gang, at kommunen selv rykkede så hurtigt på verdensmålene. Når kommunen er progressiv, kan det flytte rigtig mange virksomheder. Og det tror jeg, at man kan gøre i rigtig mange kommuner,« siger Jannik Egelund.

Det genkender borgmester Trine Græse og fortæller samtidig, at det har skærpet kommunens egen indsats, at lokalsamfundet er kommet med.

»Vi har en ret aktiv påvirkningsstrategi, hvor vi indgår partnerskaber og laver rundbordssamtaler med virksomheder, frivillige, grundejerforeninger, boligselskaber og andre. Jo mere, vi gør for at påvirke vores omverden i en bæredygtig retning, jo mere får vi igen. Det betyder også, at hvis nogen får øje på områder, hvor vi ikke er helt på omgangshøjde, så får vi det at vide, så vi kan handle på det,« siger borgmester Trine Græse.

Partnerskaber er udbredt

Momentums undersøgelse viser da også, at langt de fleste kommuner løser verdensmålsindsatsen i partnerskaber. 57 procent gør det i eksisterende partnerskaber, mens 33 procent har indgået nye partnerskaber.

91 procent svarer, at de samarbejder med private virksomheder, mens 78 procent samarbejder med civilsamfundsorganisationer og 65 procent med offentlige institutioner.

Og det giver rigtig god mening, at partnerskaber fylder så meget for kommunerne, siger Jannik Egelund.

»Det bliver tydeligere og tydeligere, at kommunerne i sig selv har et begrænset handlerum, så det er i samspillet med andre, at det bliver rigtig interessant,« siger Jannik Egelund.

Han peger som eksempel på, at en kommunes udledning af CO2 fra egne bygninger, biler og øvrig drift typisk kun vil udgøre omkring fem procent af den samlede udledning inden for kommunegrænsen.

»Så hvis kommunerne vil bidrage til det nationale CO2-reduktionsmål, så batter det først rigtigt, når kommunerne laver partnerskaber og samarbejder med virksomheder og borgerne om deres udledning og transportmønstre,« siger Jannik Egelund.

Marie Gad, chef for Global udvikling og bæredygtighed i Dansk Industri (DI), er positiv overfor, at langt de fleste kommuner har indgået partnerskaber med virksomheder, men hun opfordrer kommunerne til at fokusere mest på rammevilkår.

»De stærkeste partnerskaber for os er dem, hvor kommunerne fokuserer på, hvordan de via virksomhedernes rammevilkår kan hjælpe virksomhederne til at agere mere bæredygtigt,« siger Marie Gad.

Hun nævner som eksempel, at nogle transportvirksomheder ønsker sig at kunne levere varer til butikker på andre tidspunkter, end det er tilladt i dag, hvor støjgener for borgere har stor betydning for tidsgrænserne.

»Det kan give god mening, men det betyder også, at leverandørernes biler nogle gange holder i kø i myldretiden og udleder meget CO2, som belaster virksomhedernes CO2-regnskab, men som skyldes nogle regler, som kommunen har fastsat. Der kunne vi godt tænke os mere fleksibilitet,« siger Marie Gad.

Hun anerkender dog, at det også kan have en værdi for virksomheder at lave et konkret pilotprojekt med en kommune.

»Man kan eksempelvis lave pilotprojekter, som kan vise, at det godt kan lade sige gøre at bruge mere bæredygtige materialer og bygge på en anden måde, uden at det koster ekstra eller med andre fordele. Det er helt sikkert vigtigt at få skabt nogle pilotprojekter, men rammerne er vigtigst« siger Marie Gad.

I Gladsaxe har man både samarbejdet med virksomhederne om konkrete projekter, men har ifølge borgmester Trine Græse også en central rolle som knudepunkt.

»En af de store roller, vi har spillet er, at vi har inviteret virksomheder til brede partnerskaber, hvor de så har fundet hinanden og dermed brugt hinandens styrker til at udarbejde konkrete projekter, der understøtter verdensmålene. I den proces har vi mest været facilitator,« siger Trine Græse.

Fra Kristian Jensen lyder en opfordring til, at kommunerne i deres arbejde med verdensmålene især bør have fokus på at fjerne barrierer for en bæredygtig livsstil.

»Vi vil gerne være med til at skabe en bæredygtig verden, men hvis ikke det er nemt, så glemmer vi det i en travl hverdag. Langt de fleste danskere har det normalt ganske glimrende og går måske ikke rundt og tænker på, at vi har behov for at redde biodiversiteten, skabe en bedre inklusion eller at sikre en bedre infrastruktur. Men hvis kommunerne kan gøre det nemt for borgerne at gøre det rigtige, så vil de meget gerne være med,« siger Kristian Jensen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk