Corona giver flere skærmbesøg og mere digital træning med kommunen

Udbruddet af coronavirus har sat strøm til den digitale velfærd, og mange kommuner har det seneste år oplevet en større efterspørgsel på skærmbesøg og digital træning fra borgerne.
Det viser en ny Momentum-analyse på baggrund af en undersøgelse fra KL’s Center for Velfærdsteknologi. I undersøgelsen svarer 59 procent af kommunerne, at udbruddet af coronavirus gav flere skærmbesøg hos borgere, mens 27 pct. oplevede uændret niveau. Samtidig svarer hele 67 procent af kommunerne, at de har oplevet, at udbruddet af coronavirus gav flere forløb med digitalt understøttet træning af borgere, mens 22 pct. oplevede uændret niveau.

I Københavns Kommune oplever man, at de ældre borgere nu har en større interesse for at få besøg på en skærm. Det fortæller Louise Nors Hansen, projektleder i Afdeling for Digitale Projekter i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

»Vi kan mærke, at borgerne har en meget større forståelse for skærmbesøg og mulighederne i det, og deres digitale parathed er blevet øget. Tidligere oplevede vi ofte, at borgerne var et stort spørgsmålstegn, når vi nævnte skærmbesøg, og så en større modvillighed fra dem selv, pårørende og medarbejdere, der slet ikke mente, at det var en mulighed. Det er helt tydeligt, at corona har haft en betydning for den bevægelse,« siger Louise Nors Hansen. Også i Tønder Kommune har covid-19’s indtog medført et stort ønske fra især de ældste borgere om mindre fysisk kontakt med hjemmeplejen.
»I foråret så vi, at der var borgere, der på trods af, at de havde et behov for hjælp, meldte den fra i perioder, fordi de var bange for at blive smittet. Det betød, at de var meget motiverede for andre løsninger som skærmbesøg, hvis det gav mening,« siger Aase Koch, afdelingschef for Pleje & Omsorg i Tønder Kommune.

Skærmløsninger blev især brugt, når det handlede om at hjælpe borgeren med at tage sin medicin, selv at docere den, eller ringe op efter et bad, hvis borgeren, var nervøs for at falde og ligge alene hen.
»I alle de tilfælde, hvor vores hjælp handlede om at understøtte borgeren til at selv at gøre noget, afsøgte vi muligheden for at gøre det via skærm. Der var en oplagt mulighed at gribe,« siger Aase Koch.
I København bruger man også især skærmbesøgene til at hjælpe med borgere, når de skal tage deres medicin, og når medicinen skal doseres, og erfaringerne er rigtig gode.
»De kan vise pilleæsken til skærmen, og så kontrollerer vi, at det er de rigtige piller og det rigtige antal, der indtages. Flere borgere doserer også deres medicin selv i pilleæsker med vejledning fra personalet, der sikrer, at medicinen kommer i det rigtige rum i pilleæsken Det er der mange, der er rigtig glade for, fordi det giver dem en kontrol og et andet overblik end, når det er os, der docerer medicinen,« siger Louise Nors Hansen.

Medarbejdere har også fået et skub

For Thomas Terney, forfatter, ph.d. og ekspert i digitale transformationer giver det god mening, at udbruddet af covid-19 har skubbet på den digitale udvikling i kommunerne.
»En af de største barrierer ligger internt i kommunen, hvor der kan være et billede af, hvad man forventer og ønsker på den anden side af bordet, som måske ikke altid er det helt reelle. Man har oplevet, at nogle borgere er digitalt mere modne end man gik og forestillede sig,« siger Thomas Terney.
Han tror dog også, at der kan være sket en mentalitetsændring hos medarbejderne, som har skubbet i samme retning.
»Med coronaens indtog fik vi alle sammen på en gang det store pc-kørekort. Selv hjemmeplejere blev lige pludselig tvunget til at åbne for deres pc og møde kollegaer virtuelt. Det tror jeg har været en kæmpe ting, der har været med til at nedbryde barrierer, og så har flere fået øjnene op for, at personlig kontakt og digitale tilbud ikke behøver være hinandens modsætninger, men kan supplere hinanden,« siger Thomas Terney.
Det kan Aase Koch, Tønder Kommune, godt genkende.
»Jeg tror, at der er et større potentiale end vi udnytter, og noget af begrænsningen ligger hos os selv. Det sidste år har vist os, at ting kan lade sig gøre, som vi ikke troede var muligt, og det er en styrke at have fået den læring med os ind i fremtiden. Vi kan nu møde borgere, hvor vi overvejer om skærmbesøg kan være en hjælp i nogle tilfælde, selvom vi før ikke umiddelbart tænkte, at det kunne være det. Og så afprøver det, hvis borgeren er motiveret for det,« siger Aase Koch.

Digital træning blev nødvendig

På landsplan benytter 61 procent af kommunerne skærmbesøg på mindst et af områderne hjemmepleje, socialpsykiatri, handicap eller sygepleje. Det er mest udbredt i socialpsykiatrien, men er også i vækst i både hjemmepleje og på handicapområdet.
Også træningsteknologier, hvor borgere tilbydes f.eks. apps, online træningsprogrammer eller sensor- og videoløsninger til træning og genoptræning har generelt været i vækst i de seneste år. I 2020 var det hele 81 procent af kommunerne, der tilbød digitalt understøttet træning til enten forebyggelse og sundhedsfremme, rehabilitering, vedligeholdende træning, socialpædagogisk støtte eller genoptræning eller flere af områderne.
Som nævnt oplevede 67 procent af kommunerne, at coronaudbrudet gav flere digitale træningsforløb. I Københavns Kommune betød udbruddet, at de vedligeholdende træningstilbud på kommunens aktivitetscentre blev midlertidigt lukket, og derfor blev det besluttet at fremrykke udrulningen af en ny digital træningsteknologi fra 2021 til 2020. Det fortæller Maria Trangbæk Ahrensburg, chefkonsulent i Afdeling for Velfærdsinnovation i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.

»Da vores træningstilbud var lukkede i foråret og dele af sommeren, og vi samtidig havde en del borgere, der ikke turde gå på gaden af frygt for at blive smittet, oplevede de ansatte i hjemmeplejen, at der var en del borgere, der begyndte at få et fysisk funktionsfald. Derfor fremrykkede vi implementeringen, fordi vi så havde et træningstilbud til borgerne, som kunne udføres hjemme hos dem selv, sammen med de medarbejdere der allerede kom i hjemmet. På den måde øgede vi ikke risikoen for, at borgerne blev smittet« siger Maria Trangbæk Ahrensburg.

Målet med det nye træningstilbud er, at borgeren bevarer kræfter og evner til at klare almindelige hverdagsopgaver. Det går kort fortalt ud på, at sosu-medarbejderen indledningsvist gennemfører en screening af borgerens funktionsevnetilstand og fysiske funktionsniveau. På baggrund af screeningen genererer træningsteknologien DigiRehab et personligt træningsprogram til borgeren. Sosu-hjælperen træner derefter to gange 20 minutter om ugen med borgeren i 12 uger. Tilbuddet er for de borgere, der ikke kan træne med andre i et aktivitetscenter.
»Der er blevet taget rigtig godt imod træningen af både medarbejdere og borgere. De synes, det giver mening og er værdifuldt. Det er vi glade for, fordi det bliver implementeret i en tid, hvor der er meget andet at se til med håndteringen af Corona« siger Maria Trangbæk Ahrensburg.

Smittefrygt kan bruges konstruktivt

Både i Tønder og Københavns kommune, har man oplevet, at det hos borgerne i høj grad var en frygt for at blive smittet, der fik flere borgere til at efterspørge de digitale løsninger. Også henover sommeren og efteråret, hvor smitten var meget lav.
Thomas Terney mener ikke, at man skal skræmme nogen borgere til at bruge teknologiske løsninger, men man kan bruge frygten til at forberede sig på en fremtid, hvor andre men lignende sundhedskriser måske opstår.

»Vi står midt i kampzonen nu, men vi må nok også belave os på, at der i fremtiden kommer nye sygdomme, som vi skal forholde os til. Derfor skal vi erkende, at vi skal bygge et samfund, der er mere robust over for sådan nogle her scenarier. Det betyder, at man skal være i stand til forholdsvist hurtigt at omstille fra en fysisk til en digital model,« siger Thomas Terney.

Det er også en del af læringen i Københavns Kommune, forklarer Louise Nors Hansen.
»Vi tager med os, at vi skal tale med borgerne om de løsninger, vi har, også hvis der opstår andre situationer, hvor det giver mere mening end normalt. Her er skærmløsningen en metode, der klart skal med på banen, da den kan noget andet end et fysisk besøg. Det er et godt alternativ og den fjerner bl.a. også risikoen for at blive smittet med en almindelig forkølelse,« siger hun.
Thomas Terney mener dog også, at der helt automatisk vil være en større efterspørgsel på skærmbesøg og digitale træningstilbud fra kommunerne fremover.
»Når man først har lagt et serviceniveau, så er det utrolig svært at sænke det, og jeg tror, at nogle ældre vil opfatte det som et serviceløft, fordi de kan tage det med sig og ikke er låst til hjemmet, det er hurtigere og kan også opleves som mindre invaderende. Så der er nogle, der vil opleve det som en serviceforringelse, hvis de mister muligheden, og på den måde vil der fortsat være en efterspørgsel,« siger Thomas Terney. 

 Af Rasmus Giese Jakobsen, ragj@kl.dk