8 ud af 10 kommuner kan ikke overholde stram deadline til ny affaldssortering

Madaffald, plastik, glas, metal, pap, papir, mad- og drikkekartoner, farligt affald og restaffald. Det er de 9 typer affald, som kommunerne har fået besked på at samle ind ved alle danske husstande senest til sommer, som er en konsekvens af sidste års brede klimaaftale på Christiansborg.

Men nu viser det sig, at hele 83 procent af kommunerne siger, at det ikke kan lade sig gøre at omstille affaldsindsamlingen med så kort en frist. Det viser en ny Momentum-undersøgelse blandt kommunerne, hvor det også fremgår, at 46 procent af kommunerne tidligst regner med at kunne være klar i 1. halvår 2023.

Både KL og en række kommuner har i efteråret, i en række høringssvar, advaret miljøminister Lea Wermelin om, at det store flertal af kommunerne ikke ville kunne leve op til kravet om at samle ind i 9 fraktioner allerede til sommer. Og nu viser undersøgelsen altså, at de får ret i deres advarsler.

»Kommunerne vil i den grad den grønne omstilling, og vi er store fortalere for at gøre vores affald til en ressource, der kan genanvendes, men vi opererer også i en virkelighed, hvor vi skal have borgerne med, skaffe det rette materiel og undgå, at det bliver unødigt dyrt. Og vi må konstatere, at den her politiske plan fra Christiansborg altså ikke kan klare mødet med virkeligheden i første omgang,« siger Birgit Hansen, formand for Miljø- og Forsyningsudvalget i KL.

Det var i juni sidste år, at regeringen og et bredt flertal bestående af Venstre, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet besluttede, at danskerne fra 1. juli 2021 skal sortere deres affald i 9 fraktioner. Men først juleaften sendte ministeriet den bekendtgørelse til kommunerne, der sætter de formelle konkrete rammer, som deres egne affaldsplaner skal følge.

Dermed har kommunerne cirka et halvt år til at ændre de nuværende udbud, skaffe nye skraldespande og skraldebiler samt informere borgerne, så det sikres, at alle forstår, hvilket affald, der skal i hvilket rum, uanset om de er gamle eller unge, taler dansk eller ej eller bor i en villa eller en lejlighed.

Der er især problemer med at skaffe det rette materiel, der spænder ben for kommunerne. 78 procent peger i Momentum-undersøgelsen på, at de ikke kan nå at få leveret de nødvendige beholdere og/eller skraldebiler, mens 66 procent peger på, at overholdelse af offentlighedsreglerne om høringer og reel borgerinddragelse ikke kan nås inden deadline. Endelig svarer 54 procent, at de er bundet af et udbud, der først udløber senere.

Minister vil drøfte med partier

Horsens Kommune er en af de kommuner, der ikke kan overholde tidsfristen til sommer, men det skyldes bestemt ikke, at man ikke vil gå i front på affaldsområdet. Det forklarer, Marie Tefre, afdelingsleder, Affald og genbrug i Horsens Kommune.

»Vi tager affaldssortering meget alvorligt, og bakker helt op om løsningen, men det er umuligt at nå på så kort tid, hvis vi skal være økonomisk ansvarlige, følge udbudsreglerne og lave en proces, der er ordentlig overfor borgerne, som er helt afgørende at få med i den her ændring,« siger Marie Tefre.

Det er ikke fordi, man ikke har prioriteret affaldsindsamling i Horsens Kommune. Genanvendelsesprocenten er relativ høj på 56 procent og de indsamler 6-7 typer afhængig af om man bor i villa eller etageejendom, men ikke i den sammensætning, som nu kræves.

»Vi er nødt til at tænke en helhedsplanlægning. Bare det at lave et nyt udbud tager hurtigt fire måneder fra det bliver sendt af sted til kontrakten er underskrevet, men før det sker, er der en lang planlægningsproces hos os. Vi forventer også en leveringstid på langt over et år på skraldebiler og komprimatorkasser og oveni det kommer lavpraktiske ting som, at det skal køres ud og startes op,« siger Marie Tefre.

Derfor har Horsens Kommune besluttet at søge dispensation fra fristen den 1. juli, og det er de bestemt ikke ene om. I Momentums undersøgelse svarer 77 procent af kommunerne, at de enten har søgt eller har tænkt sig at søge dispensation inden fristen udløber 1. marts.

Det mener man i KL er spildt arbejde i både kommuner, der skal udforme ansøgningerne og hos Miljøstyrelses embedsmænd, der skal behandle ansøgningerne enkeltvis. Derfor foreslår man, at fristen bliver udskudt til udgangen af 2023.

Miljøminister Lea Wermelin understreger, at det er vigtigt, at mere affald bliver genanvendt.

»Alt for meget affald og plastik ender i dag i de store forbrændingsovne, hvor det udleder CO2 i stedet for at blive genbrugt og genanvendt. Efter mange års tilløb lykkedes det at indgå en bred aftale om at strømline affaldsindsamlingen, som vil gøre en forskel for vores miljø og klima,« siger hun.

Ministeren kan dog ikke love, at fristen vil blive udskudt, men hun vil tage spørgsmålet op med de andre partier.

»Det er både ambitiøst og en stor opgave for kommunerne, men desværre viser tallene her, at mange kommuner er bagud særligt på de nye affaldstyper, og at det samtidig kan gå ud over borgernes mulighed for at blive hørt. Deadline for sorteringen er en del af vores aftale, og selvom der er en dispensationsmulighed, vil jeg drøfte problemstillingen med aftalepartierne,« siger Lea Wermelin.

Birgit Hansen er glad for ministerens lydhørhed.

»Vi er glade for, at spørgsmålet nu bliver taget op, og vi håber, at de øvrige partier vil være åbne for at drøfte en generel udskydelse af fristen, så vi får den bedst mulige proces i hele landet,« siger Birgit Hansen.

Skuffelse i affaldsindustrien

I ARI – Affalds- og Ressourceindustrien, der er en brancheorganisation under DI for private virksomheder, der har professionel håndtering af affald som primær aktivitet, er man overraskede over, at så mange kommuner ikke regner med at være klar til den nye ordning til sommer.

»De 10 fraktioner kommer ikke så meget bag på os og på kommunerne, for de blev vedtaget i 2018 i EU’s affaldsdirektiv, og klimaplanen fra sidste sommer er egentlig bare Danmarks 1:1 implementering af det, der står i affaldsdirektivet. Så vi er overraskede over, at ikke flere kommuner har bevæget sig i den retning, som tidligere har været meget tydeligt angivet, og blev direkte vedtaget af EU i 2018,« siger Niels Bukholt, der er sekretariatsleder i ARI.

Niels Bukholt anerkender, at det - de steder hvor man ikke har rykket i tide - kan være svært at nå i mål nu. Men han siger samtidig, at der også er kommuner fra alle dele af landet som nærmest er i mål, som Aarhus, Morsø, Brøndby, Gladsaxe og flere, fordi de efter hans mening er gået i gang i tide, mens andre har ventet for længe. På trods af, at han mener, at de reelt bør have kendt til planerne i flere år.

Cirka 70 procent af kommunerne har udliciteret affaldsindsamlingen, så det er i høj grad ARI’s medlemmer, der skal stå for den konkrete indsamling, og også den genanvendelsesindustri, som forventes at vokse markant, når alle kommuner fremover skal indsamle og udbyde de samme fraktioner.

Niels Bukholt anerkender, at der pt. er ventetider på affaldsspande med to rum, der er nødvendige i villaer, fordi de 9 og senere 10 typer affald maksimalt må fordeles på 4 affaldsspande.

»Markedet for todelte spande er mindre end markedet for enrumsspande, fordi enrumsspande er det mest udbredte i Europa. Det tager lidt længere tid at få fat i dem med to rum, hvis man skal have mange af dem, og man skal også have en skraldebil, der kan vippe en todelt container, og det tager også nogle måneder at få sådan en,« siger Niels Bukholt.

Han peger også på, at der kan være reelle udfordringer i sommerhusområder, hvor der mange steder formentlig skal etableres helt nye fælles affaldspladser, hvilket kan kræve forhandlinger med grundejerne.

Cirka 40 procent af de husstande, hvor der skal indsamles affald er villaer, mens sommerhuse udgør omkring 9 procent. Den anden halvdel er etageejendomme og rækkehuse, hvor der typisk allerede vil være fælles affaldsrum, og hvor der ikke er et behov for todelte beholdere.

»Vi kan godt se, at der kan være enkeltområder - eksempelvis sommerhusområder - hvor det for nogle kan være svært at nå i mål. Og så kan det give god mening at se på konkrete og lokale udskudte frister. Men samtidig ville det være synd at udskyde det hele, fordi nogle ikke er kommet i gang i tide. Udskydelser må absolut være undtagelsen,« siger Niels Bukholt.

Birgit Hansen, formand for Miljø- og Forsyningsudvalget i KL, lover at kommunerne vil implementere så hurtigt som muligt, men hun minder også om, at målet med den nye ordning er, at mere af affaldet bliver genanvendt.

»Derfor er det vigtigt, at det nye affaldssystem kommer godt fra start, og at vi får borgerne med. Hvis vi skal knække affaldskurven med mindre affald, mindre spild og mere genbrug, så kræver det, at man lytter til dem, der har ansvaret for opgaven og kontakten med borgerne, og det er med al respekt kommunerne, der har det,« siger Birgit Hansen.

Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk